Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

134 Rodfrugter, Knoldcvcrkster og Kaalaricr. Uden Fare for Frysning, og Lnsttilgangen afspcerres. I meget store Kuler- stiger Temperatnren let for hsjt, saa at Spiring og Værditab finder Sted. Tagformede Kuler med 3 Alens Bundbredde og 172 Alens Hojde, dækkede forst med 6 Tommer, senere inden Frosten med indtil VJ4 Alen Jord alene eller Tang, svare for- holdsvis godt til Hensigten. Meget anbefales ogsaa flade Kuler, 4—5 Fod hoje, 10—40 Fod brede, omgivne af svære Jordvolde, 6—8 Tm. højere end Indholdet af Rodfrugter, ovenpaa dækkede med Halm eller Tang. Man har forsøgt Ventilation af Kulerne, som det angives, med Held, ved Anbringelse af 2—3 Tommers Drænledninger i Bunden. Luft- aabninger i Dækket, ved Drænror eller Halmviske, fremkalde let Skimmel, ligesom ogsaa et tykkere Halmdække under Jorddcekket. Har man ved Uheld eller Forsømmelse facet et større Parti Rodfrugter, end der straks kan opfodres, skadet af Frosten, saa at de ikke kunne holde sig i Kulerne, vil man bedst udnytte dem ved at nedkule dem i Gruber med lodrette Sider. I Bunden fyldes Avner eller Hakkelse, derefter 4—6 Tommer Rodfrugter, der stodes itu og pakkes fast sammen, derefter et lille Lag Avner og Hakkelse og saaledes skiftevis, indtil Gruben er fyldt og faststamyet tagformet over Jordoverfladen. Massen doekkes med Roeblade eller Hakkelse og 2—21/, Fod Jord. Dækket efterses, efterhaanden som Massen synker sammen. Rodfrugtbladene kunne ligeledes opbevares i Gruber og afgive derved et bedre Foder end i frisk Tilstand, idet de under Opbevaringen og Gæringen miste en Del as deres Indhold af fri Oxalsyre og Kalisalte. De stampes meget fast sammen i Gruben, uden Tilsætning af Avner eller Hakkelse, helst ved at der kores over Massen, og bækkes paa samme Maade som ved frosne Roer. Sukkerroeaffaldet fra Roesukkerfabrikationen, der er et fortrinligt „Rodfrugt- foder", opbevares, for saa vidt det ikke opfodres i frisk Tilstand, paa lignende Maade ved Nedkuling i Jordgruber. For at det skal faa den rette Gæring og bevare sin Værdi som Foder, maa det nedkules i ganske frisk Tilstand, stampes fast og holdes omhyggelig dækket med Jord, saa at Luften udelukkes. Stundom har man ved Sukkerfabrikker i Udlandet ved kostbare Torringsanlæg begyndt at levere det tilbage i torret Tilstand, saaledes at det er let at transportere og opbevare. Endnu synes det dog tvivlsomt, om denne ret kostbare Proces er rentabel. B. Knoldevcekster. De Knoldevcekster, som dyrkes i Marken, ere Kartoffel og Jordskok, der hore henholdsvis til Natskyggernes og de Kurvblomstredes Familie. Kartoflen (Solanum tuberosum) er en fleraarig Plante af Natstyggernes Familie, hvis underjordiste Knolde, den opsvulmede Ende af underjordiste Stængler, ndgsre Opsamlingen af Reservestoffer og Formeringsorganer. Den fandtes i 1532 som gammel Kulturplante i Sydamerika (Perll) og overfortes af Spanierne til Europa, til Danmark 1719 ved de til Fredericia indvandrede Franstmcend. Der er efterhaanden dannet og dannes stadig en stor Mængde Sorter af Kartofler, der udmærke sig ved forskellig Form og Farve af Knoldene,' Ideevne, Kvalitet (Indhold af Stivelse og Velsmag) samt Modstandsevne mod Kartoffelsygdommen (Kartoffelskimmel). Denne „For- ædling" foregaar hovedsagelig ved Krydsning eller blot ved Udsæd af Fro, der ogsaa Uden Krydsbefrugtning giver et meget varierende Afkom af Fro-