Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
440
Landbrugets PjUduktvinsætiiiiig
®ærinø, er Masken netop som kogt Foder fortrinlig, gaar ben derimod over i Formad-
nelsesgærmg (hvad Lugten tydeligt tilkendegiver), vil Fodring derimod bevirke uholdbar
Mælk. Bærme har Ord for at give tynd (lidet sedtrig) Mælk, men gives der et passende
Tilstud as tort Kraftloder (Oliekager), bliver Kvaliteten og Holdbarheden vistnok upaa-
klagelrg. Over Foderets Indflydelse paa Salgsmælkens Karakter og Holdbarhed trænges
der stærkt til eksakte Fodringsforsog.
c s proper Malkning. Saa længe Koerne ere paa Grces, er en
saadan lettest at overholde; om Vinteren er en god Strøning det bedste Middel. Koerne
bor st a a hqt, og der bor være passende Fald i Baasen. Malkepersonalet bør
tiQbf!e Hinder, ligesom Koernes Yver før Malkning bor aftørres. Hvad det
gælder om, er at befri Mælken for saadanne Partikler, som Siningen ikke kan bort-
tage, men som indvirke uheldigt paa Mælkens Smag, Udseende og Holdbarhed. En
omhygge rg Smmg er ligeledes af Vigtighed. Denne bor indrettes saaledes, at Mælken
t presses for hurtigt igennem. Ligeledes er stærk Udluftning af Mælken
J" I)Urt'9 det sikreste Middel til at opnaa holdbar Mælk.
Under Mal mngen bor Transpor tspandene staa i frisk Luft. Bedre Middel til hurtig at
ieme Mælken dens „Kovarme" ere særlige Apparater, hvorover man lader Mælken sive,
Jrø! f°rcTer 1 Transportspanden, saaledes Konsulent Bog gilds Apparat (Bd. IL,
S. 402). Endnu bedre er Anvendelsen af Koleapparat (B. IL, S. 400). I alle Til-
6fr Transportspandene forst sættes paa saa sent som muligt. - Alt
Malkespand, Sretoj, Transportspande, maa holdes absolut rene til enhver
7^', ^Afsendes Produktionen kun een Gang daglig, er det altid Aftenm-rlken, der
h26a9C ? . °m borgenen, om Sommeren maa dette Maal afkoles saa hurtigt som
muligt (Anvendelse af Is, hyppig Skiftning med koldt Brondvand). Aften- og Moraen-
mæ fen maa under ingen Omstændigheder blandes sammen, da en saadan Blanding hurtig
'rae~ s'b er fastt«se, °t SOiælten faa vidt muligt ftermei mob
. -. J ®tælten hl. «særnianeftation, bør beu der om Sommeren h-nst°a i et
føhgt, skyggefuldt Rum, til Lcesmng kan finde Sted. Skal Mælken fores i lange Af-
æanen; Cr bet. Ofte uodvendigt, at Jcrrnbanevognene holdes afkolede, og ftørre
q/Eeforsynmger her og r ltdlandet have da ogsaa ofte deres egne Afkolingsvogne. Ved
Atikomst trl Bestemmelsesstedet bor Mælken straks afhentes.
Vandel med Mælk til Byernes Forsyning kan af Landmanden ske 1) ved Mcelke-
Z w— I6"Jeb ®aarben' 2) direkte til en bestemt Mælkeforretning (Mælkefor-
2 1 93t,en' fortil Mælken bringes pr. J-rrnbane eller Vogn, 3)
b selv at uddetarllere Mælken og sælge den i storre og mindre Dele i Byen enten ved
omkrmgkorende ^ogne eller gennem Butik, 4) ved Tilflutning til et Andelsforetagende,
hvrs Hovedopgave er Salg af Mælk i Byen. Hvilken Salgsform der i de enkelte Til-
ælde bor følges, beror paa mange Forhold, saaledes Ejendommens Beliggenhed, Afstand
? s9 T ^rU9erenS Personlighed, hans Anlæg for Handel og hans merkantile
Forbrndelse med offentlige Anstalter eller private i Byer.
,A y dNælkeforpagtere benyttes saaledes af mange Gaardejere i en Afstand af
ea. 2 Mil omkrrng Kobenhavn. Akkord sluttes oftest paa et Aar ad Gangen (ofte forskellig
??er)‘ Mælkeforpagterne oppebære sædvanlig betydelige Natural-
fførffP Have, Furage, Græsning, Is o. s. v. Kan Mælkeforpagteren sælge
ar rf? 1 “ ? M en °9 ^Iøben hI virkelige Detailpriser, saaledes som for en Del
f°rmaa de at give Gaardejerne en forholdsvis hoj Pris, men efter at
mpj te a ere bIemte laa talrige, maa Mælkeforvagterne sælge langt
Pat, u 9 ?nfer' ^°rfOr ®oarbeierne en langt mindre Pris, der ofte, itaar
Naturalydelsen medregnes, bliver lig ben, som Andelsmejerierne byde Gaardejerne ude i