Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
Skovbrug.
Varieteter med ftørre Blade, men mindre rig Blomstring. I Lystanlæg opnaar man
undertiden en meget smuk Virkning as amerikanske eller sydeuropæiske Linde, hvis Blade
ere hvidfiltede, næsten solvglinsende paa Undersiden.
Birk (Betula), et middelhøjt Træ, hvis Stamme kan være meget rank, men ofte er
kroget, har smaat, vinget Fro og fine, takkede Blade. Hos os forekomme to Arter:
Hvidbirken (B. odorata) og Vortebirken (B. verrucosa). Veddet er fint, middel-
tungt, hvidt, et godt Brændsel og meget anvendeligt til Mobler, Vognstænger, Træsko
nt- m.; dog bliver det let ormstukkent. Kvistene give gode Kosteris. Birken er næst Lærk
vort mest udprægede Lystrce; den vokser meget rast i Ungdommen, staar sig ypperligt
mod Nattefrost, Torke og Blæst, kan vokse paa al Slags Jord lige fra magert, tort Sand
til stift Ler og vaad Mose, ja paa Hcengesæk, dog saaledes, at man helst maa anvende
Vortebirken paa tørre, Hvidbirken paa fugtige Steder.
2El (Alnus glutinosa, Ro deel), et middelhøjt Træ, hvis Form snart nærmer sig
Birkens, snart Egens, har store, morkegronne, runde Blade og fint, uvinget Fro.
Veddet er rodligt, temmelig blodt og let, anvendes paa lignende Maade som Birk; tillige
bruges Stænger (Raster) fra gammel Tid meget som Humlestager, Gærdestavre m. nt., og
Kvaset som Gcerdsel. Barken er morkegraa. Wllen er et Lystrce, omtrent som Eg og
Ask, den vokser meget rask i Ungdommen og staar sig godt mod Frost, men angribes
meget stærkt af forskellige Svampe og Insekter; bedst trives den paa god Mosejord med
Kildevæld, men den vokser ogsaa ofte godt paa Lerjord og paa lave Moser langs
vore Kyster. ALllen var tidligere langt mere udbredt end nu.
Hvidal (Alnus incana), med lysere, noget spidse Blade og lysegraa Bark, er mere
nojsom end Rodcel og kan vokse paa tørt Sand, men sy g ner ofte tidlig hen. Veddet anses
jævnlig for mindre godt end Rodcellens. Hvidællen er indfort fra Norge.
Poppel (Populus) dyrkes i mange Arter, især ved Veje og i Hegn, sjældnere i
Skovene. Poplerne, af hvilke de fleste Arter ere indforte, vokse meget rafl, opnaa en
betydelig Størrelse, og have let, blodt Ved, der fænger let, men er et udrojt Brændsel;
som Gavntræ anvendes det mindre, end det fortjener. Poppel er et meget godt Bygnings-
træ og kan bruges af Mobelsnedkere og Karetmagere samt til Kornskuffer, Træsko m. tn.
Poplernes Rodder stryge vidt omkring og skyde gerne Rodskud. Mest almindeligt plantes
vistnok Kanadisk Poppel (P. monilifera) med kantede Skud og Blade, der have en
kort Spids og i Begyndelsen ere rodlige; Ontarisk Poppel (P. candicans) med store,
hjerteformede Blade og vellugtende Knopper; Sortpoppel (P. nigra) med trinde Skud
og meget spidse Blade, og Pyramidepoppel (P. pyramidalis) med firkantede Blade og
pyramideformet Vækst. Den nojsomste og haardforeste Art, som fortjener mest Anvendelse,
er dog Graapoppel (P. canescens, Abele), hvis Blade ere morkegronne, rund-
agtige og som unge hvidfiltede paa Undersiden. Solvpoppel (P. alba) ligner Graa-
poppelen, men Bladene ere mere spidse. Undersiden holder sig hvidsiltet; Grenene ere florere
end Graapoppelens og blæse let af, især paa god Jord. Bcevreasp (P. tremula) ligner
ogsaa Graapoppel, men Bladene ere glatte, og da Stilken her er endnu mere sammen-
trykt end hos andre Popler, bevæger Lovet sig for den svageste Vind. Bcevreaspen er
maaske vor eneste danske Poppel; den vokser almindeligt i vore Skove og Krat paa al
Slags Jord; ofte regnes ben kun for Ukrudt, men som Gavntræ betales den undertiden hojt.
Pil (Salix) forekommer i en Mængde Arter, der vanskeligt skelnes fra hverandre;
nogle blive kun smaa Buste, andre store Træer; alle vokse de rask i Ungdommen og have
blodt, let Ved; de unge Skud (Vaand) ere meget seje og bruges til Kurve o. a. Fletværk.
I Skoven forekommer hyppigst Seljepil (S. caprea, Vidjepil), et middelstort Træ, der
ofte optræder som Ukrudt; Veddet er rodligt, Barken graa, Bladene ægformede. Ved
Hegn og Veje plantes ofte Hvidpil (S. alba), et stort Tree med smalle, hvidhaarede Blade.