Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landbrugsplanternes Dannelse vg Forædling. 11 vekslinger af vildtvoksende og forvildede Planters hvis Fro ved Fugle eller paa anden Maade ere forte langt bort fra Dyrkningsstedet til udyrkede og lidet besøgte Egne. Bortset fra, at Stamformerne kunne være itbbobe, kommer hertil endnu Vanskeligheden ved at bedomme Udstrækningen af de Variationer, de i Tidens Lob kunne have under- gaaet, vg selvfølgelig kunne ogsaa forvildede Planter bære ændrede i væsentlig Grad og efterhaanden tilpassede til de ny Forhold. Det Omfang, hvori saadanne tvivlsomme Plaitter optræde, r Forbindelse med Beliggenheden af Voksestedet mere eller mindre fjernet fra Boliger og Rejseruter, yder dog nogen Vejledning til at skelne vildtvoksende fra for- ildede Planter, ligesom ogsaa Erfaringerne om de forflellige Arters Evne til Akklimati- sering og de dermed folgende Forandringer give nyttige Fingerpeg. Det vel herefter let skonnes, at Udforskning af Oprindelsen til Kulturplanter, der have været dyrkede i Aartusinder, er en Bygning, som næsten ingen kan konstruere paa egen Haand; hertil maa Mænd fra forflellige Videnskaber bringe deres Materiale, og alene heraf folger, at Bygningen let bliver mindre solid. Udviklingen i nyere Tid viser dog stedse umiskendelige Fremskridt i vor Kundskab paa dette Omraade. Kendsgerningerne, der opdages, blive stedse talrigere, bl. a. fordi Kundskaben og Civilisationen vokser langt surtigere, end de Organer og Genstande, hvorpaa Dommen bygges, udds eller smuldre hen. Med Civilisationen vokser Pieteten for de gamles Efterladenflaber; disse opsamles med Omhu og opbevares i et stedse voksende Antal af velordnede Museer, og det bliver cerved lettere at udnytte dem i videnskabeligt Ojemed. SEldre Udtydninger forlades der- for ogsaa hyppig som urigtige, og Nutiden træder i nærmere, direkte Forbindelse med Oldtiden, idet usikre Mellemled udskydes. For vore vigtigste danske Landbrugsplanters Vedkommende kunne de ad nævnte Veje vundne Resultater samles i folgende Oversigt efter Planternes Alder: 1- Hvede og Byg, Bonne-Vikke (Hestebsnne), Lupin og Hsr maa anses for at have været dyrkede i mindst 4-5000 Aar og at stamme fra bet vestlige Asien, særlig Mesopotamien og Landene Syd for det kaspiffe Hav. , denne Gruppe af ældgamle KnltUrplanter regnes ogsaa Hirse og Rrs, der spille en overordentlig vigtig Rolle som Næringsmiddel for adskillige Hundrede Millioner Mennesker i varmere Lande. De antages at stamme fra sydlige Egne af Asien, Hirsen maafle fra LEgypten. 2. Dyrkningen af Rug, Havre, LErt, Sennep, Bede, Gulerod, Fodervlkke og Fo der-Sneglebælg kan — om end med noget forstellig Sikkerhed for de forskellige Planter — fores tilbage til Begyndelsen af vor tidsregning eller endnu længere. Med Undtagelse af Foder-Sneglebcelg, der stammer fra den middelvarme Del af Vest-Asien, anses alle de nævnte Planter af denne Grnppe for at være af europæisk Oprindelse. Rugen og Havren menes saaledes at stamme fra det sstlige Mellemeuropa, og Beden fra Syd- europa, idet denne Plante dog sammen med Wrt, Sennep og Fodervikke lpores fra den fsrste Dyrkningstid i middelvarme Egne af Vest-Asien. Disse 2 Grupper af gamle Kulturplanter stamme altsaa alle fra „den gamle Verden". Amerika har dog ogsaa leveret Knlturplanter, som maa anses for at staa flere af de nævnte nær i Alder, idet de vare dyrkede ved Amerikas Opdagelse og bare Præg as Kulturens Paavirkning gennem lange