Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Kaalarter. 139 De som Markafgrsder dyrkede Kaalsorter ere: 1. Hovedkaal, hvor Bladene i 1ste Vcekstaar danne et fast endestillet Hoved. Til Afsætning som Mennestefode dyrkes i det ftørre, navnlig paa Kjobenhavnsegnen (Amager), især den saakaldte Amager-Hvidkaal med meget faste, kugleformede, holdbare Roveder og lang Stængel (Stok), som fortrinsvis egner sig til Eksport (Nordamerika o. Fig. 63. Jordskok Mg- 64. Almindelig gron Kokaal (Helianthus tuberosus). V12 nat. St. (Efter Samso-Lund og Kreersiou). a. St.). Til Foderbrug kunne nogle Varieteter med meget svære Hoveder egne sig (den engelske Drumhead, Braunschweiger, Centnerkaal 0. fl.) 2. Bladkaal, hvor det hovedsagelig er den stærke Vækst af Planten og Bladenes kraftige Udvikling, delvis dog ogsaa Stængelens Kodfuldhed, der gør det muligt at frembringe en Afgrsde af meget stor Masse paa et givet Areal. Kokaal (Fig. 64) findes i grønne og rodblaa Afarter, kan blive indtil 5 Fod hof har indtil alenlange, smalle Blade og er meget haardfor, om end de yderste Blade odelægges af Frosten og bor benyttes for denne. Der gives Varieteter med enkelte blad-