Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Omsætningen af be enkelte Produkter.
451
paa Grund af Vanskeligheden ved at forskaffe sig Stofferne af en bestemt ensartet Be-
skaffenhed • gennemgaaende vise sig mindre villige til at sælge Foderstoffer med en fyldest-
gorende Garanti, svarende til ben, hvorpaa Handelen med Kunstgodning nu gennem-
gaaende hviler. Imidlertid, der maa fordres, og der kan altid gives en vis Garanti,
som i alle Tilfælde maa gaa ud paa, at Stoffet er uforfalsket. Naar dette er Tilfældet,
vil der altid kunne paaregnes en vis normal Sammensætning som Maal for Indholds-
garantien, men den Fordring maa jo i øvrigt stilles til Forhandlerne, at de ved at lade
foretage Undersøgelser af Gennemsnitsprover af de Varer, som de modtage, ere i Stand
til at byde Koderne den storst mulige Sikkerhed for Indholdet af de Stoffer, som be-
stemme Barens Vcerdi. Af Hensyn til den Uensartethed, som kan findes i forflellige
Dele af et og samme Foderstofparti, kan Jndholdsgarantien ikke gives saa skarp som for
Kunstgødningerne, men maa gives med et nogenlunde rigeligt Spillerum.
I al Almindelighed er det kun Æggehvidestof, Fedt og Kulhydrater, som
det drejer sig om at kende Mængden af. I mange Foderstoffer, som f. Eks. de fleste
Oliekager, spille imidlertid Kulhydraterne en saa underordnet Rolle, at man for saadanne
kan nojes med en Opgivelse af Æggehvide og Fedt alene, medens Mængden af opløselige
Kulhydrater (Stivelse og Sukker) altid maa opgives i alle saadanne Foderstoffer, hvor de
have Betydning for Værdien. Indholdet kan enten garanteres efter en forelagt Analyse,
i hvilket Tilfælde der kan tilstaas de handlende et bestemt, forud opgivet Spillerum, eller
der kan garanteres en for det paagældende Foderstof i ren Tilstand almindelig Gennem-
snits-Sammenscetning, som da i hvert enkelt Tilfælde maa angives; ved denne Garanti
kommer der ikke noget Spillerum i Betragtning. — En blot og bar Garanti for Ind-
holdet er imidlertid aldeles ikke tilstrækkelig; der maa altid tillige gives Garanti for, at
Stoffet er, hvad det udgives for at være. Dette sidste kan kun fremgaa af en mikroflopifl
Undersøgelse, og hvis den handlende fremlægger en Analyse, som ikke indeholder en paa
mikroskopist Undersogelse stottet Renhedsbedommelse, er en saadan betydningsløs. — Ved
Kontrolundersøgelse er det i mange Tilfælde tilstrækkeligt kun at lade foretage mikrostopisk
Undersogelse, idet man, naar det viser sig, at Foderstoffet er rent, da kan gaa ud fra, at
det er af normal Sammenscetning.
For at kunne træffe Valg imellem forflellige Tilbud paa den samme Vare maa
man af det opgivne Indhold og Salgsprisen beregne Prisen for 1 Foderværdi-Enhed.
Man plejer for denne Beregning nu almindeligt at tillægge Æggehvidestof og Fedt den
samme Pengeværdi, og for saadanne Foderstoffer, hvori kun disse Stoffer garanteres, be-
hover man da kun at dividere Summen af dem ind i Salgsprisen for at faa Prisen paa
1 Foderværdi-Enhed. For de Foderstoffer, hvor der tillige maa tages Hensyn til Ind-
holdet af Kulhydrater, kan man i al Almindelighed gaa ud fra et Prisforhold som 3:1
imellem Æggehvide (+ Fedt) og Kulhydrat. I saadanne Tilfælde beregnes altsaa An-
tallet af Foderværdi-Enheder ved at dividere Tallet for Kulhydrater med 3, lægge det
udkomne til Tallet for Æggehvide og Fedt og dividere Summen ind i Salgsprisen. Alt
i ovrigt lige, maa altsaa det Tilbud foretrækkes, hvor Fodervcerdi-Enheden stiller sig
billigst. Den samme Beregning bringes i Anvendelse til Fastsættelse af Erstatningskravet,
naar Kontrolanalysen har vist et mindre Indhold end det garanterede. — Hvad der i
ovrigt maa tages Hensyn til i de specielle Tilfælde, skal i al Korthed angives for de al-
mindeligste Foderstoffer.
Hvede- og Nugklid. Tilsætning af Affaldsstoffer fra Kornets Formaling, Avner,
Spidsmel, Ukrudtsfro o. L, er almindelig. Som ren Bare stal kun forstaas Kliddene,
som de falde af ved Formaling af det fuldstændig rensede Korn. I rene Klid, saavel af
Hvede som Rug, kan som Gennemsnitsindhold paaregnes 16 pCt. Æggehvidestof, 3,B pCt.
Fedt og 55 pCt. Stivelse. — Risklid, Risaffald, forekommer i Handelen af højst forflellig