Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
432
Landbrugets Produttomscrtning.
Rej, Avlsdyrene bor kobes hos Opdrætteren selv. Koderen bør henvende
sig i selve den Besætning, hvorfra Dyret er udgaaet, og hvor han saa at sige kan se
Stamtavlen in natura, se det attraaede Dyrs Fader, Moder og ovrige Slægt. Dyrfluerne
kunne imidlertid være vejledende ved Valget af de Opdrættere, man henvender sig til;
thi da den Sætning er fuldgyldig i Avlen, at Æblet sjældent falder langt fra Stammen,
er det ikke sjældent, at det paagoeldende Dyr — naar det da horer til en konstant Stamme
i sit Ådre fremviser de Egenskaber, som man ogsaa maa vente, at det nedarver.
Det bliver nu ogsaa mere og mere almindeligt, at Handelen med Stamtyre foregaar
i disses Hjem. Det er forbavsende at iagttage, hvor let Køberen ofte har ved at
bestemme sig, hvor faa Oplysninger han i Virkeligheden føg er, inden han bevæges til at
afslutte Handelen. Det vil derfor ikke være ubetimeligt at tilføje, at Koderne bor soge
Oplysning om paagældende Stamdyrs Forældre og ovrige tilstedeværende Slægt, han
bor om muligt se baade Fader og Moder, Bedsteforældre, Soskende, Fætre og Kusiner,
forst derved kan han nemlig danne sig en bestemt Forestilling om den Nedarvningsevne,
der kan ventes hos det attraaede Individ, der hyppigst er et ungt Dyr, som endnu ikke
ved sit Afkom kan vise, hvad Nedarvningsevne det besidder. I mange af vore bedre
Kvæghold foreligge nu ogsaa Provemalkningsboger og andre skriftlige Oplysninger, som
ikke bor overses, men grundig undersoges, forinden endelig Bestemmelse tages. — Man
bor ikke lade sig lede af et smukt Idre, saaledes som Koberne i Regelen ere tilbøjelige
til; thi det hænder da ofte, at man bliver ubehageligt skuffet, naar Afkommet viser sig.'
Nu er det saare almindeligt, at Tyrene ikke kobes af Enkeltmand til Enkeltmand,
men af et Udvalg til en Forening. For saadanne Tilfældes Skyld er der Grund til at
advare mod de store Udvalg til dette Arbejde. Hellere en enkelt Udsending med fuldt
Ansvar end flere, der hver især skyder Ansvaret fra sig. — Endnu skal jeg minde om, at
det ofte vilde være formaalstjenligt for Indkøbet af den ny Stamtyr at raadfore sig med
en Konsulent i Husdyrbrug. Der sindes nu adskillige saadanne spredte over hele Landet.
Disse Mcends Hovedopgave er at holde sig kendte med Husdyrbrugets Standpunkt, de ere
uinteresserede med Hensyn til Indkøbsstedet og ville derfor ofte kunne give et godt Raad.
Jndkobet af Kvier og Koer til Avl bor ligesom Jndkobet af Stamtyre foregaa
i paagældende Opdrætteres Hjem. Rejseplanen bor nøje overvejes, inden man styrer ud
paa Handelen; paa Dyrskuerne, hos Husdyrbrugskonsulenterne og andre kvægkyndige vil
der kunne soges Vejledning. Ved selve Jndkobet vil det ofte vcere hensigtsmæssigt at
benytte en lokal kendt Kvæghandler; Jndkobet bør dog ikke overlades til denne alene, men
om muligt bor den Mand, der flal have Husdyrene, selv vcere med ved Udvalget. — Det bor
erindres, at man som Regel har ftørre Udsigt til at kobe et godt Avlsdyr som Kvie end
som Ko; thi de dygtige Opdrættere sælge nodigt en Ko, som har leveret fortrinligt Askom.
Handel med Tillægskalve var mere almindelig forhen end nu. Aarsagen dertil
er formentlig dels den Skuffelse, som mange have lidt ved Jndkob af denne Art, dels
den Omstændighed, at de bedre Opdrættere nu selv lægge flere Kalve til end tidligere
for at have ftørre Udvalg, naar Dyrene have naaet en saadan Udvikling, at de virkelig
kunne bedømmes. Ved Jndkobet af Kalve maa man i ovrigt vcere lige saa aarvaagen
som ved Jndkob af ftørre Dyr. Opdrætterne sælge nodigt Kalvene af deres bedste Koer.
Jndkobet bor man derfor helst foretage selv, og i ethvert Tilfælde bor man kende den Mand
noje, som man overgiver dette Hverv. — Det er indlysende, at man undertiden kan vcere
særlig heldig ved Jndkobet af Stamdyr i Kalvealderen; thi som Regel kunne Tillægs-
kalvene kobes betydeligt billigere end Kvier, der egne sig til Avl. Men paa den anden
Side maa det erindres, at ikke enhver smuk Kalv udvikler sig tilfredsstillende.
Jndkob af Brugskvæg. Naar Handelen gælder herom, da salder Hensynet til Dyrets
Afstamning bort, det kommer da kun an paa af Dyrets Ydre at udregne dets Evne til