Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Omsætningen as de enkelte Produkter. 439 Dels isfri Havn, foiimtc om Vinteren og et Stykke itb paa Foraaret Ænder, Gæv og Hons, undertiden Kapuner og store Kyllinger, alt i slagtet og oftest frossen Tilstand. Importen af Hons er overflødig; der er nok heraf i Landet, men Honsene holdes for længe og slagtes for gamle, ere derfor til Dels ubrugelige som Handelsvare. Slagtedes Honsene i 21/2 Aars Alderen uden foregaaende egentlig Fedning, men i god Foderstand, vilde vi have fuldt op, hvad Landet behøvede til sin egen Forsyning. Vor Ånde- og navnlig vor G a ase avl er ikke tilstrækkelig til Landets Forsyning; den er aftagen ester- haanden, som udyrkede og tidligere udyrkelige Steder ere forsvundne, hvor disse Dyr med Fordel kunde opdrættes. Derimod maatte Fedning af Gces med de lave Kornpriser kunne betale sig, naar der tilvejebragtes en regelmæssig Import as levende magre Gæs, navnlig fra Dstprojsen og Polen, hvor de ere meget billige; men, som Importen nu foregaar, i teet pakkede Joernbanevognladninger, hvori mange ankomme syge og halvdøde, er den en Fare for vore Fjerkrcebesætninger, idet den dræbende Honsekolera derved hvert Aar slæbes herind. Opdræt af Kalkuner kan betale sig; at dette er gaaet tilbage, maa bero paa, at den danste Kalkun har tabt i Størrelse; men derpaa kan bodes ved Krydsning med den store Broncekalkun. Vor Kyllingehandel er det næsten ikke værd at tale om; den er kommen i en gal Gænge. Vore smaa, magre 6—7 Ugers Kyllinger ere en værdilos Vare, uden Næringsværdi; tilmed betale de sig daarlig, naar de ikke bringes tidlig paa Markedet; men at vore Bonder have slagtet de tidlige Kyllinger og ladet de senere leve, er Aarsagen til, at vor Landhone er bragt i Forfald. Store, fedede Kyllinger ere en udmærket Vare, men en Forretning hermed mangler; de fedede æl- linger, som Hoteller og Vildthandlere forsyne sig med, komme næsten alle fra Hamburg. Her er et Felt at opdyrke, iscer for saadanne Opdrættere, som bo i de ftørre Byers, særlig Hovedstadens, Nærhed. . , Fjer og Dun indfore vi Mængder af. Da Gaaseavlen er ringe, kunne tit rite und- være Indførselen af Gaasefjer og Gaasedun; men Import af Hønsefjer er lige saa otier« flMg som af slagtede Hons. Her er ogsaa et Felt at opdyrke. V. Handel med MM. Ved Proprietær, Landbrugskandidat N. Heyman. Handel med Mælk foregaar hovedsagelig til Byernes Behov og til Fællesmejerierne. Malkesalg til Byerne. For smaa Kobstceder frembyder Mcelkesalget kun lidet af Interesse; en Del Beboere have ofte Jord og Kvæghold og sælge Mælken kovarm, men for ftørre Kobstceder faar Mælkehandelen stigende Betydning, idet Gaarde i stadig længere Afstand sende Mælk og Flobe ind, saaledes t. Eks. til Aarhus i en Afstand af ca. 1/, Mis. __ betydeligere er Mcelkehandelen paa Kobenhavn og Frederiksberg (Se Foredrag af Forf. i „Landmandsblade" 1896). — Som alm. Fordringer til Mælk til Byernes Behov kan opstilles: 1) Den bor ubetinget stamme fra silnde Koer (Dyrlæge- eftersyn i den sidste Tid Tuberkulinprøve), 2) være absolut normal og ikke indeholde Raamcrlk (Om Mælkefejl se Bd. II, S. 415-419), 3) have en efter Aarstiderne normal kemisk Sammensætning, 4) en god frisk Smag, 5) og en efter Aarstrden god Holdbarhed. Til Opfyldelsen heraf maa Fodringen være saa naturlig, som et mtennvr Brug tillader det. Grcesmcclk har en egen Aroma og anses for særlig holdbar, dog kunne Koerne godt staldfodres (Vikkehavre, Kløvergræs o. s. v.), blot Fordøjelsen holdes r Orden. Vim terfoderet bor nærme sig Sommerfoderet saa meget som muligt, Ho og Roer bor erstatte Grønfoderet. De fleste Kraftfoderstoffer kunne vistnok uden Skade anvendes, kun at de ere fuldt sunde, og Foderet ikke for ensidigt. Ofte faar f. Eks. Masken Skyld for at give dgarljg, uholdbar Mælk; paases ved Mastens Opbevaring, ot den kun gagr i vmsnr