Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

246 Vildtvoksende Nytteplanter. men de Skcelsvamp. Den er lidt mindre, har glat Stok, og dens Kod bliver ved Gen- nemsnit rustrødt. 3. Malkesvampene have ligeledes hvide Sporer, men adskille sig i øvrigt fra alle andre ftørre Bladsvampe derved, at de indeholde en mælkeagtig Saft, som i Regelen er hvid og udflyder i stor Mængde, især af Hatten og Bladene, naar man bryder dem. Hatten er i Regelen kødfuld og hos udviklede Svampe flad eller udhulet. Bladene lobe i Regelen et Stykke ned ad Stokken. Denne er glat og trind, lige tyk overalt, fast og kodfuld. Denne Slægt indeholder en Del giftige Arter og nogle spiselige, blandt hvilke sidste vi skulle omtale den velsmagende Mælkehat eller Risken (F.), en af de bedste af vore spiselige Svampe, som foruden andre gode Egenskaber har den store Fordel at være saa let kendelig, at den umuligt kan forveksles med nogen anden Svamp, idet den har safrangul Mcelkesast, hvilket ingen anden Svamp har. Denne Mælkesaft udflyder i Mængde saavel af Hatten, som af Stokken og Bladene ved Brydning eller Snit. Hatten er bleggul eller lyst gulrod, hos yngre Eksemplarer besat med morkere orangegule Ringe. Hatten er forst hvælvet, senere mere udbredt, til sidst tragtformigt fordybet. Bladene ere orangegule, nedlobende. Ved Berøring af dem danner der sig grønlige Pletter, idet den udflydende Mcelkesast ved Luftens Indvirkning farves grønlig. Stokken er kort, fast og tæt, hos ældre Eksemplarer hul. Den er af samme Farve som Hatten, men som oftest besat med morkere Pletter. Riflen er i September og Oktober meget almindelig i unge Naaleskove. Den er som sagt en af de nyttigste Svampe, idet den er let kendelig, er til Stede i stor Mængde og er meget velsmagende og nærende. Dens eneste Ulempe er, at den angribes meget af Insektlarver. De unge Eksemplarer ere her, som altid, de bedste. En giftig Art, den skæggede Mælkehat (se nedenfor), kan ved overfladifi Betragtning have en fjern Lighed med Riflen, men kendes let paa sin hvide Mcelkesast. 4. Vingesvampene have ligeledes hvide Sporer, men udmærke sig ved tykke, kød- fulde, ofte grenede, aareagtige Blade, som lobe langt ned ad Stokken. — Vi skulle om- tale den spiselige Vingesvamp (F.). Hele Svampen, Hat, Stok og Blade, er ægge- eller abrikosgul. Hatten er hos den udviklede Svamp tragt- eller bcegerformet, meget kodfuld, Bladene tykke, aareagtige, nedlobende. Kodet er lyst, meget fast. Svampen vokser oste i stor Mængde i vore Skove lige fra August til November. Den er vel- smagende, men dens Næringsværdi er noget mindre end de hidtil omtaltes. Den har den store Fordel, at den saa godt som ikke angribes af Insekter. — Den brandgule Vingesvamp (F.), der maaske er giftig, ligner noget den spiselige, men er mindre, morkere, brandgul, fint laadden og har ikke saa tykke Blade. Dens Kod er ogsaa mindre fast end den spiseliges. Den vokser mest i Naaleskov og er meget sjældnere end den spise- lige. Den kan rimeligvis gores uskadelig ved Udtrækning med kogende Vand, men det sikreste er dog at undgaa den. Inden vi forlade Bladsvampene, skulle vi endnu omtale nogle giftige Arter, som kunne forveksles med spiselige Svampe og derved give Anledning til Forgiftninger. Her maa i forste Række nævnes Fluesvampene, der ligesom Champignonerne og Skcel- svampene have en Ring paa Stokken og ofte ogsaa Skæl eller Fnok paa Hattens Over- flade. Sporerne og Bladene ere hvide. Af denne Slægt er den pragtfulde rode Flue- svamp (F.) med hojrod Hat, besat med hvide Fnok, nok som bekendt. Den indeholder et meget farligt Giftstof, men er i det mindste i fuldt udviklet Tilstand let nok at kende. Langt farligere er den knoldede Fluesvamp (F), fordi den oste kan have en skuffende Lighed med Champignonen. Hatten er hvidlig, gullig eller grønlig. Undertiden sidder paa dens Overflade ftørre hvide Hinderester, men oftest er Hatten fuldkommen glat. Stokken er forneden omgiven af en sækformet Skede. Den er meget giftig og vokser som alle Fluesvampe kun i Skove.