Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

442 Landbrugets Produktomsætniiily sktttttnres kun de allerøverste Lag. Almindelig Skummetmælk tages af ben foregaaende Dags Morgenmælk, og ved rigelig Anvendelse af Is lykkes det, med Undtagelse af Siben om Esteraaret, hvor Mælken undertiden er abnorm, at faa saa at sige al Floden skilt fra. Anvendelse af Centrifuge i Mcelkesalgsmejerier ude paa Landet er ikke almindelig, undtagell hvor der sideordnet finder Smortilvirkning Sted (Smørsalg direkte til Forbrn- gerne i Krukker). Centrifugen bor i saa Tilfælde kunne skumme kold Mælk (Burmeister & Wains). Alle Transportbeholderne saavel som Tapkanderne vejes og plomberes for Læsningen, four bor finde Sted meget tidlig om Morgenen. Ved Hjemkomsten vejes den usolgte Mælk, og der gores straks Regnskab med Mcelkekusken. Med Hensyn til Priserne, man kan vente at opnaa, bero disse paa mange Forhold, særlig paa Kundernes Art private Kunder, Kafeer, Spisehuse, Forhandlere osv. — og paa Partiets Størrelse. 4) Sammenslutning til Fcelles- og Andelsmejerier, baserede paa Salg af Mcelk til Byerne. Naar Afstanden ikke er for stor, synes der at være mange Betingelser for denne Form af Mcelkeforhandling. (Se Forf.'s Foredrag i „Landmandsblade" 9tr. 2, 1896.) Mcelkeyandelen i Byerne, og særlig de store, er i de senere Aar bleven stærkt kon- trolleret. Allerede fra ganunel Tid eksisterede der saaledes Mcrlkekontrol i København, uten vel nærmest paa Papiret, forst ved Sundhedsvedtægten 1886 lægges der mere Vægt paa Mælkens suitdhedsfarlige Beskaffenhed (§ 31). Ligesom denne Sundhedsvedtægt er et Udslag as de senere Aars stærkt hygieinifle Tendens, saaledes træffe vi samme Tendens gaaende igen ved det private Initiativ. I Kobeuhavn er saaledes „Kobenhavns Mælke- forsyning" oprindelig gaaet i Spidsen og har haft ikke ringe Indflydelse paa den ratio« nelle Mcrlkehandel. I de sidste Aar synes Pastettriseringen at vinde mere Indgang (Forretningen „Pasteur"). Dog kan det vel med Rette siges, at vi endnu staa langt tilbage, hvad virkelig rationel Mcelkebehandling angaar, og at der i saa Henseende er en vid Mark at arbejde paa. Mcelkesalg til Fællesmejerier. Uagtet Andelsmejerierne i de senere Aar have taget saa stærk Fart, til Dels paa Fcellesmejeriernes Bekostning, er der endnu ca. 200 af disse her i Landet. De fleste — maaske 90 % — af Fcellesmejerierne ere knyttede til Land- brug, scerlig til store og middelstore. — De Fordringer, som stilles til Fodring og i ovrigt til Mælkens Behandling, ere i Almindelighed kun smaa; der haves saaledes sædvanlig ingen Forpligtelse til at fodre efter nogen bestemt Plan, dog sindes hyppigt i Kontrakterne et Paabud om ikke at xfobre „med fordærvede og skadelige Fodringsmidler" ligesom undertiden et Paabud om at benytte Ærter, Vikler og Rug i moden Tilstand. — Med Hensyn til Betalingsmaaden forekommer fast Pris for Mælken hele Aaret rundt yderst sjældent, i Regelen kun i eller ved Købstæderne. Betaling ester Fedtindhold, som er indfort overalt ved Andelsmejerierne, er vistnok endnu sjældnere. For en Del Aar tilbage var den almindeligste Betalingsmaade 14 Ore pr. Kd., naar (smørnoteringen var 100 Øre pr. Pd. Prisen steg og faldt da med 710 Ore pr. Kd. for hver Ores Stig- ning eller Dalen af Smornoteringen. Senere forandredes V10 L>re til 1/7 Dre. Meget ofte saa Leverandørerne nu Smørrets Topnotering for 28 Pd. Mælk, men ogsaa andre Akkorder finde Sted, idet Fællesmejerierne kobe Mælken af hver enkelt, der tilbyder at sælge den til billigst mulig Pris, hvorfor Akkorderne for de enkelte Leverandørers Ved- kommende oste ere forskellige. Skummetmælken bliver sædvanlig beregnet til 3 Dre pr. Kd.; der tages i Almindelighed ikke ret meget tilbage, men den bliver i Fcellesmejerierne hyp- pigst benyttet til Svin eller Ost, i sidste Tilfælde tages ofte Valle tilbage til 1 Dre pr. Kd. Da Fcellesmejerierne sædvanlig drives af enkelt Mand, er det sjældent, at de i- den Grad ville være i Stand til at indfore tidssvarende Forbedringer som Andelsmejerierne, hvor alle Leverandørerne ere interesserede i Driften; dette gælder særlig, hvor der er