Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Kspikel I. Valg og Svertayelse af en Landejendom Ved Forpagter Chr. Sonne. ta faglige Indsigt. Hvad saa denne sidste angaar, fremhæve, at Underbygningen for Landmandens af hans fortrolige Kendskab, dels til den rette i Aarets Lob forefaldende praktifl Gerning, og xV stsrst muligt Omfang at forvandle Jordens Plantenceringsstoffer til de værdifuldeste Produkter, — og atter ad de billigste og hensigtsmæssigste Veje fuldt Ud at holde Jorden stadeslos for den afgivne Plantencering turde være Maalet for al Agerdyrkning. Regelen lyder forholdsvis jævn og ligefrem. Og dog repræsenterer den i Virke- ligheden ben vidtstrakte Ramme, indenfor hvilken al landøkonomisk Skattegravning bevæger sig. Der har været Perioder, hvor det Vederlag, som Landbruget bod dets Movere, var saa rundelig beregnet, at der herigennem i væsentlig Grad gaves Aflad for den enkelte Landmands mangelfulde Dispositioner og Brist paa virkelig dybtgaaende faglig Indsigt. Til Gengæld har der saa været Tider, hvor Landbrugets normerede Driftsudgifter bleve saa store i Forhold til Udbyttet, at der ikke levnedes Jordbrugerne nogen egentlig Konto for fejlagtige Dispositioner. Et anstændigt Vederlag for Landmandens Gerning blev under saadanne Forhold betinget af hans omsigtsfulde Forstaaelse og Udnyttelse af samt- lige de Momenter, der kunne bidrage til en Forflydning i gunstig Retning af Landbrugets Nettoudbytte. Vor Tid repræsenterer, set under Landbrugets Synsvinkel, en saadan Periode. Ingen Sinde har Landbrugsproduktionen i okonomist Henseende været under- givet o anseligere Vilkaar end nu. Og ingen Sinde har derfor som nu Landbruget stillet Krav til dets Udovers Intelligens og turde der vcere Anledning til flarpt at faglige Viden maa være repræsenteret Udovelse af al indenfor hans Bedrift dels til en hensigtsmæssig og okonomist Afvejning af alle de Faktorer indenfor Bedriften, der betinge dennes økonomiske Facit. Landbruget kræver Friluftsnaturer med et instinktmæssigt eller tillært praktisk Greb paa ad de hensigtsmæssigste Veje at lose Bedriftens mangeartede faglige Problemer.