Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

212 Skovbrug. Hestekastanie, Tandbladet Lsn, Lind, tabe det dog for en stor Del allerede i September eller i Begyndelsen af Oktober, medens 2El og Eg ofte holde længere paa Bladene; tidligst falder Lovet af de Træer, der ere udsatte for Blæst og Tsrke, altsaa i Skovkanter, men dog især paa Veje. De fleste Lovtræer ere stærkt forgrenede og mindre ranke end Naaletrceerne; nogle have tungt og haardt Ved, der er meget stærkt til Redstaber og varmer meget ved Forbrænding; andre have saa lost og let Ved, at det i den Henseende ligner Naaletrce. De fleste Lovtræer, som dyrkes i vore Skove, vokse vildt hos os, og i alt er to Tredjedele af Skovarealet bevokset med Lovtræer. Bog (Fagus silvatica) (F.), vort mest udbredte Skovtræ, er et stort Træ med rank Stamme; Frugterne, Bog, ere trekantede Nodder, der sidde to og to sammen i en pigget Kapsel; Barken er tynd, graa, oftest glat; Veddet er tungt, haardt, tæt, lidet elastisk og lidet varigt over for Raad (undtagen i Vand), men meget stærkt at slide paa, et ypperligt Brændsel og et værdifuldt Gavntræ til Smorpakning, Træsko, Vognfælg, Mobler, m. m. Farven er lys, hvidgul eller rodlig med store Spejl (Marvstraaler), men i gamle Træer- kan der dannes en rodbrun Kerne. Det bredringede Ved er i Regelen haardere og tungere end det finringede, derfor bedst til Brænde og Fælg, medens mildt (blodt) Træ er bedst til Mobler. Bogen er et udpræget Skyggetræ, den vokser langsomt i Ungdommen og tager let Skade af Nattefrost, men staar sig godt mod Vinden; unge Planter og Trceer gngribes ofte af en Kræftsvamp (Nectria ditissinaa, Fig. 102), gamle Træer af Fyr- svamp; Mus gøre oste Skade paa de unge Planter, især ved at eede Barken om Vinteren. Bogen trives bedst paa Skorler og leret, kalkholdigt, ikke for tort Grus eller Sand, men ikke godt paa stift, vaadt Ler, mager, tør, kalkfattig Jord eller Mose; under gunstige For- hold kan den blive 100 Fod hoj og 3—4 Fod tyk, undtagelsesvis endnu ftørre. Almbsg (Carpinus Betulus, Hvidbog) ligner Bog, men bliver ikke saa rank og ikke nær saa hoj. Veddet er gulhvidt, meget haardt og tungt spalteligt, og derfor særdeles værdi- fuldt, saaledes til Læste og Hjulkamme. Avnbogen vokser i Ungdommen raskere end Bog; den trives bedst paa leret Jord, men dyrkes sjældent. Eg (Quercus) forekommer vildtvoksende hos os i 2 Arter: Stilkeg (Q. pedun- culata) (F.) og Vintereg (Q. sessiliflora), der ikke ere meget forskellige. Det er et stort Tree, hvis Stamme kan være rank, men ligesom Grenene ofte er kroget; Frugten, Agern, er ægformet og sidder i en Skaal as Form som en lav Overkop; Barken er forst glinsende, lysegraa, senere tyk, ru, med dybe Revner; Veddet er haardt og tungt, med store Spejl; den yderste Del af Aarringen (saadan kaldes det Lag, der er dannet i et enkelt Aar) er tæt, men i den inderste, som dannes i Foraaret eller Forsommeren, er der store Kar o: Ror, der paa Tværsnittet ses som Huller; Splinten (det yderste Vedlag) er hvidgul, lidet varig, Kernen brun eller gulbrun, tungere end Splinten og meget varig, elastisk og i det hele et fortrinligt Gavntræ til mangfoldige^Slags Bygningsbrug (Vægtommer, Skibs- tommer, Jcernbanesvellcr, Brobygning, Brolægning o. s. v.), Indhegning, Redflaber (særlig Hjuleger), Mobler m. m. Det bredringede Tree er i Regelen stærkest. Eg er ogsaa et godt Brændsel, men det maa være tort og gerne 2—3 Aar gammelt, inden det anvendes; Barken er fortrinlig til Garvning. Egen er et Lystrce og vokser temmelig rask i Ung- dommen; i de forste Leveaar taaler den unge Plante godt at staa i Skygge. Egens Lovspring kommer sent og varer længe, saa at den ikke er meget udsat for Nattefrost, undtagen hvor denne kommer i Forsommeren; den tidlige Efteraarsfrost dræber undertiden de unge Skud, der ogsaa jævnlig bides slemt af Hjortevildt; mod Vind staar Egen sig godt, og den væltes sjældent af Stormen, da dens Rodder gaa dybt i Jorden. Den