Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

8 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. Ært, Vikke, Bsnne-Vikke (Hestebønne), Lupin, Sneglebælg, Serradela, Espar- sette, Rundbcelg og Fladbælg; men störst Betydning have dog Kloverarterne. Alle de nævnte Arter under Bælgplanternes Familie udmærke sig ved den store Mængde as ceggehviderig Dyrenæring, de indeholde, og ved deres store Evne til at bemægtige sig Kvælstof fra Omgivelserne (Se 1ste Afsnit, Kap. I og 2det Afsnit, Kap. VII). Natskygge- familien leverer os den vigtige Kulturplante, Kartoflen, samt Tobak; de Kors- blomstredes Familie Turnips, Rutabaga, flere Kaalsorter, Raps, Sennep m. fl. Til Salturternes Familie hore Foderbede og Sukkerbede; til Skærmplanterne Gulerod, Pastinak og Kommen; Skedekncrsamilien leverer os Boghvede, og nogle faa andre Familier enkelte Arter, af hvilke kan anføres Spergel, Cikorie, Hor vg Hamp. I Landbruget dele vi dog ikke Planterne ndelnkkende efter botaniste Hen- syn, men samle dem i Grupper efter deres Dyrkningsvilkaar og Benyttelse. Her anvendes en Deling i 4 Grupper, nemlig: 1. Fro-Nceringsplanterne, hvortil regnes Kornarterne, Boghvede og nogle Bælgplanter, 2. Handelsplanterne, hvortil regnes Olieplanter som Raps og Rybs, Spindplanter og Krydderplanter m. fl., 3. Rodfrngter, Knoldvcekster og Kaalsorter samt endelig 4. Raafoderplanterne, hvortil henregnes vore almindelige Foder- planter af Græssernes og Bælgplanternes Familie samt nogle andre, der paa lignende Maade afgrcesses eller hsstes i grsn Tilstand til Foderbrug. Den detaillerede Inddeling i Arter, Varieteter og Sorter for hver af disse 4 Grupper vil blive angiven ved Omtalen af hver især. B. landbrugsplanternes Dannelse og Forcedling. LandbrUgsplanternes Dannelse eller deres Overgang fra de vildtvoksende Former til Kulturplanter har fnndet Sted snksessivt gennem Tidsrum, der ere meget forskellige for de forskellige Kulturplanter, og nnder meget forflellig Omdannelse af den vildtvoksende Plantes ydre Form og indre Egenskaber. I. landbrugsplanternes Oprindelse og celdste Dyrkning. Om Stamformerne for vore ældste Kulturplanter vide vi meget lidt, idet Dyrkningen allerede begyndte flere Tusind Aar før Kristi Fodsel. Selvfølgelig ere Kulturformerne fremkomne af vildtvoksende Planter, og da vi vel kunne slutte, at der ikke kan have eksisteret en blot nogenlunde udviklet Civilisation uden en temmelig teet Befolkning, men denne ikke har kunnet leve uden Agerbrug, maa den forste Plantedyrkning være iværksat af Folk paa et temmelig lavt Kulturtrin. Da det endvidere ikke er tænkeligt, at saadanne Folk gennem vidtløftige og langvarige Forsøg skulde have underkastet vildtvoksende Planter en forædlende Behandling eller blot fra forste Fcerd kunnet finde paa at gøre det, kan man vel gaa ub fra, at de ældste Kulturplanters Stamformer i vildtvoksende Tilstand have været saaledes udviklede, at de kunde benyttes i lignende Djemed, som de deraf opstaaede Kulturformer, og naar man for adskillige Kulturplanters Vedkommende ikke nu