Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Træarterne. 215 Paa Moserne vokse især Graapil (S.cinerea) og Aret Pil (S.aurita), der sædvanlig kun blive til Buske; paa Moser, i Klitter og Heder trives den lille Krybende Pil (S. repens). Til Kurvevidjer bor man iscer dyrke B a and pil (S. viminalis) med smalle Blade, hvis Rand er rullet tilbage; Bolgebladet Pil (S. undulata) med smalle, noget bolgede Blade, hvis Rand (modsat den foregaaende) er takket; Blaadugget Pil (S. acutifolia) med smalle, glinsende Blade og blaaduggede Skud, især paa Sandjord; Purpurpil (S. purpurea) med morkerode Skud, hvis Blade ere smalle, men have den storste Bredde noget oven for Midten, iscer paa Mosejord. En Bastard af Baandpil og Purpurpil anbefales meget. Gennemgaaende er det som nævnt saare vanskeligt at skelne de enkelte Pilearter, og mange af dem danne Racer eller Bastarder med særlige Egenskaber og afvigende Udseende; ogsaa Navnene ere ofte meget usikre og skiftende. Rsn (Sorbus aucuparia), et middelhøjt Træ med fintdelte Blade, hvide Blomster og røbe, bæragtige Frugter, dyrkes ikke i Skoven, men vokser vild her og plantes ved Veje. I Stedet for den almindelige Ron burde man dog anvende andre Arter, som Akselbcerron (8. Aria) med sode Frugter og takkede Blade; Seljeron (S. scandica) og Blandet Ron (S. fennica), hvis Blade ligne Egens. Rønnetræernes Ved er hvidt eller rodligt, teet, haardt og værdifuldt til Instrumenter og andet fint Trcearbejde. Dette sidste gælder ogsaa om vore vildtvoksende Frugttræer: Abild, Pære, Kræge, Fuglekirsebeer, der dog sjældent dyrkes i Skoven. Den noerstaaende Art, Hæg, (Prunus Padus, Hægebær) med rynkede Blade og hvide Blomster i en lang, hængende Klase, har derimod blodt, let Bed as ringe Værdi. Buske. Mange af de foran nævnte Træarter udvikle sig ofte kun som Buste, iscer hvor de mishandles eller staa paa daarlig Jord (de jydste Ege- krat ere mishandlede Levninger af Fortidens Skove); men Regelen er dog, at de vokse op til Trceer. Derimod gælder det om de efterfølgende Arter, at de kun undtagelsesvis danne en virkelig, enkelt og grenefri Stamme. Næsten alle egentlige Buste, som forekomme i vore Skove, taale megen Skygge, men vokse ogsaa i Hegn og Kratsiove uden at skærmes af Træer. Hassel (Corylus Avellana), med brede, laadne Blade og Nodder som Frugt, vokser almindeligt i vore Skove, iscer paa god Jord. Dens seje, rodlige eller hvide, fine Ved er et godt Gærdsel og Brændsel, og de rette Skud anvendes til Hammerflafter og Tække- kæppe; Nodderne spises som bekendt. I Haver dyrker man rigtbcerende Racer. Hvidtjorn (Cratægus monogyna og C. oxyacantha) med smaa, indskaarne Blade, tornede Grene, hvide Blomster og røbe, bæragtige Frugter, forekommer vild sammen med Hasselen, men plantes tillige ofte soni Hegn. Veddet er rodligt, meget fint og haardt, godt til Træskærerarbejde: Skeer, Tojrepcele m. v. Den forstncevllte Art, som har dybest indskaarne Blade, er vistnok bedst til Hækker. Hyld (Sambucas nigra), en stor Busk eller et lille Træ, med stærkt delte Blade, hvide Blomster og blaa Bær, vokser paa al Slags Jord og er meget haardfor, undtagen otier for Frosten, der oste dræber de unge Skud. Veddet er gulligt, haardt, med stor hvid Marv; Bærrene bruges i Husholdningen. En indfort Art, Druehyld (Sambucas racemosa), med rode Beer og gul Marv, plantes i Haver. Navr (Acer campestre), en stor Busk eller et lille Træ, igner Wretroeet, men har mindre Blade og Kortvinger paa de unge Skud. Veddet er brunligt eller rodligt, tungt spalteligt, fortrinligt til Skeer og andet Træskærerarbejde. Dette sidste gælder ogsaa o nt Benved (Euonymus europæus), med fint, gult Ved, aflange Blade og smukke rode Frugter, som indeholde orangefarvede Fro. Foruden disse Buskvækster forekommer der endnu talrige Arter, hvis Blomster,