Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Landbrugsplanternes almindelige Forhold.
Lov, Darwin udleder paa Grundlag af sjældne Kundskaber og endnu sjældnere Iagt-
tagelses- og Kombinationsevne, gaar i det væsentlige ud Paa folgende: Afkommet er aldrig
Forældrene fuldstændig ligt; men der fremkommer Individer, der i en eller flere Ret-
ninger adskille sig saavel fra Forældrene som fra hverandre indbyrdes. De Individer,
hvis særegne Egenskaber passe til de Forhold, hvorunder de skulle leve, eller som med
andre Ord ere godt udrustede i Kampen for Tilværelsen, ville kunne bestaa i denne Kamp
lige over for mindre heldigt udrustede Individer; de ville fortrænge disse, udvikle de for
Omgivelserne heldige Egenskaber videre ved Tilpasning og forplante dem til deres Afkom.
Hos dette er altsaa nedarvet forholdsvis gunstige Egenskaber, men i forskellig Grad hos
de forskellige Individer, og da Antallet af Individer stiger, bliver Kampen for Tilværelsen
haardere, Nødvendigheden af at udnytte de ydre Forhold saa fuldstændig som muligt til
Livets Bevarelse bliver stedse ftørre, og Udvalget maa derfor blive stedse skarpere, for at
dette kan ske.
Hvor vidt disse LEndringer kunne gaa, er et meget omstridt Spsrgs-
maal; men at de ganste hume forrykke Artsgrænserne, er der ingen Tvivl om.
Varietet. Er Artsbegrebet saaledes meget usikkert, gælder dette i endnu
hojere Grad om de Underafdelinger, Afarter eller Varieteter, hvori Arterne
deles. De indbyrdes Grænser mellem Varieteter af samme Art kunne natur-
ligvis ikke være saa siarpe som mellem Arter af samme Slægt, og Varieteternes
Bestandighed lige over for Wndringer i de ydre Forhold er selvfslgelig i al
Almindelighed endnu mindre end Arternes, men der er dog i den Henseende
stor Forstel mellem de enkelte Varieteter alt efter de Jnddelingshensyn, man
har valgt. Disse ere nemlig overmaade forflellige, saaledes at Varietets-
begrebet paa den ene Side "Undertiden gaar umærkeligt over i Artsbegrebet,
medens andre saakaldte Varieteter kun frembyde saa ringe og lidet fæstnede
indbyrdes Forstelligheder, at disse forsvinde, naar de paagældende Varieteter
dyrkes i faa Aar nnder ensartede Forhold. Benævnelsen Varietet bor dog
aldrig benyttes nnder saadanne Forhold; men Varietetsnavnet bor for-
beholdes Plantegrnpper Under samme Art, som tydeligt kunne
adskilles ved ydre Kendetegn, der ere saaledes fæstnede, at de
kunne holde sig under vekslende ydre Forhold gennem en længere
Aarrække, t. Eks. mindst en Snes Aar for vore enaarige Kulturplanters
Vedkommende.
Varieteter med Selvbestovning ville naturligvis i Praksis — alt i øvrigt lige —
kunne bevare deres særegne Prceg bedre end saadanne, hvor Fremmedbestøvning er frem-
herskende, og man vil derfor ved at folge ovennævnte Regel kun kunne anerkende for-
holdsvis faa Varieteter under Arter med udpræget Fremmedbestøvning.
Sort og Stamme. Plantedyrkningens Akonomi kræver imidlertid ube-
tinget, at der ved Inddelingen af Kulturplanterne tages et meget væsentligt
Hensyn ogsaa til Plantegnipper, som ikke tilfredsstille de Fordringer, vi oven-
for have opstillet for Varieteterne med Hensyn til udprægede ydre Forskellig-
heder og Bevarelsen af disse. Under Benævnelserne Sort og Stamme
sammenfatter man da saadanne KaltUrplanter, som ved Dyrkning
nnder særegne Vilkaar i længere Tid have opnaaet Egenskaber, der