Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
138
Rodfrugter, Knoldevcrkster og Kaalarter.
Plov eller en særlig „Kartoffelplov". De mere eller mindre sammensatte
Kartoffeloptagningsmastiner have næppe vundet Indgang i Danmark og
bruges tun ved meget store Arealer.
Kartoflerne overvintres bedst ligesom Rodfrugterne i Kuler, der ikke
gores for omfangsrige. Sædvanlig anvendes et tyndt Lag Halm indenfor
Fig. 61. Rudolph Sack's Plov til Optagning af Kartofler, set forfra og fra Siden.
Jorddcekket. Særlig godt flulle Kartoflerne holde sig, naar de nedkules lag-
vis med Sand. Ved Nedkulingen sorteres omhyggelig alle af Kartoffel-
stimmel angrebne Knolde fra.
Ved længere Tids Opbevaring under lav Temperatur (0—3 c C.) soregaar der en
Sukkerdannelse i Kartoflerne, de blive „sode". Jo højere Temperatur der findes i Kar-
toffelbeholdningen under Opbevaringen, desto mere ville de tabe af deres Stivelseindhold.
En Temperatur af 3 til 6 ° C. synes der-
for heldigst for Kartoflernes Opbevaring.
Frosne Kartofler ere ikke holdbare og kunne
efter at være optoede ikke opbevares uden
lignende Forholdsregler som for frosne
Rodfrilgter.
Jordskokken (Helianthus tube-
rosus) (Fig. 63) er en Knoldevækst af de Mg. 62. Kartoffelflovl.
Kurveblomstredes Familie, der egner
sig til Dyrkning Paa Jordstykker, som holdes udenfor den almindelige Drift, og
som vanstelig udnyttes paa anden Maade. Man lader den staa Aar efter Aar
paa samme Voksested, hvor den formerer sig ved de i Jorden efterladte Knolde
og med nogen Gsdning kan give ret betydeligt Udbytte. Den har svcere,
indtil over 3 Alen lange Stængler, store hjerteformede, ru Blade. Dens
Knolde ligner Kartoflens, men ere næppe af saa hoj Næringsværdi.
C. Kaalarter.
De dyrkede Former af Kaalarterne — af de Korsblomstredes Familie —
antages at stamme fra en enkelt, ved Strandkanter vildtvoksende Art eller
mulig fra 3—4 forskellige Arter. De ere gennem Kulturen udviklede som
2-aarige Planter, der fsrst i 2det Aar bcere Blomster og Fro, men i 1ste
Aar give en betydelig værdifuld Masse ved stærk, mere eller mindre abnorm
Udvikling af Bladene eller Stængelen.