Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landbrugsplanternes Dannelse og Forædling. 13 U6 i længere Tid. Disse Særegenheder kunne være gavnlige eller skadelige eller uden Betydning for Formaalet med Dyrkningen; de kunne endvidere være frembragte med eller uden Menneskets Medvirkning og i forste Tilfælde vilkaarlig eller uvilkaarlig. For- ædling behøver altsaa ikke at være Varietetsdannelse, og en ny Varietet eller Sort behover ikke at være forædlet i Sammenligning med Stamformen. a. Foradlingens Formaal. Grundlaget for al Forædling er Kultnrplanternes Tilbojelighed til at variere, og Kmrsten bestaar da i at fremkalde Variationerne, at vælge rigtigt mellem de vilkaarligt fremkaldte eller eventuelt forefunbne ny Former, at lede Variationen i heldig Retning- og at fæstne de skattede Egenstaber. De Variationer, ved hvilke Formaalet for KilltUrplanternes Dyrk- ning kan fremmes, ere af mangfoldig Art, selv inden for den snævre Gramme as danske LandbrUgsplanter. De knnne, som foran antydet, om- fatte kemiske og fysiologiske Forhold af forskellig Art, saaledes til Eksempel Forholdet mellem Procentindholdet af LEggehvide, Stivelse og Sakker, alt efter Plantens Art, endvidere Voksetiden, Modstandskraft mod Kalde, Tsrke eller Plantesygdomme, særegen Velsmag etc. Flere af disse Egen- skaber kunne være til Stede Uden i kendelig Grad at præge Plantens Ydre, hvilket sædvanlig ikke gælder om de Variationer, der staa i Forbindelse med et forøget kvantitativt Udbytte, hvilket til alle Tider maa blive et særdeles vigtigt Formaal for Forædlingen. Variationerne i Plantens Ydre knnne omfatte saa at sige alle Plantens Dele, baade Rod, Stængel, Blade, Blomster, Fro og FrUgter, og for alle disse Deles Vedkommende kunne de gælde Antal, Form, Farve og Storrelse. , Et Forhold, som hyppig kan faa Betydning, er den saakaldte korre- lative Variation, som bestaar i, at Variation i en Retning normalt ledsages af Variation i en eller flere andre, og det er ikke usandsynligt, at et nærmere kendskab til forskellige specielle Korrelationsforhold vil kunne yde væsentlig Stotte ved Forædlingsarbejder. Som Eksempler paa Foræd lings forma al kan anfores.- For Fro-Næringsplanter: Tilvejebringelse af en tæt Bygning af Akset, med ringe og regelmæssig Afstand mellem Kornene, en heldig Form af Akset, saa at Kornene blrve omtrent lige store, og Varen ved Tærskning giver lidet Smaakorn. De enkelte Korn en ensartet, typisk Form, en tynd Skal (Jnderavne) og hos Maltbygget en smuk straagul Farve. Talrige og store Korn i Blomsterstanden, stift Straa, med en efter Omstændig- hederne Passende Tilbojelighed til Buskning, sædvanlig helst ringe. Stort Indhold af Mgge- hvrde (hos Maltbyg dog helst ringe), Stivelse og Fedt; for Vintersædens Vedkommende Paardforhed mod Kulde. ,^or Rodfrugter og Knoldvækster: Yppig Udvikling af Hovedroden (Bede, ^urmps, Gulerod), af overjordiske (Knudekaal) eller underjordiste Stængeldele (Kartoffel), )eldrg Form af Hovedroden, saa denne er lidet grenet, flipper Jorden godt ved Optagning og r det hele frembyder ringe Overflade i Forhold til Volumen, Rigdom paa Suffer (Sukkerroe m. ft.), Stivelse (Kartoffel), og i det hele paa Torstof, Fattigdom paa skadelige