Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

16 Landbnlgsplaitte'rnes almindelige Forhold. relative Udvikling af Støvdragere og Stovveje er med Hensyn til Størrelse, Form, Stilling vg Tid m. m., og endelig udkræves en ikke ringe Erfaring for at bedømme Kons- organernes Modenhed samt for at kunne udfore de ved den kunstige Bestøvning an- vendelige Haandgreb paa rette Maade. Jo mere FremmedbefrUgtningen er almindelig for en Plante, desto lettere er det at foretage Krydsning mellem ncerstaaende Former, idet man da kun behsver at saa disse i Nærheden af hinanden, men desto vanskeligere er det selvfslgelig ogsaa at fæstne og bevare den af de nydannede Former, man bestemmer sig for at Udvælge, og hvor Forholdene ikke tillade at holde Kryds- ningsprodukterne isolerede fra ncerstaaende Former, er det derfor ofte resnltat- toft at operere med Planter af denne Gruppe. Hos Planter, hvor Selvbefrugtning er Regel, overfsres Stsvet fra den ene Forms Blomster til Arret af den andens, hvilket sædvanlig ud- fores med en fin, blod Pensel. Udvikles Stsvdragerne, saaledes som det t. Eks. sker hos Bede, længe for Arret er konsmodent, kan man ofte ind- skrænke sig til at hindre fri Tilforsel af Stsv fra andre Blomster ved at omgive de kUnstigt bestsvede med et Dække, der giver Adgang for Lasten og Lyset, Uden at hindre den ved Transpirationen fremkomne Fugtighed i at slippe bort. Udvikles Stsvdragere og Ar omtrent samtidigt i de Blomster, af hvilke man vil benytte Hrmksnsorganerne, maa Støvknapperne her fjernes, inden de blive konsmodne, og Blomsten i Tide beskyttes mod fri Tilfsrsel af Stov, med mindre man har med Planter at gøre, hvor Selvbefrugtning er saa stærkt Udpræget, at en utilsigtet FremmedbefrUgtning ikke kan ventes. Forskellige andre Forholdsregler komme eventuelt til Anvendelse, saaledes Borttagning af Blomster, hvor disse sidde saa tæt, at de vanskelig kmine holdes adskilte. Ved fortsat indbyrdes Krydsning af udvalgte Typer kan det Undertiden lykkes at frembringe en heldig Kulturform med konstant Nedarvning; men lettere og sikrere naas denne dog ved Planter, der formeres ved vegetative Dele (f. Eks. Kartoflen), idet en utilsigtet, ny Krydsbefrugtning her ikke kommer til at ove Indflydelse paa Bevarelsen af de ved Krydsningen opnaaede Egenskaber. Desuden er det af Betydning, at Formeringen ved vegetative Dele ogsaa af andre Grunde giver mindre Anledning til Variation end For- mering ved Fro. Pleje. Ogsaa ved Pleje i Udvidet Betydning, t. Eks. ved Losning af Jorden, Dyrkning med stort Vokserum og Tilfsrsel af rigelig Næring kan man bringe Kulturplanter til at variere i meget betydelig Grad. Disse For- holdsregler i Forening give i al Almindelighed Anledning til en Yppig Ud- vikling af Planten og ove desuden hver for sig særlige Virkninger. Los- ning af Jorden begunstiger saaledes Udviklingen af de underjordiske Væv af tyndvæggede Celler, som tjene til Aflejring af Oplagsnæring, t. Eks. i Hovedroden af Rodfrugter og Knoldene af Kartofler. Den faste, tætte Jord Yder nemlig ligefrem mekanisk Modstand mod Udviklingen af store ksdftllde