Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Træarterne.
213
trives bedst paa dybgrundet Lerjord, men kan ogsaa vokse paa andre Jorder, selv paa
tort Sand (Hedens Egekrat) og paa stift, vaadt, fladgrundet Ler. Stilkegen kan opnaa en
kæmpemæssig Tykkelse, og Ege blive ofte meget gamle.
I vore Lystflove og Parker dyrkes flere fremmede Egearter, af hvilke Frynseeg
(Q. Cenis), med stærkt indskaarne Blade, og de amerikanske Rod ege (Q. rubra, coccinea
o. ft.), hvis Lov om Efteraaret bliver rodt, ere meget smukke. Nær ved Egene staar den
cegte Kastanie (Castanea vesca) med langagtige, takkede, glinsende, lcrderagtige Blade
og spiselige Frugter. Lignende Bed som Egen har Robinie (Robinia Pseudacacia,
uægte Akacie), et middelhøjt, tornet Træ med fint delte Blade og smukke, hvide Bloinster.
Kastanie og Robinie dyrkes sjældent i Skoven, men tage sig godt ud i Lystanlæg.
Ask (Fraxinus excelsior) (F.), et hojt Træ med rank, ofte tveget Stamme og
fladt udlobende Rod, har vinget Fro og fint delte (finnede) Blade, der sidde modsatte to
og to. Barken er graa, forst tynd og glat, senere opreven. Veddet er Haardt og tungt,
lyst, med store Kar i Foraarsveddet, men smaa Spejl; i den ældre Alder dannes der en
lysebrun Kerne. Det er lidet varigt over for Raad, men meget elastisk, et fortrinligt Træ
til Redstaber og et godt Brændsel, som fænger let, selv naar det er fugtigt. Asken er et
Lystræ, der vokser rask i Ungdommen, springer sent ud og derfor sjældent tager Skade
af Nattefrost; den lider meget af Krceftsvamp (Nectria ditissima, Fig. 102), der danner sorte
Knuder paa Stamme og Grene; Hjortearterne afbide Skild og Knopper, og Hannerne gnide
Barken as med deres Takker, som derved befries for Hudlaget; Daavildt og Kronvildt
skræller ofte Barken af Træerne for at eede den. Asken trives kun godt paa frisk og kraftige
muldet Jord, ikke paa magert Sand, stift Ler, sur, vaad Mosebund eller mager Torv.
Mretrce (Acer Pseudoplatanus, Ahorn, Søn) (F.), et middelhøjt Træ med brede
Blade og vingede Spaltefrugter, ligner i Bygning, Vækst og Fordringer til Jord-
bunden Asken, men taaler mere Skygge, springer tidligere ud og har finere Ved, soni
anvendes meget til Træskærerarbejde, Træsko o. lign.; Barken skaller af i Plader.
Foruden vort almindelige Æretræ dyrker man undertiden Tandbladet Lon (Acer
platanoides) med spidstakkede Blade; den er mere nojsom, men næppe saa værdifuld som
Æretræ. Forskellig fra disse to Træarter er den ægte Platan (Platanus orientalis og
P. occidentalis), som de ligne. Platanen kan blive meget stor og vokser paa fugtig Jord
rast; den fortjente at dyrkes i vore Lystskove, hvor der er Læ og et mildt Klima.
Hestekastanie (Æsculus Hippocastanum) med store, haanddelte Blade, ligner i Byg-
ning Æretræ, men Veddet er blodt, Blomsterne store, hvidrode, og Frugten en pigget
Kapsel med 1—2 brune Nodder. Hestekastanien er et smukt Alletræ, men dyrkes i
Skovene kun af Hensyn til Bildtet, der æder Frugterne.
LElM (Ulmus montana, Storbladet SElm) (F.), et hojt Træ med vinget, rundagtigt
Fro og ruhaarede, takkede Blade, kan trives, hvor Bog og Ask vokse godt, vokser rast
i Ungdommen, giver mere Skygge enb Eg, men mindre end Bog. Wlmen staar sig
ypperligt mod Vinden og er et fortrinligt Lætrcc; Veddet ligner Egens, men er mere
rodligt og har ikke saa store Spejl; det flækker vanskeligt, og Kernen er meget varig; en
vigtig Anvendelse er til Hjulnav og andet Redskabstrcv.
Foruden vor almindelige, storbladede Æltn dyrkes undertiden et Par andre Arter
her i Landet; man bor dog foretrække storbladet 3Elm.
Lind (Tilia parvifolia, Smaabladet Lind), et middelstort, skyggetaalende Tree med
bløbe, hjertedannede Blade, horer ligesom Wlmen til vore vigtigste Alletræer. Den vokser
vildt i vore Skove, iscer paa fugtig Grund, men dyrkes sjældent her, skont Veddet, der er
blodt og hvidt, er værdifuldt til Snedkerbrug, da det kun svinder og kaster sig lidet.
De smaa hvidgronne Blomster, der springe ud i Juli, ssges meget af Bierne.
Foruden vor almindelige, smaabladede Lind dyrke vi ogsaa et Par andre Arter eller