Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Omsætningen af de enkelte Produkter. ret fra ved Endnu kun dette angaaende Indkøbet fortrolige med Priserne, naar de 433 at omsætte Foderet i Mcelk eller Kod, og Landmandens personlige Nærværelse ved Indlob as denne Art er ikke ncer saa nødvendig som ved Omsætningen af Avlsdyr. Det aabne Marked eller Kvæghandlernes Stalde egner sig særdeles godt til denne Handel, om end man selvfølgelig har større Garanti for reel Behandling, naar Indkøbet kan foregaa i Dyrenes Hjem. — Ogsaa Handelen med Brugsdyr er besværligere nu end for nogle Aar siden, fordi Kvægbruget overalt folges og ledes med stigende Indsigt. Naar Jndkobet gælder et storre Antal Brugsdyr, og vedkominende Landmand ikke er nogen særlig god Kreaturkender, vil det ofte være fordelagtigt at sætte sig i Forbindelse med kyndige Kreatur- handlere. Handelsmanden kan i Regelen billigere end Landmanden kobe Dyrene hos Opdrætteren, og den Avance, der beregnes, vil vel hyppigst være saa beskeden, at Land- manden bliver tilbøjelig til at gøre Forsoget om. Den Kamp, der nu fores mod Tuberkulosen, har vakt en ny Form af Kvceghandel til Live, Jndkobet af tuberkulosefri Dyr til Erstatning for Individer, som ved Tuberkulin- prøven have vist Tegn paa Tuberkulose (have reageret). Hyppigst foregaar dette Indkod hos Kreaturhandlere, der lade Dyrene underkaste Tuberkulinprøve og efter denne sælge dem med Dyrlægens Attest paa, at de ved den foretagne Prove ikke have vist Reaktion. Der er imidlertid Grund til at advare mod denne Fremgangsmaade og at føge Handelen indledet i et andet Spor. Tuberkulinet, som anvendt paa rette Maade er et ypperligt Middel i Kampen mod Tuberkulose, har nemlig den Svaghed, at det „undertiden" ikke fremkalder Reaktion hos Kreaturer, der tidligere have været provede dermed. Navnlig gælder dette, naar en Tuberkulinprøve nylig er foretagen med det Resultat, at Dyret har vist Tegn paa Tuberkulose, eller ogsaa, naar Dyr, der have reageret, ofte ere blevne pro- vede med Tuberkulin. Det vil ses, at denne Svaghed ved Tuberkulinet aabner Mulig- heden for, at man kan kobe tuberkulose Dyr, uagtet der kan prcesteres Attest for, at disse have bestaaet en Tuberkulinprøve. — Faren for saaledes at indslæbe Tuberkulosen i sin Besætning kan undgaas derved, at man feber Kreaturerne fra de Ejendomme, hvor hele Besætningen eller storre afsondrede Afdelinger af samme ved Tuberkulinproven har vist sig fri for Tuberkulose. Endnit findes ingen officiel Oversigt over flige sunde Avlssteder, men den Tid vil vel næppe være fjern, da en Sammenslutning mellem de tuberkulosefri Kreaturhold kommer i Stand, saaledes at man let vil kunne saa Underretning om, hvor de findes. Og de bor da soges i nævnte Djemed. af Kreaturer, at Landmændene kun kunne være jævnligt besoge Kreaturmarkederne. Salg af Slagtekvæg. Ved Salget af det egentlige Kodkvceg og Udsættere Mejeribesoetninger synes det, at Saitbntænbene i Almindelighed ere værre stedte end de Former af Kvceghandelen, som foran ere omtalte; thi som Regel staar Landmanden her som Sælger, og Handelsmanden som Kober af en Vare, hvis Vurdering Handels- manden har storre Indsigt i end Landmanden. Handelsmanden befinder sig nemlig ved en saadan Forretning i sit eget Element; det er hans Specialitet at bedomme den Slags Kreaturer, medens Landmanden staar over for en af de mange forftelligartede Forret- ninger, som forekomme i en Landbrugsbedrift. Navnlig stiller Forholdet sig saaledes ved Salg af Udsoetterkvæg fra Mejeribesætninger. Ved Omsætningen af det egentlige Kodkvæg er Forholdet som Regel mere lige mellem Kober og Sælger, fordi Omstændighederne tvinge vedkommende Landmand til at folge Markedets Gang, og de hyppigt forekomne Handler hurtigt lære ham at vurdere Dyrene. Under de fleste Forhold har Handels- manden dog Overtaget, og Landmændene bor gore, hvad der staar i deres Magt, for at være rustede til Forretningen. Forst og fremmest bor Landmændene henvises til de i Landbrugsbladene ugentlig offentliggjorte Markedsberetninger. Værdien af Slagtekvæget retter sig i Regelen ester Priserne paa Hovedmarkederne. Og Hovedmarkederne for Af- Landimnidsbocien VI.