Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
138 Rodfrugter, Knoldevcrkster og Kaalarter. Plov eller en særlig „Kartoffelplov". De mere eller mindre sammensatte Kartoffeloptagningsmastiner have næppe vundet Indgang i Danmark og bruges tun ved meget store Arealer. Kartoflerne overvintres bedst ligesom Rodfrugterne i Kuler, der ikke gores for omfangsrige. Sædvanlig anvendes et tyndt Lag Halm indenfor Fig. 61. Rudolph Sack's Plov til Optagning af Kartofler, set forfra og fra Siden. Jorddcekket. Særlig godt flulle Kartoflerne holde sig, naar de nedkules lag- vis med Sand. Ved Nedkulingen sorteres omhyggelig alle af Kartoffel- stimmel angrebne Knolde fra. Ved længere Tids Opbevaring under lav Temperatur (0—3 c C.) soregaar der en Sukkerdannelse i Kartoflerne, de blive „sode". Jo højere Temperatur der findes i Kar- toffelbeholdningen under Opbevaringen, desto mere ville de tabe af deres Stivelseindhold. En Temperatur af 3 til 6 ° C. synes der- for heldigst for Kartoflernes Opbevaring. Frosne Kartofler ere ikke holdbare og kunne efter at være optoede ikke opbevares uden lignende Forholdsregler som for frosne Rodfrilgter. Jordskokken (Helianthus tube- rosus) (Fig. 63) er en Knoldevækst af de Mg. 62. Kartoffelflovl. Kurveblomstredes Familie, der egner sig til Dyrkning Paa Jordstykker, som holdes udenfor den almindelige Drift, og som vanstelig udnyttes paa anden Maade. Man lader den staa Aar efter Aar paa samme Voksested, hvor den formerer sig ved de i Jorden efterladte Knolde og med nogen Gsdning kan give ret betydeligt Udbytte. Den har svcere, indtil over 3 Alen lange Stængler, store hjerteformede, ru Blade. Dens Knolde ligner Kartoflens, men ere næppe af saa hoj Næringsværdi. C. Kaalarter. De dyrkede Former af Kaalarterne — af de Korsblomstredes Familie — antages at stamme fra en enkelt, ved Strandkanter vildtvoksende Art eller mulig fra 3—4 forskellige Arter. De ere gennem Kulturen udviklede som 2-aarige Planter, der fsrst i 2det Aar bcere Blomster og Fro, men i 1ste Aar give en betydelig værdifuld Masse ved stærk, mere eller mindre abnorm Udvikling af Bladene eller Stængelen.