Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Knoldevækster. 137 smuldret til saa stor Dybde som muligt. Efter 1 ä 2 Foraars- pløjninger lægges Kartoflerne efter Plov i hver 2den eller 3dje Fure, eller i Riller efter Opkamning, stundom ogsaa selv paa ftørre Arealer efter Spade og dcekkes med 3—4 Tommer Jord. Hvor de lægges efter Plov, maa Kar- toflerne ikke lægges paa Furens Bund, men stikkes ind i den lost opkastede Fare, saa at de komme til at ligge i los, smuldret Jord, ensartet dækkede. Hvor de lægges i Riller, er det hensigtsmæssigt førft at lssne Jorden i Rillens Bund med en Undergrundsplov. Der anvendes helst hele Knolde til Lægningen, og det antages, at store Knolde give det bedste Udbytte. Paa bedre Jorder gives noget ftørre Afstand mellem Planterne end paa sandede Jorder, ved Kartoffelsorter med stor Top noget.ftørre Afstand end ved Kartofler med lille Top, ved sildige Sorter noget stsrre Afstand end ved tidlige Sorter, ved store Knolde noget stsrre Afstand end ved smaa Knolde. Med en Afstand mellem Rækkerne af 23—24 Tommer regnes en Afstand mellem Planterne i Rækkerne af 10—15 Tommer, og der kan da anvendes fra 8 indtil 24 Ctnr. pr. Td. Land som Læggekartofler. (Konsulent P. Nielsen anvendte i Forsogene 1894 fra 14.47 til 48.80 Centner Læggekartofler pr. Td. Land). Hvor man onster at spare paa Lceggekartoflerne (s. Eks. hvor man indforer ny Sorter), vil man kunne dele dem ved Oversteering med en skarp Kniv. Det maa herved iagttages, at Knopperne ved Kartoflens Navleende, hvor den var befæstet paa den under- jordiske Stængel, enten ikke udvikle sig eller udvikle sig sent og give svage Skud, medens Knopperne paa den modsatte Ende (Topenden) udvikle sig forst og give kraftigere Skild. Kartoflen maa derfor deles paa langs, saaledes at der paa hvert Stykke, der lægges, findes Knopper mod Topenden. Ved Lægningen maa de overstaarne Stykker forst ved at ligge tyndt udbredte Deere torrede, saaledes at der danner sig en Skorpe (Saarkork) paa Snitfladerne. fej Naar Kartoflerne ere i Færd med at bryde gennem Jorden, gives denne en let Harvning for at lssne Overfladen og odelcegge fremspiret Frs- nkrudt. Naar Toppen er kommen helt frem, behandles Jorden med enkeltradet Hestehakke med kraftige Grubbestcer saa ncer Planterne som muligt. Jorden holdes fri for Ukrudt i Rækkerne ved Haandhakning. Saa snart Toppen er hsjt nok over Jorden, foretages 1ste Hypning, hvorved iagttages, at Toppen ikke bsr dcekkes med Jord. En Losning af Jorden i Furens Bund med Heste- hakken bsr derefter finde Sted. Fsr Blomstringen gives en 2den Hypning, der jætter Jorden hsjere op og atter bor fslges af en Hestehakning. Kartoffelhosten finder Sted over et langt Tidsrum i Eftersommer og Efteraar. Tidlige Sorter, der straks stulle benyttes, optages allerede som modne i Slutningen af Juni Maaned, sildige indtil Slutningen af Oktober Maaned. Kartofler, der stulle opbevares til Vinterbrug, bor ikke optages, for det er nsdvendigt af Hensyn til Vejrforholdene eller Jordens Benyttelse til anden Afgrsde. Sædvanlig foregaar Optagningen ved Opplsjning, idet de efter Ploven opsamles med Haanden. Hertil benyttes enten en almindelig