Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Knoldevækster.
137
smuldret til saa stor Dybde som muligt. Efter 1 ä 2 Foraars-
pløjninger lægges Kartoflerne efter Plov i hver 2den eller 3dje Fure, eller
i Riller efter Opkamning, stundom ogsaa selv paa ftørre Arealer efter Spade
og dcekkes med 3—4 Tommer Jord. Hvor de lægges efter Plov, maa Kar-
toflerne ikke lægges paa Furens Bund, men stikkes ind i den lost opkastede
Fare, saa at de komme til at ligge i los, smuldret Jord, ensartet dækkede.
Hvor de lægges i Riller, er det hensigtsmæssigt førft at lssne Jorden i
Rillens Bund med en Undergrundsplov. Der anvendes helst hele Knolde til
Lægningen, og det antages, at store Knolde give det bedste Udbytte.
Paa bedre Jorder gives noget ftørre Afstand mellem Planterne end paa
sandede Jorder, ved Kartoffelsorter med stor Top noget.ftørre Afstand end ved
Kartofler med lille Top, ved sildige Sorter noget stsrre Afstand end ved
tidlige Sorter, ved store Knolde noget stsrre Afstand end ved smaa Knolde.
Med en Afstand mellem Rækkerne af 23—24 Tommer regnes en Afstand
mellem Planterne i Rækkerne af 10—15 Tommer, og der kan da anvendes
fra 8 indtil 24 Ctnr. pr. Td. Land som Læggekartofler. (Konsulent P. Nielsen
anvendte i Forsogene 1894 fra 14.47 til 48.80 Centner Læggekartofler pr.
Td. Land).
Hvor man onster at spare paa Lceggekartoflerne (s. Eks. hvor man indforer ny
Sorter), vil man kunne dele dem ved Oversteering med en skarp Kniv. Det maa herved
iagttages, at Knopperne ved Kartoflens Navleende, hvor den var befæstet paa den under-
jordiske Stængel, enten ikke udvikle sig eller udvikle sig sent og give svage Skud, medens
Knopperne paa den modsatte Ende (Topenden) udvikle sig forst og give kraftigere Skild.
Kartoflen maa derfor deles paa langs, saaledes at der paa hvert Stykke, der lægges,
findes Knopper mod Topenden. Ved Lægningen maa de overstaarne Stykker forst ved
at ligge tyndt udbredte Deere torrede, saaledes at der danner sig en Skorpe (Saarkork)
paa Snitfladerne.
fej Naar Kartoflerne ere i Færd med at bryde gennem Jorden, gives denne
en let Harvning for at lssne Overfladen og odelcegge fremspiret Frs-
nkrudt. Naar Toppen er kommen helt frem, behandles Jorden med enkeltradet
Hestehakke med kraftige Grubbestcer saa ncer Planterne som muligt. Jorden
holdes fri for Ukrudt i Rækkerne ved Haandhakning. Saa snart Toppen er
hsjt nok over Jorden, foretages 1ste Hypning, hvorved iagttages, at Toppen
ikke bsr dcekkes med Jord. En Losning af Jorden i Furens Bund med Heste-
hakken bsr derefter finde Sted. Fsr Blomstringen gives en 2den Hypning,
der jætter Jorden hsjere op og atter bor fslges af en Hestehakning.
Kartoffelhosten finder Sted over et langt Tidsrum i Eftersommer og
Efteraar. Tidlige Sorter, der straks stulle benyttes, optages allerede som
modne i Slutningen af Juni Maaned, sildige indtil Slutningen af Oktober
Maaned. Kartofler, der stulle opbevares til Vinterbrug, bor ikke optages,
for det er nsdvendigt af Hensyn til Vejrforholdene eller Jordens Benyttelse
til anden Afgrsde. Sædvanlig foregaar Optagningen ved Opplsjning, idet
de efter Ploven opsamles med Haanden. Hertil benyttes enten en almindelig