Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Omscrtiüng af be enkelte Produkter. 431 Heldigvis ere de fejlfulde Hestes Antal og Uhæderligheden forholdsvis ringe i den store Handel. „Byttehestene" ere derimod oste „Ulykkesfugle". For den, der ikke kan eller vil gore sin Omsætning selv, gælder det om at finde en ærlig og dygtig Medhjælper, og det er heldigvis ikke umuligt. Der er uden- for den professionelle Klasse saa megen Handelskyndighed, at man kan faa Hjælp og god Hjælp, naar man paa rette Maade kommer til de rette Folk. Er Du ikke flog, saa ager endelig ikke dygtig eller selvklog, fligt frister til „Plukning«! Ved Kob paa Markeder i Jylland kan man i Regelen mod et beskedent Honorar faa sagkyndig Hjælp. Denne Fremgangsmaade maa anbefales ved Indlob af flere Heste paa ftørre Markeder. De største og bedste ere Vintermarkederne i Januar og Februar i Randers og de ftørre Ostkystbyer samt Sommermarkederne forst i Juni i Hjallerup og i Juli i Randers. — Ved mindre Omsætning staar man sig oste ved at kobe hos det bedst renommerede Hestehandlerfirma i Egnen og holde sig til det alene, i Stedet for i Ny og Nce at forsoge at kobe af Opdrætterne, da disse mcerkvcerdigt nok sjældent ville sælge hjemme til Privatmand uden til opskruede Priser. II. Handel med KvEg og Ksd, Svin og Mrrslr. Ved Statskonsulent P. A. Msrkeberg. Ved Kreaturomsætningen maa den unge Landmand i Regelen betale dyre Lærepenge, dels fordi det i og for sig er vanfieligt at bedomme et Dyrs Værdi, dels fordi Markedets Prissvingninger ikke ere lette at folge. Erfaringen er her som i de fleste andre Forhold den bedste Læremester, og det er vanskeligt at opstille vejledende Regler. Den Omsætning af ovennævnte Produkter, der finder Sted i de enkelte Landbrug, er meget forskellig, navnlig eftersom Kvægbruget er anlagt paa Mejeridrift eller Fedning. Under alle Forhold falder Omsætningen af Kvæg og Svin dog i 2 Hovedafdelinger, Salg og Kob as Avlsdyr, Salg og Kob af Brugsdyr. Salg og Kob af Avlsdyr. I Handelen med Avlsdyr vises der meget ofte, navnlig fra Koberens Side, en uforklarlig Letsindighed, som det nok er Umagen værd at imodegaa. Lad os forst henvende Opmærksomheden paa Kvæget. Det er vel sjældent, men det hænder dog as og til, at Landmændene udsoge deres Stamdyr paa den almindelige Markedsplads. Er Ajet kyndigt, flaar Antagelsen vel hyppigt til, at det er et godt Brugsdyr, der hjembringes, men hvad Afstamningen angaar, handles der under saa- danne Forhold i Regelen fuldstændig i Blinde. De Oplysninger, som man modtager paa et Marked, ere som bekendt ikke altid paalidelige, man staar sig bedst ved kun at stole paa sig selv. Og derfor er Markedspladsen et uheldigt valgt Sted til Kob af Avlsdyr. Man maa huske, at det lige saa godt kan være Bedsteforældrene som Faderen eller Moderen, der g aar igen i Afkommet. Hyppigere foregaar Handelen med Avlsdyr, navnlig med Tyre, paa Dyrskuerne. En forste Præmietyr, selv paa et lille Skue, er som Regel meget eftertragtet og hjembringer derfor Ejeren en god Pris. Naar man nu kender det ledende Princip i Bedømmelsen paa de fleste Skuer, at det er Dyrets Ådre, der spiller Hovedrollen, og at det hyppigt er det ydre alene, der tages i Betragtning, naar Dyrets Plads i Præmierækken skal bestemmes, saa er det indlysende, at Dyrskuepladsen heller ikke egner sig til Jndkob af Avlsdyr. Ja, den gør det ikke, selv hvor der ved Bedømmelsen tages tilbørligt Hensyn til Afstamningen; thi Dommerne taksere Stamtavlerne med Kvæg- brugets Vel i Almindelighed for Dje, de kunne ikke og bor heller ikke tage særlige Hensyn til saadanne Afstamningsforhold, som vilde bære de bedste under et enkelt givet Tilfælde. Naar Landmanden vil kobe Avlsdyr, er det i Regelen for dermed at bringe visse bestemte Egenskaber ind i Besætningen, Egenskaber, som denne har mangelfuldt udviklede, og den Afstamning, son: er god i det ene Tilfælde, er derfor uheldig i et midet.