Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

474 Regnskabet. Foderdag bliver da den Besparelse, som repræsenterer Græssets Værdi. Som det vil ses, bliver Resultatet ad begge Veje praktisk taget det samme. Men var der en ftørre Forskel i Mælkeudbyttet, vilde den sidste Beregningsmaade give Udslag for Forskellen, og deri bestaar dens Fortrin. Ansker man i Stedet for Værdien i Kr. og O. at bestemme Vægtudbyttet af det ikke-vejede Græs og Gronsoder, hvilket jo kan have Interesse ved Siden af de andre Bægtangivelser for Arealets Afgroder, kan en Sandsynligheds-Beregning anlægges paa folgende Grundlag, ligeledes taget fra Vinterfodringens Iagttagelser. I dette Djemed kan man gaa ud fra, at folgende Fodermcengder nogenlunde kunne erstatte hverandre i en Foderblanding: 1 Pd. Krastfoder (væsentlig Blandsæd og Klid) — 8 Pd. Græs, 1 Pd. Ho — 4 Pd.; 1 Pd. Halm — 2 Pd.; 1 Pd. Roer — 0.7—0.8 Pd. Græs eller Grønfoder af almindelig Kvalitet. — Som Vedligeholdsfoder vil en Ko paa 850—900 Pd. levende Vægt forbruge 60—70 Pd. Græs daglig, og som Produktionsfoder ca. 3 Pd. pr. Pd. Mælk. Skema V. Kvægproduktionen (W 1. Aar Uge eller Maaned. Forbrugt Foder 14. 15. '! Foderets Værdi. Eksempel 3. Naar en Besætning i Gennemsnit pr. Ko pr. Foderdag har givet 13.5 Pd. Mælk og kun faaet, foruden Græs eller Grønfoder, 1 Pd. Krastfoder, 0.9 Pd. Ho og 1 Pd. Roer, hvor mange Pd. Græs kan det da antages, at den har fortæret ? Bed udelukkende Grcesfodring vilde Forbruget bære: 1 Dag Vcdligeholdsfoder............................ 70.o Pd. Græs. 1 3.5 Pd. n 3 Pd................................... 40,- — — I alt. . . 110.5 Pd. Græs. Men derfra maa regnes: l Pd. Kraftfoder.............. 8.0 0 .g Pd. Ho ir 4.............. 3.6 l .g Pd. Roer å O.s............ 0.8 12.4 — — Det sandsynlige Forbrug bliver derefter. . . 98.^ Pd. Græs. Basis for de i Rubrikkerne 14 og 15 indsatte Værdier for Mælken og det forbrugte Foder maa være de Priser, der maa anses for rimelige for Forholdene paa Stedet. At Mælkens Værdi maaske ikke kan balancere med Foderets Værdi, bor ikke afholde nogen fra at opstille de to Værdier ved Siden as hinanden. Aarsagen til et forekommende