Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
412
Ledelsen og Folkeholdet.
Optagning af Gulerødder 25 å 45 Øre pr. 100 Fv. Heri indbefattet Betaling for at
lægge Roerne i Hobe og dække disse med Top.
For at meje, binde og sætte sammen Kornafgrøden paa 1 Td. Ld.: As Vinter
seed 4 u 8 Kr., af Vaarsced 3 n 5 Kr. Binde ester en Hostmaskine og scette sammen
Kornafgrøden af 1 Td. Ld.: Af Vintersæd 2 å 2]/2 Kr., af Vaarsced 1,25 å 2 Kr.
Tække og rygge runde Hæs paa 25 å 30 Læs Korn 12 å 13 Øre pr. Læs. Læsse Mer-
gel 772 Øre pr. Kbalen. — 2 Kr. pr. Kbfv. Hakning af radsaaede Hestebønner, 9"
mellem Raderne, 5 Øre pr. 100 Fv.
En egen Form for Akkordarbejde er den saakaldte Andelsdrift, hvor samtlige
ledende og arbejdende ved Bedriften fag Procenter af Nettoudbyttet, efter at et vist forud
fastsat Belob tillige med Skatter m. m. er fradraget dette som Ejerens forste Andel. En
saadan Ordning har været forsogt paa en stor Gaard i Nordsjælland, men opgaves efter
Forlovet af et Par Aar.
C. Bekostning ved Ledelse ug Folkehold pr. 1000 Foderenheder Asgrode.
Omkostningerne ved Ledelsen af en Landbrugsbedrift ere meget forstellige
og, allerede af denne Grund, vanskelige at angive i Almindelighed. Hertil
kommer, at Ejeren eller Brugeren og hans Hustru i Regelen selv ere de
ledende; men det Vederlag, som oppebcvres herfor, er det meget vanfleligt for
ikke at sige umuligt at udstille fra Kapitalrente og Risikopræmie. De Per-
soner, som paa store Gaarde assistere Bestyreren ved Bedriftens Ledelse, ere
hyppig tillige legemligt arbejdende, hvorfor det ogsaa her bliver vanskeligt at
udstille af det Vederlag, de modtage, hvad der er Betalingen for dette, og
hvor meget de derfor modtage for Arbejdet med Tilsyn og Ledelse. Endelig
kommer hertil, at de senere Aars stærke Tilgang af Personer, som snske
ledende Stillinger i Landbruget, har foranlediget en Nedgang af Lonnen
herfor, medens samtidig Betalingen for det egentlige legemlige Arbejde er
stegen, hvorved der ved en Sammenligning ofte intet Overstud fremkommer
som Vederlag for Deltagelsen i Ledelsen og Tilsynet. — Naar der ved store
Bedrifter, som drives ved lønnet Bestyrer, kun medregnes som Udgifter ved
Ledelsen den Lsn og de svrige Emolumenter, som han og ved de stsrste
Gaarde tillige Underforvalteren oppebære, ligger Udgiften til Ledelsen mellem
4 og 12 Kr. pr. Td. Ld. — Den stsrste Udgift, 12 Kr. pr. Td. Ld., har
dog oftest sin Grund i forstellige, Bedriften uvedkommende Forhold. — Paa
mindre Gaarde bortfalde Udgifterne til Ledelsen næsten helt, idet Bestyreren,
der tillige er fuldt legemligt arbejdende, knn faar noget hsjere Lsn, 2 Kr.
pr. Td. Ld. mere end en almindelig Karl. Denne Mindreudgift ved de smaa
Bedrifter opvejes dog til Dels under i svrigt lige Forhold ved den mere
gennemførte Arbejdsdeling og den stærkere Benyttelse af Masiiner, som kan
finde Sted paa ftørre Gaarde. — En meget væsentlig Udgift repræsenterer
Forbrug i Folkehusholdningen. Til god, kraftig og nærende Kost vil
aarligt medgaa pr. voksent Menneste, naar Forholdet mellem Mcend og Kvinder-
er som 7 til 5, omtrent folgende Mængder af nedenstaaende Fsdemidler: