Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Knvldevcekstcr. 135 planter, samt derefter ved Udvalg blandt disse, et Arbejde, som kræver stor Udholdenhed for at naa til Frembringelse af gode, konstante Sorter. Af særlig stor Betydning er det, at der er frembragt adstillige nyere Sorter, som udmærke sig ved stor Ydeevne og navnlig Modstandsevne mod Syg- dommen. Kartoflen har den videste Udbredelse af alle Kulturplanter, idet den er meget uafhængig af Klima og Jordbund. Særlig horer den hjemme paa lette Jorder, hvor den opnaar den bedste Kvalitet som Mennefkefsde. I Dan- mark var i 1888 94742 Tdr. Land med Kartofler, hvoraf 64725 Tdr. Land i Jylland og 30014 Tdr. Land paa Øerne, overvejende i Egnene med lette Jorder. Dens Anvendelse til Mennestefode, Kreatm-foder, Stivelse- eller Spritfabrikation er væsentligst bestemmende med Hensyn til Valget af Sort til Dyrkning, ved Siden af Adeevne og Modstandsevne mod Svampeangreb. Disse sidstnævnte Egenstaber maa i særdeles Grad tillægges Vægt. I Virkeligheden beror paa Sortvalget for den allervcesentligste Del Udbyttet af Kartoffelavlen. Naar dette i Almindelighed langtfra er saa stort, og Kar- toffelavlen langtfra er saa lsnnende, som det paa Grundlag af de givne naturlige Forhold knnde og burde vcere Tilfældet, maa Mangelen selvfslgelig hyppig for en stor Del soges i utilstrækkelig forndgaaende Jordbehandling, Gødningsanvendelse og Bearbejdning under Væksten. Men disse Faktorers Betydning svinde dog meget stærkt ind, naar den Forudsætning ikke er til Stede: Anvendelsen af en Kartoffelsort, som kvantitativt og kvalitativt besidder en hoj Ydeevne, og som er absolut eller dog i hsj Grad modstandskraftig mod Kartoffelstimmelens Angreb. Midler som Bestyttelseshypning eller Be- sprsjtning med Kobberoplosninger, deres konstaterede Virkning ufortalt, have i Praksis ingenlunde vist sig i Stand til at ophæve Sortens Tilbsjelighed til at lide under Sygdommen. Paa Statens Forsøgsstationer, under Konsulent P. Nielsen, udfores store og sær- deles vejledende Forsog med Hensyn til Valget af Sorterne. For 100 i 1894 prøvede Sorter vekslede Udbyttet af Knolde mellem 82.0 og 352.G Centner og af Stivelse mellem 1177 og 6997 Pund pr. Td. Land. Forholdet af syge Kartofler vekslede mellem 0.3 og 36., pCt. af Knoldenes Antal. Stivelseindholdet vekslede mellem 12., og 23.t pCt. af Knoldenes Vcegt. Af Kartofler til Spise- og Foderbrug, som udgsr den væsentligste An- vendelse i Danmark, kunne folgende Sorter nævnes, som have vundet nogen Udbredelse. l. Tidlige med Modningstid fra Slutningen af Juni til sidst i August. m. Lange, heraf hvide med gult Kod: Askebladet og Hammersmith; rode med hvidt Kod: Tidlig Rosen, alle meget foldrige, den førstnævnte noget, de andre mindre modtagelige for Kartoffelsygdommen. n. Korte med gult Kod: St. Hans Kartoffel, Tidlig Æggeblomme og Sovereign. Ere Kartofler af smukt Udseende, men ikke særlig foldrige og noget mod- tagelige for Sygdom.