Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

I Y-tC-TiJM?1 _I?'- __' ■ E ' ; -•________________________________________________ lob Rodfrugter, Knoldevcrkster og Kaalarter. 2. Sildige med Modningstid i September og Oktober: a. Lange, med hvidt Kod: Magnum bonum, indfort 1880 fra England as Markfrokontoret, er velsmagende, giver stort Udbytte og er kun lidet modtagelig for Kar- toffelsygdommen. Er for Tiden den mest udbredte Sort i Danmark. Rod med hvidt Kod: Sildig Rosen ligner Tidlig Rosen- noget i Form, men er noget grovere og giver ftørre Udbytte end denne og maa nærmest betragtes som en Foderkartoffel. b. Korte, med hvidt Kod: Snowflake, god Kartoffel, men noget modtagelig for Sygdom, og Kopsels hvide Rosen, med gult Kod: Frederiksværk Kartoflen. Af rode dyrkes Brownells Beauty. En i de sidste Aar dyrket Foderkartoffel ved Navn Blaa Kæmpe har med Rette fundet en stor Udbredelse, thi den er en af de mest yderige Varieteter, der endnu ere fremkomne, er meget modstandskraftig med Hensyn til Kartosfelsygdommen og ædes gerne af Kreaturerne. Endvidere skulle vi her nævne en Del andre Sorter, svm ved de af Hr. Stats- konsulent P. Nielsen i Tystofte foretagne Forsog have vist sig som yderige, stivelse- holdige og modstandskrastige mod Sygdom, og som af disse Grunde fortjene Paaagtelse. Navnene paa disse Sorter ere: Athene, Simson, Fürst von Lippe, Professor Märker, Cozko, Brahetrolleborg, Hebe, Phobus, Pretiosa, Reichskanzler, Germania, Seed, Aspacia, Brasiliansk Sydkartoffel og Professor Kühn. Kartoflen gives som HakkefrUgt en lignende Plads i Sædskiftet som RodfrUgterne, idet den dog adstiller sig fra disse ved at krmne benyttes som direkte Brakmarksafgrode og vel maa regnes som den bedste Forfrugt for en Vinterscedasgrsde. Paa Sandjord vil man almindelig give Kartofler Plads efter en Rugafgrsde, og er denne avlet efter en som Grongsdning nedplsjet Lupinafgrsde, vil Kartoffelavlen bidrage væsentlig til at dække Ud- giften til Grongsdningen. Den kan dyrkes med direkte Tilfsrsel af Staldgsd- ning, men bliver dog af bedre Kvalitet ved at folge efter en staldgsdet Afgrode. Den er meget taknemmelig for Knnstgsdmng, paa kalk- og kalifattige Jorder for Thomasslakke og Kalisalte, paa alle Jorder, selv saadanne, der indeholde betydelige Mængder organisk Kvælstof, for SUperfosfat og navnlig for Chili- salpeter, der gives i Form af Overgsdning. Scerlig godt lønner Kartoflen fremfor andre dyrkede Planter paa Sandjord en Grongsdning af kvcelstof- samlende Planter (Serradela, Lupiner), udsaaet i den foregaaende Rilgafgrsde og nedplsjet sent paa Efteraaret. Kartoflerne bruge megen Kali. Bedst gives denne til Kartoflernes Forfrugt og kun paa meget kalifattig Jord en Del deraf direkte. Skal den anvendes direkte, maa der til Spise- og Fabrikationskartofler benyttes rene Salte. Til Foderkartofler kan bruges Raa- salte, der da maa gives allerede om Efteraaret forud. Schultz-Lupitz godtgor regnstabs- mæssig, at hos ham giver en Grongsdning langt ftørre Udbytte af Kartofler, end Stald- godning, og Kartofler af særlig god Kvalitet til Spisebrug. Ved et bestemt Forsog hostedes ester Grongsdning (saaet i Rugen) 253.9 Ctnr. pr. Td. Ld. og ester Staldgodmng 159., Ctnr., og Kartoflerne kostede i forste Tilfælde 75 Øre, i sidste 1 Kr. 50 Ore pr. Ctnr. at producere. Kartoflen kræver, hvor Jorden ikke af Naturen holder sig meget los og porss, en dyb og energisk Bearbejdning, og Udbyttet af Avlen beror i væsentlig Grad paa, at Jorden under hele Væksten holdes los og