Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

434 Landbrugets Produttomscrtning. sætningen af dansk Slagtekvæg er for Tiden Kobenhavn, Berlin, Hamburg og London, hvis Prisnoteringer findes i de fleste Landbrugsblade, særlig i „Ugeskrift for Landmænd". Det næste Punkt af Vigtighed for Landmanden er at kunne anvende Prisnoteringen ved Beregningen af sine egne Dyrs Værdi, og her gælder det forst og fremmest at kunne vurdere Dyrenes Kvalitet og Vægt. Kvaliteten beror blandt andet paa Fedningsgraden, som kun Erfaringen kan lære en at bedomme. Erfaringen kan ogsaa leere en at bedomme Dyrenes Vægt med stor Nøjagtighed, og i denne Henseende have mange Handelsmand en utrolig Færdighed. Landmændene staa sig derfor sjældent ved i den Henseende at handle paa Slump. Af ben Grund bor der paa enhver stor Gaard findes en Kreatur- vægt, og de mindre Landejendomsbesiddere binde kredsvis slutte sig sammen om Kobet af en saadan, saaledes som det enkelte Steder er Tilfældet. — Ved dennes Hjælp komme vi imidlertid kun til Dyrenes levende Vægt, medens Priserne paa Slagtekvæg hyppigst noteres efter slagtet Vcegt. Og Forholdet mellem Dyrenes levende Vægt og Kodvcegt er som bekendt meget forskelligt. Det afhænger dels af Dyrets Race og Alder, dels af den Brug, sorn man har gjort af det, dels og navnlig af Fedningsgraden. Professor Prosch angiver i Kvægets Avl og Pleje S. 246, at man hos vore hjemlige Racer kun kan gore Regning paa omtrent 50 pCt. Kod af halvfedet Kvæg, medens man i England gor Reg- ning Paa omtrent 57 pCt. Kod. Jsolge samme Kilde kunne fede Dyr give 70 pCt. Kod eller endnu mere. I Almindelighed kan man gaa ud fra, at efterncevnte Kategorier af Kreaturer i Forhold til deres levende Vcegt give vedføjede Kodvcegt: Magre Dyr: 43 a 45 pCt.; Dyr i Middelhuld: 46 å 48 pCt.; halvfede Kreaturer: 49 å 52 pCt.; fede Kreaturer: 53 å 55 pCt. og ekstra fede Kreaturer: 56 å 60 pCt. Er man ikke i Besiddelse af nogen Vcegt, der er det bedste Hjælpemiddel ved Be- dommelsen af Slagtedyrets Værdi, kan man anvende et Maalebaand i Vægtens Sted. Der er for at udregne Dyrets levende eller slagtede Vægt konstrueret adskillige Slags Maaleapparater, men ingen af dem er rigtig fyldestgørende, idet de samme Maal ikke altid svare til samme Vægt. Dyrets Race, dets Foderstand og andre Forhold spille Her- en stor Rolle. Men naar man har nogenlunde ensartede Kreaturer at bedomme, kan man dog med temmelig stor Sikkerhed maale sig til Vægten. Et af de mest praktiske Maaleapparater er maaske Kjellstroms Kreatnrvcegtbaand (svenst Opfindelse), der for faa Aar siden er kommet i Handelen; det er beregnet paa Bedømmelsen af Dyrets slagtede Vægt, der udregnes ved Hjælp af 2 Maal, Brystomfang og Længde. Fra gammel Tid have vi haft et Marked for dansk Kvæg i Hamburg. Fra Midten af Treserne have vi desuden oparbejdet et Marked for dansk Slagtekvæg i England. Det er dog nu forbudt at indfore levende Kvæg til sidstnævnte Land. I Ojeblikket er Tyskland vort Hovedmarked. Berlin har navnlig vist sig heldig for Afsæt- ningen af store fede Tyre, medens fede Koer fordelagtigst have været assatte i Rhin- egnens Fabriksdistrikter. I Kobenhavn er der til lokalt Forbrug stærkest Aftræk paa fede Kvier og unge Stude. Bed Indførselen af levende Kvæg til Tyskland maa der betales en ret betydelig Told, og desuden maa Kreaturerne opstaldes 10 Dage i Karantæne. I den allerseneste Tid har man forsogt at eksportere nogle Slagtedyr til Belgien, men denne Handel er dog ikke kommen ind i noget fast Spor endnu. Salg af Kreaturer til Udlandet sker som Regel gennem en Mellemhandler, der atter lader Dyrene sælge ved Hjælp af en Kommissionær paa den fremmede Markedsplads. Nogen Ændring af dette Forhold vil næppe med Fordel kunne finde Sted, naar Salget kun gælder faa Kreaturer. Ofte passerer vort Kvæg imidlertid flere Mellemhandlere, inden det bringes paa Udlandets Marked, og det er selvfølgelig et Tab for Landbruget og i Regelen unødvendigt. Salg af Kod vil sjældent direkte blive Landmandeus Sag. Og dog lader det til,