Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landbrugsplanternes Inddeling. 7 adskille dem fra andre Planter af. samme Art eller Varietet, men som forsvinde i faa Slægtled, naar de ydre Forhold, der have frembragt dem, ophsre at virke. Man anvender da Navnet Sort for herhen horende Kulturformer med mere udprægede Særegenheder, medens Betegnelsen Stamme benyttes for mindre tydeligt adstilte Former; men det er en Selvfolge at der ikke kan være nogen skarp Grænse, og en saadan eksisterer jo ifølge det foregaaende end ikke for de overordnede Plantegrupper. Som Eksempel paa Anvendelse af de nævnte Betegnelser i sammenhængende Rcekke- folge kan anfores toradet Byg som.Art, toradet nikkende Byg som Varietet, Chevalier- Byg som (sort*) og Lerchenborg-Chevalier-Byg som Stamme. Nødvendigheden af en vidt dreven Deling fremtræder naturligvis særlig for de Arters Vedkommende, der ere tilbøjelige til at variere stærkt, og den økonomiske Detail-Inddeling maa derfor sædvanlig netop bygges paa de Forhold, der variere mest. Sædvanlig præge de ny Egenskaber sig tydeligt i Plantens ydre Form; men de kunne ogsaa bestaa i Særegenheder med Hensyn til kemisk Sammensætning, Bygning af indre Dele, Voksetid eller Haardforhed m. m., uden at Plantens Pdre forandres væsentlig. Det kan derfor i visse Tilfælde være vanskeligt at skelne mellem de forskellige Sorter eller Stammer indbyrdes alene ved en Besigtigelse, selv om der er saa store Forskelligheder, at det rette Valg betinger Rentabiliteten af en Plantearts Dyrkning under givne, lokale Forhold, og det er as stsrste Betydning for Landmanden at skaffe sig Oplysning om, hvilke Sorter eller Stammer der passe bedst til hans Jorder, og ved de Kontrolmidler, der staa til Raadighed, at sikre sig, at den Sort, han har valgt og kobt, virkelig er leveret. Landbrugets Udvikling medsorer, at der ved Forædling frembringes et stedse stigende Antal Sorter med det Formaal at tilvejebringe en hurtig Omsætning af Jordens og Luftens Plantencering i Plantestof og helst tillige i Plantestof af forholdsvis stor-Vcerdi. Betydelige Resultater i Retning af en billigere og mere rentabel Planteproduktion ere allerede naaede ad denne Vej, og danske Landmænd, navnlig i Landets rigere Egne, kunne paa forholdsvis let og billig Maade forøge deres Jordbrugs Rentabilitet ved et skøn- somt Valg af gode Sorter, hvor saadanne ikke allerede ere indførte. Betegnelserne for de enkelte Varieteter, Sorter og Stammer lade desværre meget til- bage at onske, idet der med den paa visse Omraader herskende Loshed i Jnddelingshensyn folger lose Betegnelser. Dette viser sig bl. a. ved, at en Plantegruppe hyppig optræder baade som Varietet og som Sort under samme Navn eller under forskellige; det er end ikke ualmindeligt, at en Varietet eller Sort optræder under 3 å 4 forskellige Navne, og nogle have mange flere. De danske Landbrugsplanter fordele sig paa 50 å 80 Arter, eftersom man vælger Artsbegrebet og medtager flere eller færre af de sjældnere dyrkede Arter. Af langt overvejende Betydning er Grcesfamilien, hvortil vore 4 Kornarter hore, og som desuden leverer et stort Antal gode Fodergræsser, af hvilke kan fremhæves: Raj- græs, Timoths, Eng-Rævehale, Eng-Svingel, Almindelig Rapgræs, Draphavre og Hunde- græs. Af Kornarterne ere navnlig Hvede og Byg overmande rige paa Varieteter og Sorter (flere Hundrede), hvilket til Dels er en Folge as disse Planters udbredte Dyrkning under hojst forskellige klimatiske Forhold og gennem en meget lang Aarrække. Det bidrager desuden væsentlig til Bevarelsen af de mange særegne Former, at disse Plantearter ere henviste til Selvbestøvning. I anden Række kommer Bælgplanternes Familie, hvortil horer *) Ganske ukorrekt benyttes Ordet Sort i daglig Tale om Kornarter,