Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

10 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. Bosteder og Begravelsessteder, hvor Betingelserne for Opbevaringen have været gunstige, og hvor de paagældende Plantedele findes sammen med Genstande eller i det hele under Forhold, der give Nogle til Bestemmelse af Alderen. Paa Grund af den tidlige og hoje Kultur hos de gamle Ægyptere og paa Grund af deres særegne Begravelsesflikke have de ægyptiske Begravelsesbygninger givet vigtige Oplysninger dels ved Fund af Plantedele og dels ved Afbildninger og Inskriptioner paa Stenvægge. Ogsaa i Rester fra forhistoriske Poelebygninger i Soer eller Sumpe i Schweitz og flere nærliggende Lande har man fundet Plantedele, der tyde paa tidlig Dyrkning, og endog fra flere Egne af Amerika kan hentes lignende Vidnesbyrd om en gammel Kultur. Den ivrige Eftersporgsel efter Antikviteter fra saadanne Steder, der hyppig besoges af Rejsende, har dog givet Anledning til Be- dragerier fra de Indfødtes Side, og der er derved gennem usagkyndige Rejsende bragt forskellige falske Efterretninger til Torvs. Historiske Oplysninger fra Oldtidens Skribenter tabe i Betydning derved, at Beteg- nelserne for de enkelte Plantearter ofte ere saa vage, at man ikke nu kan afgøre, hvilken Art der er ment, noget, som jo er ganske naturligt paa en Tid, da der ikke var Tale om en ordnet, systematisk Inddeling af Planterne. Ogsaa er der opstaaet Fejltagelser ved, at Forfattere have angivet en Plantes Oprindelse for den Egn, hvortil de selv have kunnet folge den tilbage, uden at have taget fornødent Forbehold for en videre Forsknings Resultater. Nogle af de ældste Oplysninger ad denne Vej stamme fra Kina, og stont den kinesiske Litteratur ikke horer til de urest bekendte for Europæerne, ved man dog derfra, at Seeddyrkningen i Kina gaar henved 5000 Aar tilbage i Tiden samtidig med, at der ikke vides Besked om nogen Paavirkning andetsteds fra paa dette Tidspunkt. Medens dette Land altid har haft ringe Samkvem med andre Folkeslag og endog med stor Haard- nakkethed har vedligeholdt et Afspcerringssystem gennem Aartusinder, har der derimod fra ældste historiske Tid eksisteret et ikke ringe Samkvem mellem Indien, Persien, Mesopo- tamien, Syrien og Ægypten; den indbyrdes Paavirkning er efterhaanden udvidet, og senere ere Resliltater af disse Landes gamle Plantekultur forte til Europa efter storre Maalestok ved Aleksander den Stores og Romernes Erobringer. Fra romerske Skribenter foreligger der da ogsaa ret ubførlige Beretninger om Plantedyrkning. De arkæologiske Undersøgelser have jo imidlertid nu bragt Vidnesbyrd om, at selv nordlige Egne i Europa kendte baade Hvede, Byg og Hirse, og desuden, at flere Fro-Næringsplanter af Bælg- planternes Familie dyrkedes i Sydeuropa over 1000 Aar tidligere. Vejen, ad hvilken Kulturplanterne ere vandrede, soges bl. a. udfundet ved deres Navne i de forstellige Sprog, og undertiden soges ogsaa heraf udledet Slutninger om Kulturplanters Benyttelse og Betydning hos de forskellige Folkeslag. Saaledes menes Rugens latinske Navn »secale« fremkommet af »secare«, at skære, foranlediget af Be- nyttelsen til Grønfoder. Et Plantenavns Tilstedeværelse eller Jkke-Tilstedeværelse i de gamle Sprog saavel som Navnets suksessive Ændringer i de afledede Sprog har givet en Mængde nyttige Fingerpeg, og Navne, der have kunnet gaa næsten uforandrede gennem en Mængde Sprog, afgive ogsaa Vidnesbyrd om Oprindelsen; men undertiden er der herved opstaaet Forvekslinger og meningsløse Navne. Selvfølgelig maa Forskningen angaaende Kultur- planternes Stamformer altid i væsentlig Grad lægge Beslag paa Botanikken, idet dennes Hjælp er notwendig ved alle herhen horende Undersøgelser. De arkæologiske og geologiske Fund, Afbildninger af Planter paa Mindesmærker og deres Beskrivelse hos de gamle Skribenter kræve den botanifte Fagmands Tydning; men ogsaa direkte medvirker Bota- nikeren til at udfinde Kulturplanternes Oprindelse ved at opsoge de vildtvoksende Stam- former. At dette maa være en vanskelig Opgave for mange af de ældste Kulturplanters Vedkommende, kan ikke undre, og dette fremgaar da ogsaa af de mange afvigende Anskuelser, der fremkomme. Disse ere hyppig foranledigede ved, at der er opstaaet For-