Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

262 Balg vfl Overtagelse af en Landejendom. A. Betingelser for Overtagelse as en Landejendom. Praktisk Kendskab til en Landbrugsbedrifts Krab maa altsaa repræsentere Fundamentet for Landmandens faglige Uddannelse. Lad derfor den vordende Landejendomsbruger gennemgaa et grundigt sieraarigt Kursus i forskellige vel drevne Landbrug; ikke som „gentlemanfarmer" med Jagthund og Ridehest som nødvendigt Udstyr, men som aktiv Deltager i alle Aarstiders vekslende Arbejde. Lad ham tillige faa Indblik i Husdyrbrugets og Mejeridriftens Praksis. Saa virke han derefter i et Par Aar som Forvalter eller Arbejdsleder, i hvilken Egenflab Tænkeevnen skærpes, og hvorved han gores modtagelig for den Boglcerdom, der skal kaste Lys over hans faglige Viden og samle denne til et harmonist og forstaaet Hele. Naar denne Grundvold er lagt, saa er øjeblikket kommet for den unge Landmand til at ose af Teoriens Kilder. Byg saa kun til Vejrs, — der er hojt til Himlen! Og ingen Del af den faglige landøkonomiske Viden, der hviler Paa et vel afbalanceret Fundament as erhvervet Praksis, vil nogen Sinde foles overflødig. Det er en saadan Udrustning, der bedre end noget andet Middel giver Landmanden Vaaben i Hænde til at besværge de Vanskeligheder, han moder under Udøvelsen af sin faglige Gerning. Og derfor repræsen- terer en behorig Sum af solid faglig Viden i Virkeligheden en uvurderlig Driftskapital i den unge Landmands Haand. Det turde være hensigtsmæssigt og korrekt, om der ved Landejendoms- eller Forpagtningsoverdragelse i hsjere Grad, end Tilfældet er nu, blev lagt Vægt paa denne Personlighedens individuelle Udrustning til af en Land- brugsbedrift at Udbringe et Resultat, der sikrer Indfrielsen af indgaaede For- pligtelser. Thi som Forholdene nu ligge her til Lands, tages der i Regelen kun ringe Hensyn til det nævnte personlige Moment. Det er nemlig gen- nemgaaende Landmandens disponible kontante Kapital — og intet andet — der i saa Henseende regnes med. Og mange af de gensidige Skuffelser, der ere lidte paa Kontoen Ejendoms- og Forpagtningsoverdragelse, have deres Udspring fra den Kendsgerning, at en Landbrugsbedrift ejer — særlig under Konjunkturer og Forhold som de nuværende — en næsten ufattelig Evne til i kort Tid at lade forholdsvis store (Summer svinde bort mellem Hænderne paa den Ukyndige Bruger. Grundkapital og Driftskapital. Men under alle Omstændigheder vil ogsaa kontant Kapital vcere et nsdvendigt Led i Ubruftningen til Overtagelse af et Jordbrug. Ved Betragtningen over det Forhold, der bor vcere til Stede mellem den disponible Kapitals og Landbrugsbedriftens Stsrrelse, maa her selvfolgelig,gaa§ ud fra, at Kapitalen er anbragt i en fagkyndig Land- mands Haand. Thi en ukyndig JordbrUger vil gennem sin Praksis kunne komme paa Kant med enhver Regel i saa Henseende. Hvad saa angaar den Kapital, som en Landbrugsbedrift beslaglægger, maa der sondres mellem Grundkapital og Driftskapital. Ved Grundkapital forstaas den Del af Kapitalen, som ved Ksb bindes fast i Landbruget i Form af Udbetaling paa Ksbesummen. Driftskapitalen derimod repræsenterer det Pengebelob, hvorover der maa disponeres til Be-