Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Landbrugsplanternes Dannelse og Forædling. 15 dog ikke ganske ubetinget i Forhold til Nærheden af botanisk Slægtskab, og inden for nogle Familier ere Arter og Varieteter mere tilbøjelige til ind- byrdes Krydsbefrugtning end de tilsvarende Plantegrupper inden for andre Familier. Afkommet af en Krydsning kaldes en Bastard, Blanding eller Hybrid, og saadanne Bastarder variere hyppig paa meget forskellig og uberegnelig Maade, saaledes at der af en Krydsning kan fremkomme en Mængde forskellige Former. Bastarden kan blive en Mellemting mellem For- ældrene i næsten alle Retninger, eller den kan arve nogle Egenskaber efter Hanplanten, andre efter Hunplanten, o: de Planter, hvoraf henholdsvis Stsvkorn eller SEg have været medvirkende, eller der kan optræde helt ny (Egenskaber. Ofte viser saaledes Bastarder mellem ncerstaaende Plantegrupper kraftigere Udvikling af vegetative Organer, til Eksempel af Stængel eller Blade, medens derimod Forplantningsevnen hyppig er ringere end hos Stam- formerne og aftagende med hver ny Generation. Bastarder mellem fjernt staaende Plantegrupper ere dog ofte svagt udviklede i alle Retninger og besidde saa ringe Frugtbarhed, at de hUrtig uddo. Sammenlignet med Stamformerne er Variabiliteten næsten altid meget stor hos Bastarderne, den forøges ofte ved fortsat Selvbefrugtning mellem disse og viser sig da ikke sjældent som et Tilbageslag til en af Stamformerne. Krydsbestovning mellem Bastard og Stamform medfsrer sædvanlig sikrere Frugtdannelse end Bestøvning mellem Planter inden for Bastarden, og fortsættes Krydsningen mellem Stamform og Bastard, bliver Resultatet sædvanlig, at Bastardens Egenflaber helt forsvinde, idet Stamformens træde i Stedet. Krydsning kan altsaa benyttes som Middel til at fremkalde en Mængde Variationer, *)er kunne benyttes som Udgangspunkt for videre Behandling ved en ny Krydsning eller- ved andre Forcedlingsmidler. Selvfølgelig ønsker man gerne i Krydsningsproduktet at forene stamformernes gode Egenskaber og at udelukke deres mindre gode eller uheldige Egenskaber- men dette lykkes sædvanlig ikke helt, idet der som anført gerne opstaar flere Former, der staa Idealet nærmere eller fjernere, og om hvis indbyrdes Konstanthed eller Evne til at bevare de opnaaede Særegenheder man ikke paa Forhaand kan vide noget bestemt. Bastardernes Variabilitet er endogsaa saa almindelig, at man benytter denne Egenflab som Middel til at bedomme, hvor vidt en Krydsning virkelig har fundet Sted. For at lede en Krydsning fordres naturligvis Kendstab til Bygningen af vedkommende Plantearts Blomster, samt til Plantens normale Befrugtnings- forhold, og navnlig har det Betydning, om Fremmedbefrngtning eller Selv- befrUgtning er fremherskende. Som Eksempler paa Landbrugsplanter med Fremmed befrugtning kan nævnes Rug, Bede, Gulerod, Rødklover og Hvidklover. Kartoffel, Bonne-Vikke, Lupin og Ært samt forskellige Rodfrugter og Handelsplanter af Kaalflcegten have Baabe Fremmedbefrugtning og Selvbefrugtning. Denne sidste er Regel for Hvede, Byg og Havre, og hos nogle Byg- varieteter, hvor Bestøvningen under vort Klima normalt finder Sted ved hikkede Blomster, er Fremmedbefrugtning ad naturlig Vej saa at sige tldelukket. Hvor kunstig Krydsbestovning agtes foretagen, har det desuden praktifl Betydning at vide om den naturlige Bestøvning sker ved Vinden eller ved Insekter, hvilke Tider af Døgnet Blomsterne aabne sig, hvilke Afvigelser Vejrliget medfører fjert, hvorledes den