Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kspikel I.
Valg og Svertayelse af en Landejendom
Ved Forpagter Chr. Sonne.
ta
faglige Indsigt. Hvad saa denne sidste angaar,
fremhæve, at Underbygningen for Landmandens
af hans fortrolige Kendskab, dels til den rette
i Aarets Lob forefaldende praktifl Gerning, og
xV stsrst muligt Omfang at forvandle Jordens Plantenceringsstoffer til
de værdifuldeste Produkter, — og atter ad de billigste og hensigtsmæssigste
Veje fuldt Ud at holde Jorden stadeslos for den afgivne Plantencering turde
være Maalet for al Agerdyrkning.
Regelen lyder forholdsvis jævn og ligefrem. Og dog repræsenterer den i Virke-
ligheden ben vidtstrakte Ramme, indenfor hvilken al landøkonomisk Skattegravning bevæger
sig. Der har været Perioder, hvor det Vederlag, som Landbruget bod dets Movere,
var saa rundelig beregnet, at der herigennem i væsentlig Grad gaves Aflad for den enkelte
Landmands mangelfulde Dispositioner og Brist paa virkelig dybtgaaende faglig Indsigt.
Til Gengæld har der saa været Tider, hvor Landbrugets normerede Driftsudgifter bleve
saa store i Forhold til Udbyttet, at der ikke levnedes Jordbrugerne nogen egentlig Konto
for fejlagtige Dispositioner. Et anstændigt Vederlag for Landmandens Gerning blev
under saadanne Forhold betinget af hans omsigtsfulde Forstaaelse og Udnyttelse af samt-
lige de Momenter, der kunne bidrage til en Forflydning i gunstig Retning af Landbrugets
Nettoudbytte. Vor Tid repræsenterer, set under Landbrugets Synsvinkel, en saadan
Periode. Ingen Sinde har Landbrugsproduktionen i okonomist Henseende været under-
givet o anseligere Vilkaar end nu. Og ingen Sinde har derfor som nu Landbruget stillet
Krav til dets Udovers Intelligens og
turde der vcere Anledning til flarpt at
faglige Viden maa være repræsenteret
Udovelse af al indenfor hans Bedrift
dels til en hensigtsmæssig og okonomist Afvejning af alle de Faktorer indenfor Bedriften,
der betinge dennes økonomiske Facit.
Landbruget kræver Friluftsnaturer med et instinktmæssigt eller tillært praktisk Greb
paa ad de hensigtsmæssigste Veje at lose Bedriftens mangeartede faglige Problemer.