Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

6 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. Lov, Darwin udleder paa Grundlag af sjældne Kundskaber og endnu sjældnere Iagt- tagelses- og Kombinationsevne, gaar i det væsentlige ud Paa folgende: Afkommet er aldrig Forældrene fuldstændig ligt; men der fremkommer Individer, der i en eller flere Ret- ninger adskille sig saavel fra Forældrene som fra hverandre indbyrdes. De Individer, hvis særegne Egenskaber passe til de Forhold, hvorunder de skulle leve, eller som med andre Ord ere godt udrustede i Kampen for Tilværelsen, ville kunne bestaa i denne Kamp lige over for mindre heldigt udrustede Individer; de ville fortrænge disse, udvikle de for Omgivelserne heldige Egenskaber videre ved Tilpasning og forplante dem til deres Afkom. Hos dette er altsaa nedarvet forholdsvis gunstige Egenskaber, men i forskellig Grad hos de forskellige Individer, og da Antallet af Individer stiger, bliver Kampen for Tilværelsen haardere, Nødvendigheden af at udnytte de ydre Forhold saa fuldstændig som muligt til Livets Bevarelse bliver stedse ftørre, og Udvalget maa derfor blive stedse skarpere, for at dette kan ske. Hvor vidt disse LEndringer kunne gaa, er et meget omstridt Spsrgs- maal; men at de ganste hume forrykke Artsgrænserne, er der ingen Tvivl om. Varietet. Er Artsbegrebet saaledes meget usikkert, gælder dette i endnu hojere Grad om de Underafdelinger, Afarter eller Varieteter, hvori Arterne deles. De indbyrdes Grænser mellem Varieteter af samme Art kunne natur- ligvis ikke være saa siarpe som mellem Arter af samme Slægt, og Varieteternes Bestandighed lige over for Wndringer i de ydre Forhold er selvfslgelig i al Almindelighed endnu mindre end Arternes, men der er dog i den Henseende stor Forstel mellem de enkelte Varieteter alt efter de Jnddelingshensyn, man har valgt. Disse ere nemlig overmaade forflellige, saaledes at Varietets- begrebet paa den ene Side "Undertiden gaar umærkeligt over i Artsbegrebet, medens andre saakaldte Varieteter kun frembyde saa ringe og lidet fæstnede indbyrdes Forstelligheder, at disse forsvinde, naar de paagældende Varieteter dyrkes i faa Aar nnder ensartede Forhold. Benævnelsen Varietet bor dog aldrig benyttes nnder saadanne Forhold; men Varietetsnavnet bor for- beholdes Plantegrnpper Under samme Art, som tydeligt kunne adskilles ved ydre Kendetegn, der ere saaledes fæstnede, at de kunne holde sig under vekslende ydre Forhold gennem en længere Aarrække, t. Eks. mindst en Snes Aar for vore enaarige Kulturplanters Vedkommende. Varieteter med Selvbestovning ville naturligvis i Praksis — alt i øvrigt lige — kunne bevare deres særegne Prceg bedre end saadanne, hvor Fremmedbestøvning er frem- herskende, og man vil derfor ved at folge ovennævnte Regel kun kunne anerkende for- holdsvis faa Varieteter under Arter med udpræget Fremmedbestøvning. Sort og Stamme. Plantedyrkningens Akonomi kræver imidlertid ube- tinget, at der ved Inddelingen af Kulturplanterne tages et meget væsentligt Hensyn ogsaa til Plantegnipper, som ikke tilfredsstille de Fordringer, vi oven- for have opstillet for Varieteterne med Hensyn til udprægede ydre Forskellig- heder og Bevarelsen af disse. Under Benævnelserne Sort og Stamme sammenfatter man da saadanne KaltUrplanter, som ved Dyrkning nnder særegne Vilkaar i længere Tid have opnaaet Egenskaber, der