Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

216 Skovbrug. Lov og Frugter pryde vore Skovrande og Hegn. Slaaen, med hvide Blomster og blaasorte Frugter, hvoraf man kan lave Vin; Kristtorn med stedsegronne, glinsende Blade og rode Frugter, meget anvendt til Kranse; Kornel, Vrietor^r og Tørstetræ med sorte Bær; de forste med fint, haardt Ved, den sidste med blode, seje Skud, fortrinlige til Tækkekæppe; Sandtisse eller Havtorn, med smalle, hvidfiltede Blade, vokser paa Lerstrcenter saavel som paa Flyvesand; Snebolle med smukke hvide Blomster; Enebær, vor eneste Busk blandt Naaletræerne, med spidse Blade og let, sejt, meget varigt, stærkt lugtende Ved; Ribs; Stikkelsbær; de kun halvt oprette Former: Rose, Brombær, Gedeblad, Bukke- torn; den klatrende Vedbend; den sjældne, stedsegronne, snyltende Mistelten. Blandt Havebuskene fortjener Syren at anvendes til Hegn paa Sandjorder. C. Anlceg. Jordbundens Bedommelse og Tilberedning. Medens Agerjorden ofte bearbejdes flere Gange i Lobet af et enkelt Aar, bliver Skovjorden i Regelen kun bearbejdet, hver Gang der stal frembringes ny Træbevoksning, ofte altsaa kun een Gang i Lobet af 100 Aar, undertiden aldeles ikke. Hovedsagen ved Behandling af Skovjorden er at holde den i en saadan natur- lig Tilstand (jvf. Afsnittet: Jordbundspleje), at den kunstige Bearbejd- ning kan indskrænkes til det mindst mulige. Træerne flonne lige saa vel som Landbrngets Knlturplanter paa, at Jorden er i en god fysisk Til- stand: flsr, passende fugtig o. s. v.; men de tære ikke saa meget paa dens Indhold af Næringsstoffer som f. Eks. Kornsorterne, baade fordi Træerne i og for sig ere temmelig nsjsomme (om end i forskellig Grad), og fordi de gennem Lovfaldet, Afkastning af tørre Grene m. m. give en stor Del værdi- fnlde Næringsstoffer tilbage til Jorden. Lovet er Skovjordens Gsdning, og paa anden Maade gsdes der kun undtagelsesvis i SkovbrUget. Derimod maa man anvende Godning paa saadanne Steder, hvor Lovet ikke kan blive liggende, og hvor der tages en stærk Benyttelse af Jorden, altsaa i Plante- stoler og Pileknlturer, ved Vejtræer, ofte tillige ved Hegnsplantninger. Ved Bedømmelsen af Skvvjorden gaar man til Dels frem paa samme Maade som i Agerbruget: man graver Huller i Jorden, undersoger dens Indhold af Sand, Grus, Ler, Kalk, Humus og bestemmer Mcegtigheden af det Lag, Overgrunden, der — i Mod- sætning til den raa Undergrund — er bleven bearbejdet, stornet, blandet af Dyr og Planter. Jo dybere Overgrunden er, desto bedre er Voksestedet, alt andet lige; hvis Overgrunden er % Fod, er Jorden meget fladgrundet, 1—r/2 Fod forekommer ofte og kan bære god Skov, 2—3 Fod er allerede en dyb Overgrund, men undtagelsesvis træffer man ogsaa en mægtigere Dannelse, indtil 5—6 Fod. Jo mere leret Jorden er, desto skarpere er Grænsen mellem Overgrund og Undergrund i Regelen. Naar Siden af det gravede Hul bliver glattet, vil det tillige vise sig, om der findes særlige Lag, saasom Blysand, Al el. lign, i Jorden (jvf. Bd. I. S. 63), og særlig i Bogeskov paa let Jord forekommer der ofte Dannelser, som svare til Hedernes Lyrigskjold, Blysand og Rodjord; Bogen og Lyngen have hver paa sit Sted udovet den samme Virksomhed, Bogemor svarer til Lyngmor og er ofte mægtigere, men i Regelen ikke saa fast. I leret Skovjord optræder oste paa Grænsen mellem Overgrund og Undergrund et hvidligt eller