Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Omsætningen af de enkelte Produkter. 435 at Landet som Helhed mere og mere vil gaa over fra Salg af levende Kreaturer til Salg af Kod til Udlandet. Naar den enkelte Landmand ikke kan have med denne Sag at gøre, men maa lade Salget foregaa ved Mellemhandler, er det dels, fordi Udlandet fordrer Dyrene slagtede paa en egen og ensartet Maade, dels fordi Forsendelsen af saa let for- dærvelige Varer fordrer stor Omhyggelighed, og fordi Fragtomkostningerne blive for store, naar kun faa Kreaturer forsendes under eet Mærke. Hvis Overgangen til Kødsalg til Udlandets Markeder bliver mere almindelig, vil Tiden vel nok fremkalde Andelsslagterier for Kvæg. Handelen med Svin og Flæsk. Ved Indkøb af Avlssvin har man hidtil i Al- mindelighed anvendt en lige saa lidet rationel Fremgangsmaade som ved Indkøbet af Avlskvceg. Meget ofte blive Avlsdyrene kobte som Grise paa Markedet. Men af samme Grunde, som anført ved Omtalen as Jndkob af Avlskvceg, er dette en fordømmelig Frem- gangsmaade. Avlssvinene bor kobes og af Landmanden personlig udsoges hos bekendte Opdrættere, hvis Svinebestand har de Egenskaber i Overflod, som man soger indfort i sit eget Svinehold. Hidtil har dette haft sin Vanskelighed, fordi man ikke har haft tilstrækkeligt Overblik over Svineavlens Tilstand i Almindelighed. Landmændene have derfor savnet den uodvendige Vejledning ved Jndkobet. Nu lader det til, at der kommer mere Orden i dette Forhold, idet der arbejdes paa at centralisere det bedste Avlsmateriale, hvorved gode Svinehold, fra hvilke passende Avlsdyr kunne erholdes, blive saaledes markerede, at de blive lette at finde. Med Hensyn til Salget af Slagtesvin og af Flæsk, da er denne Handel for Landmandens Vedkommende bleven meget simplificeret i de senere Aar, da vor Overskuds- produktioll næsten udelukkende gaar til England i Form af let saltede Varer fra vore Eksportslagterier. Tidligere (for 1888), da vi sendte en betydelig Mængde særlig as store, fede Svin til Tyskland, havde Landmanden mere at spekulere paa med Hensyn til Afsæt- ningen. — De Landmænd, som ere Andelshavere i et Svineslagteri, have nu, hvad Svine- salget angaar, intet andet at gore end at bringe deres Svin til Slagteriet, naar de ere tjenlige, og at modtage Dagens Pris for den fremsendte Vare. Og de Landmænd, som ikke ere Andelshavere, men som kunne sælge Svinene, hvor de ville, have forholdsvis let ved gennem Landbrugspressen og paa anden Maade at holde sig kendte med Svinepriserne og at finde det fordelagtigste Afscetningssted. Svinehandelen foregaar sædvanlig efter Vcegt, saa at den Usikkerhed, der ofte er forbunden med Salg af Hornkvæg, lettere undgaas ved Afsætningen af Svin. — For at oynaa hojeste Pris for Svinene bor Landmanden stadig foretage Vejninger af disse. Ved Salg til Eksportslagterierne vil det vcere ufor- delagtigt at lade Svinene overskride en vis Vægt (190—200 Pd. levende Vægt), da deres Værdi derved Pund for Pund daler samtidig med, at hvert Pund regelmæssigt bliver dyrere at producere. Svin af passende Vægt til Slagterierne (160—200 Pd.) svinde sædvanlig 25 å 27 pCt. ved Slagtningen, medens ftørre og federe Ung svin have et noget mindre Svind. Meget fede Svin svinde i Regelen kun 20 pCt. eller derunder. Med Hensyn til Svine- handelen bor de Landmænd, som have passende Slagterisvin, vcere mere fordringsfulde end hidtil, de bor føge at fremtvinge virkelig Kvalitetsbetaling. Gennemgaaende er der nemlig en Vcrrdiforflel af ca. G Dre pr. Pd. slagtet Vægt paa 1ste og 3dje Klasses Slagteri- svin, undertiden er Forskellen endnu storre. Men den sædvanlige Forskel i Prisnoteringen fra Slagterierne paa 1ste og 3dje Klasses Flæsk naar sjældent den angivne Størrelse. III. Handel meb Iaar og Nid. Ved Forstander 9L la Co ur. Det er altid vanskeligt at sælge en Vare, font er daarlig i Pris, og Konjunkturerne for Faarekod og Uld have i de senere Nar været saa lave, at Sælgeren af disse Produkter 28*