Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

244 Vildtvoksende Nytteplanter. undgaa Faren for Forgiftninger med spiselige Svampe maa man altid iagttage fol- gende Forsigtighedsregler: Man bor ikke indsamle Svampene i fugtigt Vejr, da de i fugtig Tilstand hur- tigere gaa i Forraadnelse. Man bør kassere alle fordærvede eller blot stærkt udviklede Eksemplarer og kun tage de yngre, endnu ikke fuldt udfoldede. Svampene bor ikke henligge for længe før Tilberedningen. Man bor aldrig nyde genopvarmede Svamperetter, da saadanne kunne blive stadelige. Man bor aldrig nyde Svampene raa. Alle Slags Supper paa Svampe maa absolut forkastes. For Tillavningen stæres Svampene i smaa Stykker og udtrækkes med kogende Vand, hvortil er sat lidt Eddike eller Salt. Ester at de have henstaaet V4—Vs Time paa denne Maade, bortkastes Vandet, og forst da kan man tillave Svamperetten. Endelig bor man ikke nyde for meget as Svamperetter og altid nyde dem blandede med andre Fødemidler. Iagttager man omhyggeligt alle disse Forsigtighedsregler, kan man lige saa roligt nyde Svampe som hvilke som helst andre Fødemidler. 1. Svampenes Kendetegn. Hvad vi se af Svampene, er kun en Del af Planten, nemlig dens frugtbcerende Organ. Den egentlige Plante ligger som oftest stjult i Jorden og bestaar af et Væv af fine Traade (Lovet eller Myceliet). Paa Frugtorganerne danne sig Sporerne, der nærmest svare til de hojere Planters Fro, men ere meget smaa og til Stede i stor Mængde. Vi skulle, uden noget Hensyn til Svampenes systematiske Inddeling, her blot nævne de Slægter, som have Betydning for os*): a. Bladsvampene. Frugtorganet bestaar her af en „Hat", som sidder paa en „Stok". Hatten bærer paa sin nedad vendte Flade en Mængde straaleformigt ordnede Blade (Lameller), paa hvilke Sporerne udvikle sig. b. Rorsvampene have ligeledes Hat og Stok, men i Stedet for Bladene ses her et Lag af teet sammenpakkede, lodret stillede Ror paa Hattens nedad vendte Flade. c. Grensvampene have ikke Hat og Stok, men bestaa af en uformelig Masse, hvorfra udgaar en Mængde Grene, paa hvis Overflade Sporerne udvikles. a. Bladsvampe. Blandt disse skulle vi af spiselige Arter nævne: 1. Champignonerne. Disse ere omtrent de eneste, der ere noget kendte og benyttede som Fødemiddel her til Lands. De ere ogsaa de mest velsmagende af alle, hvorfor de som bekendt mange Steder dyrkes kunstigt. Champignonerne hore til en Afdeling af Bladsvampene, som have sorte eller morkt violette ©porer**). De ere faste og kodfulde. Hatten stilles let fra Stokken, og denne er forsynet med en hindeagtig Ring. Bladene lobe ikke ned ad Stokken. De ere forst *) For dem, der onske udførligere Oplysninger, kan anbefales to danske Vejledninger til at benytte spiselige Svampe af Dr. Lüsberg (Hosts Forlag) og af prakt. Læge C. Mundt (1887, Reitzels Forlag). **) Sporernes Farve undersoges ved at lægge den afflaarue Hat med Bladene nedad paa et Stykke Papir, paa hvilket Sporerne da efter nogen Tid fælde sig ned og danne en smuk straaleformet Figur.