Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

58 Danske Fr^-Ncrringsplanter. Ovenstaaende Tal gælde kun for Hvede, og man er ikke paa Forhaand berettiget til at flutte, at ganske de samme Forhold gælde for de andre 3 Scedarter, ligesom det ogsaa bsr erindres, at de nævnte Modenhedsstadier ikke med samme Bestemthed lade sig afgrænse for alle Sædarterne. Endnn ikke afsluttede Underssgelser paa Landbohsjflolen give dog Antydning af, at ogsaa de andre Sædarter forholde sig paa lignende Maade som Hveden, men at der dog er nogen Forskel mellem de enkelte Scedarter. Agtes Kornet benyttet til Sæd, har det natnrligvis særlig Interesse at vide, hvilken Indflydelse Modenhedsgraden ved Hostningen har paa Spire- evnen samt paa den as Kornet fremvoksede Afgrodes Kvantitet og Kvalitet. Angaaendc Spireevnen eller rettere Evnen til at give fuldbaarne Planter er der i cit længere Narrække anstillet Undersøgelser as Pros. B. <S. Jorgensen ved Saanmg af 100 Korn i Bede paa 8 Fod. Som Gennemsnitsresultat for omtrent 15 Aar an- føres nedenstaaeiide Tal: Sædekornets Hoststadium. Antal af Planter af 100 udsaaede Korn. Rug Hvede 2-r. Byg Havre Gronmodenhed, tidlig 23 38 59 60 . bo. , sen 36 49 70 78 Gulmodeuhed 45 54 75 76 Fuldmodcnhed 48 56 73 77 Her er kun angivet Gennemsnittet, men et nærmere Eftersyn af Tallene for de enkelte Aar viser saa store Variationer, at man trods den lange Aarrcekke kun tor tage dem som Antydning af Loven i grovere Træk vg derfor bør se bort fra-de Uregelmæssig- heder i Rækkerne, som vel til Dels er en Folge af den prisværdige — og ikke almindelige Aabenhed, hvormed vor gamle Professor fremlagde alle sine Tal. Stærkt iojnefaldende er den store Forskel mellem de enkelte Kornarter, navnlig mellem Rug og Havre, idet Rugens Plantetal stiger stærkt fra Gronmodenhed til Gnlmodenhed, medens Havren allerede ved sen Gronmodenhed har sit hojeste Plantetal. Dette stemmer med den Regel, der for længst er fastslaaet i Praksis, at Rugen hostes paa et forholdsvis sent Modenhedsstadium, men for de andre Scedarter er der næppe af Hensyn til Spireevnen Anledning til at hoste senere end Gulmodenhedsstadiet, og Underssgelser i et Spireapparat (Fig. 15) over Spireevnen af Sædprsver, udtagne paa tilsvarende Modenhedsstadier, viste for ovrigt ingen Undtagelse for Rugens Vedkommende. Angaaende Indflydelsen af Sædekornets Modenhedsgrad paa Afgrsdens Kvantitet og Kvalitet kan der næppe siges at foreligge absolUt afgsrende og almengyldige Forssgsresultater for alle Sædarter, men efter hvad man ved, kan det i al Almindelighed siges, at Hsstning af Sæde- kornet paa sent GUlmodenhedsstadmm ikke medforer mindre Afgrsde end dets Hsstning paa et senere Stadinm. Her i Landet har denne Sag særlig været underssgt for Maltbyggets og Hvedens Vedkommende, og Resultatet af Underssgelserne vil blive meddelt ved Omtalen af disse Sædarter.