Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Betingelser for Overtagelse af cn Landejendom. 263 driftens Forelse Og saavel en Ksber som en Forpagter af en Landejendom maa have en tilstrækkelig Driftskapital til Raadighed. Grundkapitalen er i og for sig ikke selvstændig rentebærende. Det er nemlig gennem Driftskapi- talens rette Anvendelse, at Renten ogsaa af Grundkapitalen sial tilvejebringes. Medens altsaa Koderen af en Landejendom foruden at raade over tilstrækkelig Driftskapital tillige bor disponere over en passende Grundkapital, stiller Forholdet sig i saa Henseende noget anderledes for en Forpagter. Thi ganste vist bindes der ved Forpagtningsoverdragelse som Regel ogsaa en Del Kapital for Forpagteren derved, at der kræves Overtagelse af en ftørre eller mindre Del af Bedriftens Apparat — Besætning og Inventar — mod Dækning af dettes Vcerdi. Og yderligere fordres der jævnlig som Garanti for de af Forpagteren paatagne Forpligtelser stillet behsrig Sikkerhed enten i Form af betryggende Kaution eller i Form af et kontant deponeret Belsb, en Prcenumeration. Men i fsrste Tilfælde faar Forpagteren i hvert Fald delvis Dispositionsret over det overtagne Driftsapparat, saaledes at den deri anlagte Kapital ikke kan siges at være saa fast bunden , som den Grund- kapital, der ved Ejendomsksb anvendes til delvis Indlosning af Jord og Bygninger. Og i sidste Tilfælde beholder Forpagteren i hvert Tilfælde Rentenydelsen af det deponerede Kautionsbelob. Den Antagelse turde vcere lige saa almindelig som korrekt, at det okono- miste Tryk, hvorunder Landbruget i den store Almindelighed i vor Tid arbejder, særlig giver sig Udslag i en Overbelastning af Landejendommene. Ejendomsbesidderen har i Almindelighed haft for ringe Grundkapital til ved Overtagelsen at indlsse en passende Del af Ejendommens Vcerdi. Han besidder følgelig i Virkeligheden en for ringe Procentdel af denne — er egentlig kun Ejer af Navn — medens de optagne Prioriteter i uforholds- mæssig Grad nærme sig Grænsen for Ejendommens Brugsværdi. Og hvad Forpagterne angaar, er Mangel paa Driftskapital almindelig og repræsen- terer for disse samme Ulempe som Overprioriteringen for Ejerne. — Hvor- vidt saa Prioriteringens uforholdsmcessige Omfang fortrinsvis maa siges at vcere Aarsagen til eller Virkningen af Landbrugets skonomiste Nsdstilstand, bliver vanfleligt at afgøre. Begge Synspunkter kunne selvfslgelig anlægges. Men hvad der ikke vil kunne afdisputeres, er, at særlig de nuværende Land- brugsforhold indeholde en manende Opfordring til den enkelte om ved Over- tagelsen af en Landbrugsbedrift at sikre sig, at der er et passende og solidt Forhold til Stede mellem den disponible Kapital og den paagceldende Bedrifts Storrelse og Brugsværdi. At angive et bestemt Forhold i saa Henseende er overmaade vansteligt, alene af den Grund, at mangfoldige Faktorer her virke medbestemmende. Men adskillige Holdepunkter ville dog kunne udpeges. Vi stalle fsrst beskæftige os med Landejendomsksb og maa da forud-