Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Omsætningen af de enteltc Produkter.
453
flere Gange igennem med Hænderne, idet tilstedeværende Klmltper trykkes itu. Af pul-
versornnge Godningsstoffer som Benniel, Thomasslaggemel o. l. kunne Prøverne tagev
med en Soger, som fores ind i Længderetningen af de liggende Sække. Til Prøveud-
tagning af Superfosfater eller andre Gødninger, som indeholde opløselig Fosforsyre, maa
der ikke anvendes Jcernsoger eller andre Redstaber af Metal.
Ved Prøveudtagning af Klid og andre findelte Foderstoffer kan saavel med
Hensyn til Antallet af Sække, der bor provetages, som hvad angaar Maaden, hvorpaa
Proven skal tages, gælde det samme som for Gødninger.
Af de sammenblandede Gennemsnitsprover fyldes 2 Glas eller Blikdaaser, som hver
rumme mindst 1 Pd. (for Gødninger med opløselig Fosforsyre maa benyttes Glas), og
som hver for sig forsegles af den eller de Personer, der foretage Prøveudtagningen, og
forsynes med fornoden Paaskrift.
Af Oliekager udtages fra forskellige Steder af Partiet et efter dettes Størrelse
passende Antal hele Kager. Hver Kage slaas over efter et retvinklet Kors, og der lægges
til Side */4 af hver Kage. Disse sonderbrydes i valnoddestore Stykker, som blandes godt
sammen, og heraf udtages 2 Prøver, hver paa mindst 2 Pd., som fyldes i Trækasser,
Blikdaaser, Glas eller Poser af Voksduglærred, og hver især forsegles og forsynes med
Paastrift af Provetagerne. — Af saadanne Sække med Gødnings- og Foderstoffer eller af
saadallne Dele af et Parti Kager, som maatte vise sig beskadigede af Fugtighed eller paa
anden Maade, maa der ikke udtages Prover til Sammenblanding med Hovedproven.
Prøveudtagningen saavel as Gødnings- som Foderstoffer skal ske straks efter Partiets
Ankomst til Bestemmelsesstedet.
X. Handel med Korn, Ho, Halm og KsKKenKavesager.
Ved Forpagter M. Vestergaard.
Kornhandelen (Kornsalget), der i tidligere Tider spillede en betydelig Rolle her i
Landet, og da navnlig for Dele heraf, er i de senere Aar undergaaet en væsentlig For-
andring, idet Danmark fra at vcere eksporterende for de allerfleste Kornsorters Vedkom-
mende nu er blevet importerende. — De senere Aars nedadgaaende og stadig synkende
Priser paa Korn bragte de danske Landmænd til i stor Udstrækning at slaa ind paa Pro-
duktionen af mere forædlede Varer, navnlig ©mør, Kod og Flæst. Denne Systemfor-
anbring indsortes ikke alene paa Grund af de synkende Priser, men ogsaa, fordi man
begyndte at frygte for, at man var inde paa en Rovdrift, som vilde vcere odelæggende
for Landets Jord. - Imidlertid spillede og spiller fremdeles Kornsalget en ftørre
Rolle paa de sydlige Ser, Lolland, Falster, Moen og til Dels ogsaa Sjælland, end i det
ovrige Land og da navnlig i Jylland. - Fra de nævnte Oer udfores dog endnu en Del
Hvede til England, i en Del Aar ogsaa noget til Sverrig, og ikke ringe Kvantiteter af
Byg til Maltning og ølbrygning gaa desuden til England, og en Del til Norge. Særlig
Vestlolland og Kallundborg-Egnen har gjort sig bekendt for at kunne producere fint og
godt Maltbyg.
Handelen og Omsætningen med Korn i Hovedstaden foregaar væsentligst partrvrs
ved Mæglere, der paa Borsen udbyde Barerne, hvoraf der som Regel haves smaa Kvali-
tetsprover, der selvfølgelig ere udtagne med stor Omhu fra forskellige Steder i Partiet,
og er ikke alene den hollandske Vcegt den bestemmende for Partiets Værdi, men ogsaa
adskillige andre Forhold komme i Betragtning, saaledes for Maltbyggets Vedkommende,
at det er smukt og ensartet og ikke kornet for stærkt. For en i Stand bragt Handel
beregner Mægleren sig 5/i2 M. saavel af Sælger som af Kober. En Del Handel finder
ligeledes Sted paa Kobenhavns Torv, men Omsætningen her gælder dog vistnok mere