Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
218 Skovbrug. Ved Forberedelse til Saaning bruger man, hvor Jorden er stor og muldet, kun at borthugge Krat og afrive Lov og Mos samt at harve Jorden med Svenskharve eller Foldharve, undertiden efter at nogle Teender ere tagne af. Stribevis kan man bearbejde Jorden med Oppermarms Hakke (Fig. 98), der ligner et Hyppejcern; man afskræller Gron- svceren paa 4 Fod brede Bede med 4 Fods Mellemrum (Bulk), der bækkes med den omvendte Gronsvcer, og hakker Jorden op i Kamme paa tværs af Bedet; til Nod kan man nøjes med at hakke Kvadrater paa 2x2 Fod med en Afstand fra Midte til Midte af 4 Fod. Hvis Jorden er mere fast, kan man grave Render (Riller) 18 Tm. brede og, alt ester Jordens Tilstand, 12—16 Tm. (1—2 Spademaal) dybe; eller man kan ploje Jorden med en almindelig Plov og dernæst harve ben godt; hvor der er mange Trcerodder, maa man Fig. 98. Kulturredskaber. 1. Krumkniv. — 2. Spade. — 3. Planteske. — 4. Oppermanns Hakke. 5. Sarauws Hakke. (Maalestok 1:12). tage Plovens Langjcvrn af eller stille det bagvendt, eller man maa anvende Ulrichs Skov- plov*), en svær Plov, paa hvilken der i Stedet for Langjcern sidder to Hjul, det forreste lille vg bredt, bestemt til at fore Ploven, det bageste storre og skærpet, bestemt til at stære Furen los. Man plojer rundt og danner ikke Agre; Stod, Sten og dybe Huller gaar man selvfølgelig, uden om. Hvor man vil radsaa ligefrem ester Ploven, plojer man ofte en dobbelt Fure og fa ar i dens flade Bund; i en enkelt Fure kommer Froet let til at ligge for meget paa Rad. Stude kunne godt bruges ved Plojning i Skoven. Hvor det gælder om at spares nojes man med at ploje Striber; hvis man ikke kan bruge Plov, anvender man eit Spade**) (Fig. 98) nteb spidst Blad, som skærer bedre gennem Grøn- svær og Rodder end en almindelig Spade; undertiden kan man ogsaa bruge Sarauws Hakke**) (Fig. 98). I Heder maa man forst ploje Lyngstjolden og harve den itu need *) Faas hos Skovfoged Godskesen, Vildtfogedhus pr. Holte. **) Faas ligesom Buflsaksen (Fig. 104) og Ryddekrogen (Fig. 105) hos Fabrikant Uldall, Th. Marstrands Efts., Amagertorv, Kbhvn. K.