Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Indsamling og Benyttelse af spiselige Svampe. 247 Blandt Mælkesvampene findes en Del giftige Arter, der dog alle ere lette at adstille fra Riflen, idet de alle have hvid Mcelkesaft. Den skæggede Mælkehat (F.) har ofte en skuffende Lighed med Riften og vokser paa samme Steder som ben, men er dog i Regelen noget lysere, har i den yngre Alder skcegagtige Frynser paa Hattens Rand, lysere Blade og hvid Mcelkesaft. En Slægt, Skorsvampene, der indeholder mange giftige Arter, udmærker sig ved, at Bladene ere stive, meget tørre, strakte, lige lange og ligesom hele Svampen meget store. Sporerne og Bladene ere hvide eller gulagtige. — Hertil horer Gist-Skorsvampen (F.) med glinsende blodrod eller hojrod, i Randen furet Hat, hvide Blade og hvid eller let rodlig Stok. Den er meget giftig. — Slægten indeholder i ovrigt enkelte spiselige Arter, men da deres Bestemmelse er saa vanskelig, at den ofte volder endog Botanikere af Faget Vanskelighed, bor de absolut undgaas. b. Rorsvampe. Blandt Rorsvampene sindes en Mængde gode, spiselige Arter. Vi flulle dog her kun nævne den vigtigste: Den spiselige Rorhat (F.). Den er en af de storste Arter. Hatten er hos yngre hvælvet, senere flad, i Begyndelsen lysebrun eller graa, senere mørke- brun og ligner da i Farve og Form en Overtvebak eller en Bolle. Overfladen er glat og jævn, ikke klæbrig. Rorene ere forst hvide, senere gule, til sidst gulgrønne, Kodet meget fast, hvidt og forandrer ikke Farve. Stokken er nedadtil meget tyk og opsvulmet. Den er hvidgul, opadtil besat med et fint hvidt Aarenet. Svampen vokser fra Slut- ningen af Juli til ind i September oste i stor Mængde især i Ege- og Bogeskov. Den er en af de bedste spiselige Svampe og anses i andre Lande, især i Frankrig, for en stor Delikatesse. Den kan ikke let forveksles med nogen indenlandsk giftig Art. Den eneste, der i saa Henseende kunde være Tale om, idet den ved en meget over- fladisk Betragtning kan have nogen Lighed med den spiselige Rorhat, er Jndigo-Ror- hatten (F.)- Formen og Hattens Overflade er nemlig nogenlunde den samme, men dermed er Ligheden ogsaa forbi, idet Jndigo-Rorhatten har monjerode Ror, og Stokken i Regelen ogsaa en mørf, rodlig Farve. Den mest kendelige Forskel er dog den, at hele Svampen, Hat, Stok og Ror, ved Brydning meget hurtigt farver sig morkt indigoblaa. Den er meget giftig og vokser paa samme Steder som den spiselige. c. Grensvampe. Blandt Grensvampene stulle vi kun omtale Drue-Fingersvampen (F.). Den bestaar af en hvidlig eller gullig Hovedmasse, hvorfra udgaa korte, i Spidsen rodagtige Grene. Hele Svampen er meget flor og sprod. Den er meget god og velsmagende, dog kun i ung Tilstand. Den vokser i Skove, er ikke meget almindelig og har den Ulempe, at den angribes meget af Insekter. 11. Svampenes Opbevaring og Tilberedning. Det billigste og hensigtmæssigste Middel til Opbevaring af Svampe er Torring. Ved denne destrueres eller uskadeliggores for en Del de muligt tilstedeværende Giftstoffer. Til Torring egne sig bedst spiselig Rorhat og Vingesvamp, ©tørre Svampe stæres i Stykker, mindre torres hele. Efter Udtrækning med kogende, salt- eller eddikeholdigt Vand vrides de haardt af i et tort Klæde, hvorefter de torres varsomt i en ikke alt for varm Ovn eller i Luften, udbredte paa et Stykke Papir i Solskin og Lufttræk. De torrede Svampe gemmes i tørre Glas eller Poser og opbevares paa et tort Sted. For Brugen maa de et Par Timer lægges i Blod i lunkent Vand eller Mælk. Man kan ogsaa ftø be de torrede Svampe til „Svampemel", som opbevares i et tort Glas, helst med Glasprop,