Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

416 Landbrugets Produktomscetiling. fan aftage Landbrugets voksende Prodilktion. Medens Verdensmarkedets Forbrug saa at sige er ubegrænset, medens vi der kunne vente at finde Afsætning for alt, hvad vi producere, naar det blot tilfredsstiller Køberne, er vort hjemlige Markeds Forbrugsevne begrænset. Aftager eller standser vor Eksport, (og herpaa have vi jo friste Eksempler), bliver Hjemmemarkedet overfyldt, og Prisfaldet stort. Vor Regulator — saa vist som Verdensmarkedets Priser i det store og hele ville bestemme Priserne herhjemme, i alt Fald saa længe som Landbruget arbejder under fri Konkurrence. Mangler denne Re- gulator — tænk paa, da Preussen 1893 lukkede sin Nordgrænse for vore Drøvtyggere og Svin — kunne Priserne paa Hjemmemarkedet falde dybt. Med andre Ord: Hjemmemarkedet bor vcere den sikre Basis, paa hvilken Land- bruget støtter sig, hvis Forbrug det kan beregne, og paa hvis Efterspørgsel det kan stole, samtidig med at det med Energi fortsætter sine Eksportbestræbelser. De Produkter, hvis Afsætning paa Verdensmarkederne er af væsentlig Betydning for Landbrugets Okonomi, ere for Tiden: Smor, Flæsk, Kvæg, Æg, Heste, Svin, Kod, Skind og Huder. Derimod er det indenlandske Marked nu saa godt som eneste Aftager af en Række andre Produkter, som de fleste Kornsorter, Faar, Fjerkræ, Mælk og Flode, Uld, Ho og Halm, Havesager, Ost etc. Endelig forsyner vort Landbrug sig i væsentlig Grad fra Udlandet med Artikler som Kloverfro, Grcrsfro etc., Handelsgødninger, Foder- stoffer, uformalet Korn og enkelte andre. I Aaret 1895 var Overskudsudforselens Værdi af de Produkter, af hvilke vort Landbrug har et Udforselsoverskud, ca. 166 Mill. Kr. Samme Aar indforte imidlertid vort Landbrug for ca. 23 Mill. Kr. Foderstoffer, God- ningsstoffer og Markfro og for ca. 17 Mill. Kr. Byg, Majs og Havre mere, end det ud- forte. Væsentligst i Landbrugsojemed er der altsaa kobt fra Udlandet, for ca. 40 Mill. Kr. Vort Landbrugs Ud- og Jndforselsbudget for Aaret 1895 udviser saa- ledes en Nettoindtægt af lavt regnet 126 Mill. Kr. Landbrugets Udfsrselsartikler. Af disse er S morret den vigtigste, og danish butter nyder nu et Verdensry. Overskudsudforselen var i 1895 87,3 Mill. Pund til en Værdi af 79 Mill. Kr. Mellem- og Nordengland er Hovedafsætningsstedet, mindre Par- tier gaa til Tystland, Holland, oversøiske Pladser o. s. ti. Ogsaa Flæsk er en saare vigtig Udforselsartikel, der i Form af let saltede Varer næsten udelukkende sejles til England. I 1895 havde Overstudsudforselen en Størrelse af 111 Vs Mill. Pund til en Værdi af 34,7 Mill. Kr. Samtidig var Nettoudforselen af Svin 128,000 Stkr. til en Værdi af ca. 1072 Mill. Kr. Tystland er her Hovedmarkedet. Fra Slutningen af Treserne til Slutningen af Firserne var England Hovedmarkedet for dansk Kvæg, nu er det os for- budt at indfore levende Kvæg til Storbritannien, og for Tiden ere da Hovedafscetnings- stederne for dansk Kvæg (foruden Kobenhavn) Berlin, Hamborg og andre tyske Byer. Overskudsudforselens Størrelse og Værdi var i 1895 107,000 Stkr. og 17 72 Mill. Kr. Udforselen af Kod, hvortil det laber, at Danmark som Helhed mere og mere vil gaa over, sker omtrent udelukkende til Tyskland og England; i 1895 var Nettoudforselen 6l/2 Mill. Pd. til en Værdi as 3 Mill. Kr. I den sidste halve Snes Aar have vi til vore Heste vundet faste Kunder og dermed en regelmæssig Udforsel. Den danske (jydske) Hest er hojt anset i Udlandet, den gaar fortrinsvis til Berlin som Sporvogns- og Omnibus- hest, til Hamburg, Magdeburg og andre Byer, til Nordtyflland som Arbejdshest i Landbruget, til Paris som Droskehest. Overstudsudforselen i 1895: 12,400 Stkr. til en Værdi af 9 Mill. Kr. For 20 Aar siden var 2Eg en upaaagtet Handelsvare, nu er det en betydelig og voksende Eksportvare — i 1895 var Nettoudforselen 61/, Mill. Snese til en Vcerdi af 7 Mill. Kr. —, der fortrinsvis afsættes i Nordengland; Newcastle og Man- chester ere Hovedmarkederne, hvorimod der kun afsættes faa Wg i London. — Vor Faareudsorsel er nu kun meget ringe, efter at den fri Indførsel baade til England og