Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Ordningen af almindelige Landbrugsarbcjder. Arbejdsydelse oß Akkvrdtakster. 411 tærskes 30 å 40 Læs Seed; af Runkelroer kan en ovet Kvinde hakke med en kortskaftet Hakke og udtynde 800 å 1000 Fv. Rad, hakke anden Gang 1100 å 1300 Fv., tredje Gang 1600 å 2000 Fv., af Turnips hakke forste Gang og udtynde 800 ä 1400 Fv., hakke anden Gang 2500 å 3500 Fv.; af Sukkerroer kan en Mand med en togrenet Roe- greb optage, afhugge Toppen, lægge Roerne i Hobe og dække disse med Top 500 Fv. Rad, ere Roerne forud løsnede med Roegreb 600 å 650 Fv.. af Elvetham Runkelroer 1000 Fv., af Turnips 12 å 1500 Fv. En Mand kan grave med Spade 50 å 80 M-Fv. Jord, han kan kulegrave til 2 Fods Dybde 20 å 30 ül-Fv., han kan læsse paa Vogn eller Trillebor 1/3 til 3 Kbfv. Jord, han kan flytte med Trillebor ca. 300 Fod 80 å 100 Bor- fuld = 12 a 15 Vognlæs — IL l1/^ Kbfv. Jord (se 1ste Bind, Pag. 287 og 288), han kan grave 2 Al. dybe Drænsgrofter 12 å 25 Fv., han kan fælde og favnscette i Skoven s/4 Fv. Tree, 2 Mand kunne save og favnscette af 1 Alens Længde 2x/2 Fv. Brænde, de kunne save og klove favnsat Kakkelovnsbrænde: 1 Gang oversavet 1% ä 2 Fv., 2 Gange do. 1 å I1/, Fv., de kunne ælte og gore færdig 3000 Stk. Torv, som tilsammen i oplagt Tilstand indeholde ca. 380 Kbfd., 1 Mand kan vende 10 å 16000 Stk. Torv, stable i Rader 14000 å 20000 Stk. og rundstable 8 å 10000 Stk. Torv, han kan lcesse paa Vogne 12 å 14 Læs å 75 Kbfd. Torv. Akkordarbejde. En stor Del af de her nævnte Arbejdsmængder ville dog kun funne naas med svede og flittige Arbejdere. Et Middel til at fremme Flid hos disse er Akkordarbejde, hvorved Betalingen kommer til at staa i Forhold til, hvad der udrettes. Rent teoretist set, er denne Lsnningsmaade den retfærdigste og i begge Parters Interesse. I Praksis stiller Sagen sig dog noget anderledes, og en stor Del LandbrUgsarbejder egne sig slet ikke til at gives i Akkord. Hvorvidt denne bor tilstræbes af Arbejdsgiverne, rettet sig meget efter de stedlige Forhold og efter den for Haanden værende Arbejdskrafts Kvalitet. — Ulemperne ved Akkordarbejde ere navnlig: 1) Det er oftest dyrt, fordi Arbejderne fordre en hoj Risikopræmie. 2) Det er langt vanskeligere at kontrollere og gennemføre Arbejdets gode og rettidige Udforelse end dets Mængde, og Forssmmelser i de to fsrste Retninger foranledige oftest langt ftørre Tab, end om den enkelte Arbejder udretter lidt mindre. 3) Akkordarbejde sikrer Arbejderen, men ikke Arbejdsgiveren mod Kontraktbrud, fordi der ikke godt kan være Tale om Sikkerhedsstillelse fra den fsrstes Side. Ved mange Landbrugsarbejder kan dog Akkordarbejde være i begge Parters Interesse, og navnlig kan det anbefales at give enkelte, særligt dygtige og paalidelige Daglejere Adgang til at tjene noget mere ved denne Lsnnings- maade. Til at gives i Akkord egne sig f. Eks. Hegns Opforelse og Istand- sættelse, Groftegravning, Jordflytning, Torvegravning, Plejltcerstning, for- stellige Arbejder i Roemarken, Gsdningslæsning, Gsdningsspredning o. s. v. Som Akkordtakster anfores folgende: For Sukker- og Foderrunkelroer: 1ste Hakning og Udtynding 18 å 25 Øre pr. 100 Fv. Rad, 2den Hakning 12 å 17 Ore, 3dje Hakning 8 å 12 Are. For Turnips: 1ste Hakning og Udtynding 10 å 20 Øre, 2den Hakning 5 Ore pr. 100 Fv. For Gulerødder: 1ste Udtynding 40 Øre, 2den Udtynding og Lugning 25 Øre, 3dje Lugning 10 Dre pr. 100 Fv. Optagning af Sukkerroer: ikke løsnede 27 å 42 Ore, forud losnede 18 ä 28 Ore pr. 100 Fv. Optagning af Foder- runkelroer 16 a 25 Dre pr. 100 Fv. Optagning af Turnips 9 a 10 Dre pr. 100 Fv.