Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
14
Landbrugsplanternes almindelige Forhold.
Salte. Vækst mere eller mindre over Jordens Overflade, Bladenes Udvikling fra cit
begrænset Del af Roelegemet, kort Voksetid, for at Jorden kan rommes tidlig, og Af-
grøden bringes tidlig paa Markedet (Kartoffel), eller lang Voksetid fæstnet for at hindre
Uregelmæssighed i Udvikling (Stoklobning hos flere Rodfrugter).
For Handelsplanter: Talrige og store Fro, rige paa Fedt (Raps og andre Olie-
planter), Stængelen lang, lidet grenet og med lang, fin, stærk Bast (Hor og Hamp),
Rigdom paa æterisk Olie (flere Krydderplanter), store, sejge, fine Blade med god Aroma
(Tobak).
For Raafoderplanterne vil det være af Vigtighed at tilvejebringe Sorter med
hurtig Vækst, yppig Udvikling af Stængel og navnlig Blade; man vil altsaa her for
Græsserne, modsat deres Stammefrænder, Kornarterne, sætte Pris paa en stærk Buskning.
Ved Siden af den Yppige Udvikling er Rigdom paa let fordøjelig Næring af Betydning,
og navnlig vurderes Wggehvidemamgden eller anden kvcelstofholdig Dyrencering hsjt. Den
yppige og hurtige Udvikling af Grundblade, som man sætter saa stor Pris paa hos Græs-
planter til Afgræsning, staar som Modsætning til den ensidige Udvikling af bladfattige
Straa, der blive stive, tørre og mindre tiltrækkende for Dyrene, samtidig med at den
indeholdte Næring bliver mindre let fordøjelig, fordi den er indesluttet af forholdsvis
stærkt forveddede Dele. Da Raafoderplanterne sædvanlig staa Vinteren over paa Marken,
er Udviklingen af Haardforhed mod Kulde en vigtig Egenskab, og til Dels i For-
bindelse med denne staar Varigheden, som ogsaa her har stor Betydning. Af flere
nærliggende Grunde er der hidtil gjort yderst lidt for Forædling af Raafoderplanterne,
men deres stigende økonomiske Betydning henleder stedse mere Opmærksomheden paa bem.
b. Midler til ForaMttg.
Det er selvfolgelig ikke Hvermands Sag at indlade sig paa Forædling
af Kulturplanter. Den dybere Forftaaelse af alle herhen horende Forhold
besidder ingen, saa vist som Forftaaelse af Livet i det hele ligger langt over
menneskelig Viden; men Kyndighed i forskellige Naturvidenskaber og deres
Anvendelse paa Plantedyrkningen yder dog en meget væsentlig Støtte.
Se vi hen til, hvad det er for Folk, vi skylde Dannelsen af vore gode Varieteter
og Sorter, maa det ganske vist indrommes, at adskillige af disse ere komne til Maalet
med et meget ringe Fond as Kundskaber, og det samme kan jo siges om mange af dem,
der have indlagt sig stor Fortjeneste ved Dannelsen af gode Husdyrracer. Det gælder
imidlertid her, som i saa mange andre Retninger, at Talent, Interesse og Udholdenhed
kunne bode paa Uddannelsen og fore til forbavsende Resultater.
I hvert Tilfælde er det dog kun meget faa, som kunne indlade sig paa denne Sag
uden for en enkelt, mere begrænset Del deraf og de folgende Bemærkninger skulle derfor
kun tjene til at give en skitseret Antydning af Fremgangsmaaden ved Forædling.
Denne kan deles i Krydsning, Pleje og Udvalg.
Krydsning. Ved Krydsning eller Krydsbefrugtning forstaas her sæd-
vanlig Befrugtning mellem Planter af forstellige Varieteter eller udprægede
Sorter. Krydsning mellem Planter af forflellig Art forekommer sjældnere og
er af mindre praktisk Betydning under Forudsætning af, at Artsbetegnelsen
fim anvendes for de virkelig udprægede Arter.
Befrugtning er kun mulig mellem Planter, der staa hinanden temmelig
nær i det botaniske System, men Tilbsjeligheden til Krydsbefrugtning staar