Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landbrugsplanternes Dannelse og Forcedling. g fan sinde vildtvoksende Planter med saadanne Egenskaber, at de øjensynlig med Rette kunne betegnes som naturlige Stamplanter, da kan dette bero paa, at Stamformerne for- vore ældste Kulturplanter ere uddøde eller i hoj Grad ændrede. Begrænset Forekomst as en vildtvoksende Planteart med nyttige, specielt nærende Egenstaber maa forudsættes at have medfort Dannelsen af Centrer for Dyrkningen af denne, og forst den tiltagende Civilisation og Kommunikation har — undertiden efter lange Tiders lokale Dyrkning af en Plante — bevirket dens Spredning over store Strcrk- nrnger af Jordkloden. Den Indflydelse, Amerikas Opdagelse ovede i nævnte Retning, er et slaaende og nærliggende Eksempel herpaa. Tynd Befolkning, besværlige Jordbunds- forhold, ugunstigt Klima, rig Jagt og godt Fiskeri, rige Græsgange, samt Overflod af nærende og velsmagende vildtvoksende Planter ere Forhold, som hver for sig eller flere i Foremng maa have hemmet Plantedyrkningens Iværksættelse, medens modsatte Forhold eller penodifl Mangel paa let tilgængelig Næring maa have fremmet den. Landenes "beliggenhed for Kommunikation, Religionsfvrhold samt nedarvede Anlæg og Sceder have naturbgvis i Forbindelse med ovennævnte Forhold otiet væsentlig Indflydelse paa den Yurtighed, hvormed Tilegnelsen af Færdighed i Plantedyrkning har kunnet brede sia mellem Folkeslagene. Saaledes leve Beduinerne i visse af Vestasiens Orkenegne endnu som for Aartusinder siden uden nogen som helst Plantedyrkning, medens denne i det nær- liggende Ægypten har eksisteret i mindst 4000 Aar. Fra Kinesernes gamle Skrifter vides, at Dyrknmg af Korn der maa sættes til en lignende ærværdig Alder, til mindst 4 å 5000 aar. Særlig i det vestlige Asien, Mesopotamien og Egnene Syd for det kaspifle Hav dyrkedes tidlig adskillige af vore vigtigste Kulturplanter, som herfra mere eller mindre ruckte udbredtes over flere af Middelhavslandene, og ad denne Vej ere nogle efterhaanden naaede trl Nordeuropa. Forskeren Hehn siger herom: „Fra Indien og Persien, Syrien og Armenren stamme vore Mark- og Trcvfrugter, vore Eventyr, Sagn, Religionssystemer vg vore teknifle Kunster. Grækenland og Italien tilførte os Nærings- og Nytteplanter, coolere Sceder, dybere Tænkning, ideale Kunster, humane Fvrmaal og de hojere Former or poktrsk og socialt Samfundsliv." Mærkeligt nok synes Kornavlen her i Landet at kunne fores næsten lige saa langt tilbage, som i hine gamle Kulturlande, idet Dr. E. :V • ?Or Pctaüift Plantedele af Hvede, Byg og Hirse i Fund fra Bronzealderen, og Cr nf Særer Frode Kristensen i Jylland fundet Aftryk af Korn i Lerkar fra W’0 rr Anledning til, at Direktoren for vort oldnordiske Museum, Dr. S. ..tuHer loh foretage en mere omfattende Undersogelse af de i Museet opbevarede Lerkar, og Resultatet af de forelobige Undersøgelser, som er fremlagt af Assistent G. Sarauw - ret fgl. nordiske Oldskrifts-Selflab, blev, at man fandt flere Aftryk af Hvedekorn i Lerkar L™ y"8re Stenalder, medens der i Lerkar fra Bronze- og Jwrnalderen fandtes baade -si) og JorfnUebe Korn af Hvede, Byg og Hirse. Karrene vare fundne dels i Jylland, celv paa Kerne, og det maa deraf sluttes, at der her i Landet har været dyrket Hvede i en Perrode af Stenalderen, som antages at ligge 3-4000 Aar tilbage i Tiden, samt at Dyrmmgen omtrent et Aartusinde senere ogsaa har omfattet Byg og Hirse. Man kan “L„1U Nomine Karrets Alder af dets Form, og man har da ment at turde slutte, at .lstryttene og de forkullede Korn i Karrene stammede fra Spild af dyrket Korn ved Bo- stc ente, hvor Leret formedes til Kar. Sandsynligheden for, at man har med Korn at gore, der ere dyrkede i Landet selv, bliver næsten til Vished, naar man, saaledes som be var Tilfældet med Rostrups Undersøgelser af Bronzealderfund fra Lolland, finder Kornene sammen med Stcvngeldele og Avner, thi det er jo meget usandsynligt, at Kornet stulde ti ære mdsort i den Tilstand. Af Midlerne til Bedommelse as Kulturplanters Alder som saadanne ere f bc ^Strgste allerede antydede, idet disse bestaa i Fund i Jordlag og i gamle