Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

140 Rodfrugter, Knoldevcekster og Kaalarter. besatte Stængler og med Forgreninger, højere (som Kæmpekaal, indtil 7 Fod) og lavere, hvoraf nogle nærme sig Gronkaalen. 3. Marvkaal (Fig. 65) har en meget kødfuld Stængel, der nærmer sig Knudekaalens, findes ligesom Bladkaalen i grønne og rodblaa Varieteter, men er mindre haardfor end denne. 4. Knudekaalen kaldes ogsaa overjordifl Kaalrabi. Det er hos denne ben nederste Del af Stængelen (ca. 20 Led), der-er opsvulmet som en Roe og danner Beholderen af Reserve- stoffer, hvorfor den ogsaa hyppig indordnes blandt RodfrUgterne. Den anbefales som et fortrinligt Foder for Malkekvæg, paa Hsjde med RodfrUgter. Bohmisk Strunck (F.) findes i en under danst Klima udviklet, stærk ydende Form, er meget haardfor og kan endog i fuldmoden Tilstand staa ude om Vinteren. Foruden denne dyrkes en grøn, aflang Knudekaal (F.) med lignende gode Egenskaber i Mar- ken; medens runde blaa (F.) og gronne Former dyrkes i Haver. Mellem de 4 Former findes talrige Overgangsformer, som bringer dem til at gaa næsten Umærkelig over i hinanden. Alle Kaalsorterne dyrkes ved at saas i Plantebede, saa tidlig som muligt om Foraaret, og udplantes i Slutningen af Maj eller fsrst i Juni Maaned, Fig. 65. Gron Marvkaal. Vis nat. Størrelse. (Efter Samso-Lund og Kicerskou). i dyb, vel behandlet, kraftig godet Jord. De ere meget taknemmelige for Chilisalpeter. De gives efter Størrelsen fra 18 til 36 Tommers Afstand paa hver Led. Naar Jorden er tor, maa den vandes ved Udplantningen. Bladkaalen benhttes saaledes, at man i September beghnder at afbryde be ydre Blade, og senere anvendes den ovrige Del af Planten, som ikke er for træet. Af Marvkaal bruges hele Planten, Knudekaal kan anvendes sent paa Vinteren. Hovedkaalen hostes i Oktober—November Maaned og kan ned- knles ved at stilles paa Jorden eller i en Udgravet Knle med Stængelen opad og dcrkkes med Jord.