Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Almindelige Forhold vedrørende Produktomsætiiingen. B. 429 foretage Vareindkobene, at modtage nogen Provision af Sælgerne. Generalforsamlingen. Regnskabets Fremlæggelse og Revision. Overskuddets Anvendelse (naar det statutmæssige Belob er henlagt til Reservefond samt anvendt til Afskrivning af Foreningens Gæld, bor- det overskydende udbetales Medlemmerne i Forhold til deres Jndkob i Foreningen). Foreningens Medlemmer ere solidarisk ansvarlige for Foreningens For- pligtelser. Ingen uden Medlemmer kan saa Varer udleverede i Foreningen.*) Jndkob og Uddeling af Varer ske udelukkende mod kontant Betaling. Foreningens Oplosning. Fordeling af det eventuelle Overskud blandt Medlemnrerne (t. Eks. i Forhold til deres Kob i Foreningen i de sidste 5 Aar). Dækning af det eventuelle Understud (der derimod bor fordeles ligeligt paa alle Medlemmer). Det store og vigtige Sporgsmaal om Andelsbevægelsens Betydning er selvfolgelig saa langt fra udtomt med ovenstaaende, at det snarere kan siges, at det kun er de grove Konturer for Andelsbevægelsen, der her ere trukne. Der er dog endnu en Side af Sagen, der ikke bor lades uomtalt, nemlig dens Betydning for de mindre Jordbrugeres hele Ud- vikling. Andelsselskabernes Organisation og Virksomhed forer med sig, at Interessenterne i voksende Grad faa Ojet aabnet for Betydningen af det landøkonomiske Fremskridt; de ville soge at tilegne sig de indhøstede Erfaringer, og i mange Forhold ville de underkaste sig deres Standsfcellers Kontrol. Dette har sin store Betydning netop paa Landet, hvor Isoleringen er langt storre end i Byerne. Ethvert Andelsselskab forudsætter i Virkelig- heden, hvis det ret skal trives, at Interessenternes Selvraadighed holdes inden for visse Skranker, de ville efterhaanden lære at underordne deres smaa private Interesser under den store Fællesinteresse, og der vil stabes en Solidaritetsfølelse, en Sarnfundsaand, der vil være i Pagt med det bedste, der er fremme i Tiden. Der ligger da med andre Ord i Andelsbevægelsen en materielle Fordele. opdragende Faktor, der maaske vejer lige saa meget til som dens Omscetning as de enkelte Produkter. I. Handel med Heste. Ved Statskonsulent I. Jensen. Hestehandel horer til de Forretninger, som mmtge Landmænd gyse tilbage for som noget forfærdeligt, medens den for andre kan have noget tillokkende ved sig. Sagen er, at for dem, der mangle Kendskab dertil eller ikke ere anlagte derfor, kan det blive en dyr Historie at give sig ret meget af dermed, ligesom 'Hestehandel,jo heller ikke altid kan kaldes nogen særlig fin Forretning. Derfor lade saa mange den ligge og betale blot Omkostningerne. Men for Nutidens Landmænd gælder det om ikke at holde sig for fin til nogen honnet Virksomhed, naar derved Indtægterne kunne forøges, eller Udgifterne formindskes, og det kunne de utvivlsomt, naar hall forstaar sig paa Oinsætning ogsaa af Heste. Det er i det hele taget ikke saa vanskelig en Opgave at lære at kende saa meget til Hestehandelen, at en praktist Mand kan begaa sig nogenlunde deri, naar han over- hovedet besidder noget Handelstalent og har Interesse for Heste. Men uden disse Egenstaber nytter det ikke at befatte sig med selvstændig Handel, thi saa vil vedkommende stadig komme til at betale Lærepenge. ') Dersom en Forening, der har sit Udsalgssted ilden for Kobstcedernes Læbælte, vil fælge Varer til Jkke-Medlemmer, stal ben anmeldes for Ovrigheden som et Aktie- selskab og lose Næringsbevis (100 Kr.) paa Detailhandel. Foreningen er da i det hele undergiven Lovbestemmelserne angaaende Handel.