Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
430
Landbrugets Produktomscetning.
At give teoretist Vejledning i en saa praktisk Virksomhed som Hestehandel er en
vanskelig Opgave, og det bliver derfor kun nogle Vink, som her flulle fremsættes.
En Hovedregel for enhver Landmand, der ikke er særlig dreven Handelsmand, er:
ikke at indlade sig paa Byttehandel; thi i den Forretning er den virkelige Forret-
ningsmand altid den dygtigste, og for ben, der ikke soler sig kaldet til at handle, vil det
som Regel betale sig at sælge Vraggodset selv med stort Tab og ksbe gode, kurante
Varer, saadanne, som love at holde længe, eller som kunne afsættes igen.
For dem, der skulle eller selv ville gore Jndkob af Arbejdsheste — Luksus-
heste spille jo en underordnet Rolle i Landbruget, — kan der blive Tale om at kobe dem
i Egnen af Opdrætterne, af Egnens Hestehandlere eller paa ftørre Pladser (Markeder).
Som almindelig Regel ved Valg af Arbejdsheste gælder det for Landmanden, at „Slaget"
er godt, o: at Hesten er svært bygget samt ser ud til at være trivelig, at Benene ere
gode, og Bevægelsen tilfredsstillende; saa saar Skonhed og Regelmcessighed af Bygning,
taget i strengere Forstand, sættes til Side, medmindre man har Raad og Lyst til at
flotte sig i det Kapitel. Med Hensyn til Størrelsen vil det for de fleste passe bedst med
en Hojde af 10 Kv. 2 "—10 Kv. 5" Anlcegsmaal, og om Alderen gælder det, at den
suldvoksne Ungdom Baabe arbejder lettest og tillige udnytter Foderet bedst.
Hvad mere specielt Bygning og Egenstaber angaar, da gælder det for Køberen at
kunne vurdere Fejl og Goder, saavel hver for sig som i Forhold til hverandre. Sliddet
foregaar fra neben, derfor ere gode Hove (dog mindre til Markarbejde), fore, velstillede
Koder og brede, tørre Piber af største Vigtighed. Lidt „fransk" Forstilling, lidt krumme
(medfødte — ikke „lose") Forknce, Overben (der ikke ere komne som Folge af uregelmæssig
Gang) o. l. kunne til Nod tilgives. Fra Knæet opad vil man sjældnere spore Aarsagen
til Haltheder. Paa Bagbenet er Hasen hyppig Sædet for Haltheder, navnlig er Spat
ben mest frygtede Fejl. Bedommelsen af bernte Skavank er meget vanskelig, medmindre
Hesten baade har Knude og er halt. Den falske Spatknude (Skal, Understud o. s. ti.) er
medfodt og har i Regelen intet med Spatten at gøre, men det kan have sine Vanflelig-
heder paa et Marked at afgøre, om Knuden er af den Natur og altsaa uskadelig, eller
der er virkelig Spat, hvoraf Hesten ikke længere halter. Her kunne kun Prover og Iagt-
tagelse as Bagmuskulaturen (om der er Muskelsvinding paa Krydset) være vejledende, men
det er vistnok forholdsvis sjældent, at unge, ikke stærkt brugte Heste, ere spattede. De
ovrige Fejl i Hasen ere foruden Harespat, der til Stede i hojere Grad er flem, Vandsam-
linger paa forskellige Steder og Raspe. I ringere Grad give de sjældent Anledning til
Haltheder, men derfor maa man ikke glemme, at baade „Vandspat" og „gennemstukken
Galle" tiltager ved streng Brug.
Ved Monstringen, der foretages saa vidt muligt paa haard Bund, bør man gaa
grundigt til Vcerks for at bedømme baade Bevægelsens Regelmcessighed og Krast, navnkig
spiller en god Skridtgang en Hovedrolle for en Arbejdshest. Der horer Ovelse til rigtigt
at vurdere Hestens Bevægelse, Energi og Temperament under saa sorflellige Forhold som
for Eks. et jydsk Marked og en Hestehandlers Gaard. Der staar Hesten og sover og
bliver usselt fremstillet, her er den fodret, „strammet" og „muntret" op („pebret"). I det
hele er det meget vanskeligt at vurdere en Hests Temperament eller Brugsværdi efter dens
Fyrighed ved Mønstring eller efter dens Ojes Livlighed.
Køberen bør altid se sig rigtig godt for ved Ksbet, foruden at han bor sikre sig
Sælgerens Vidnesbyrd om, at Hesten er „fri for stjulte Fejl og god til Brug"; han er jo
ubetinget den uheldigst stillede Part i Forholdet, da han aldrig ved, hvad han faar, og i
Tilfælde af, at der er noget i Vejen, stal bevise, at Fejlen har været til Stede inden Han-
delens Afslutning. Det gcelder derfor om noje at undersøge en indkøbt Hest og snarest
at faa enhver Uregelmæssighed konstateret af en sagkyndig.