Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

12 Landbrugsplanternes almindelige Forhold. Tidsrum. Dette gælder Majs og Tobak samt til Dels den for os saa vigtige Knlturplante Kartoflen, hvis Hjem henseres til Syd-Amerikas vest- lige Kystlande. 3. Bortset fra nogle Roeformer, henhvrende under Kaalslægten, er vore ovrige KUlturplanters Dyrkning begyndt paa et senere Tidspunkt, og adskillige af de Planter, der danne Bestanden i vore Græsmarker, forekomme almindeligt vildtvoksende og ere fsrst inddragne under regelmæssig Dyrkning i den nyeste Tid. Til de ældste af Græsmarkernes Planter horer Rsdklsveren, hvis Dyrkning kan forfslges 4—500 Aar tilbage i Tiden. Det viser sig her, at Flertallet af de ældste KUlturplanter ere Udviklede med det Formaal at tjene til Næring for Mennester. I anden Række kommer Trangen til Planter, der knnne afgive Materiale til Beklædning,. Sejl, Red- staber og Lnksusspiser, og fsrst paa et senere — tit Dels vidt fremskredet Stadium finder man Regning ved at inddrage et ftørre Areal Raafoderplanter under planmæssig Dyrkning, hvorved det bliver mnligt at fode et ftørre Antal Husdyr end tidligere og at udvikle Husdyrbruget til et mere fremskredet Standpunkt. II. Landbrugsplanternes Forcedling. Som Folge af ydre Forholds Indvirkning opstaa stedse ny Varieteter af Kultur- planter ved Tilpasning, og jo længere Tid en Planteart er dyrket under bestemte lokale Forhold, desto sikrere vil den — alt i ovrigt lige — kunne leve under de givne Forhold. Dermed er imidlertid ingenlunde givet, at Planten vil udvikle sig frodigere og give et storre Udbytte og særlig ikke, at Udbyttet bliver af en Beskaffenhed, der bedre svarer til Formaalet med Dyrkningen. Thi ligesom en Stamme af Korthornskvceg ved at under- kastes den Pleje, man byder det nøjsomme Kvæg i Jyllands Hedeegne, efterhaanden vil blive mere nojsom, men samtidig tabe sine Egenskaber som tidlig og yppig udviklet Kod- kvceg, saaledes vil en stærkt ydende Plantevarietets Tilpasning til ydre Forhold, der ere tarveligere end dem, der have frembragt Varieteten, medfore, at denne taber i Ydeevne. Der kan saaledes opstaa ny Varieteter eller Sorter ved en Tilbagegang med Hensyn til Egenskaber, man sætter Pris paa, hvilket kaldes en Udartning eller Degeneration af den oprindelige Form. Der kan imidlertid ogsaa opstaa Egenskaber, om hvilke man ikke paa Forhaand kan afgøre, hvor vidt de ere enten til Gavn eller Skade, og endelig kan der opstaa Egenskaber, der ubetinget ere heldige i økonomisk Henseende. Ved Forædling af en bestaaende Varietet (ellerSort) forstaas her enhver bevidst, planmæssig gennemfort ALndring, hvorved Planten bliver nyttigere eller i hsjere Grad svarende til Formaalet med Dyrkningen. Nogle Planters Dyrkning maa siges at være skadelig for Menneskeslægten som Helhed, saaledes Dyrkningen af Valmue for at producere Opium; andre Planter, der dyrkes i Luksus-Ojemed, kunne fra et vist Standpunkt siges at være unyttige, men Til- trcefning af en Sort, der fremmer Formaalet i Sammenligning med den oprindelige Form, kaldes ikke desto mindre en Forædling. Ved Varietetsdannelse forstaa vi en Udvikling af Særegenheder, der adskille vedkommende Plantegrnppe frn. alle andre Varieteter af samme Art, og som kunne holde