Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kornarterne.
59
Er det nu paa Grnndlag af alle de nævnte Forhold fastslaaet, hvilket
Modenhedsstadium man vil vælge for Mejningen, saa viser der sig dog paa
storre Marker alt efter Jordens Ensartethed, Scedart, Sortrenhed, Saametode,
Aargangens Vejrlig m. m. hyppig ret store Forskelligheder mellem Udviklingen
af de enkelte Aks. Man bor derfor tage særligt Hensyn til de normale og
fuldkomment Udviklede Aks, og ved Sædvarieteter med spidse Aks, i hvilke de
overste smaa Korn ere tidligere modne end -de ftørre Korn i Midten, maa
Opmærksomheden særlig rettes paa disse, hos Havren paa de ftørre Korn i
Spidsen af Toppen, hvis man i det hele lægger Vægt paa at hoste denne
Sædart paa et bestemt Modenhedsstadium. I ovrigt kræve de enkelte Sæd-
arter hver sine særlige Hensyn, som omtales senere.
Er Afgrsden af en eller anden Grund meget uensartet modnet, kan
Valget af TidspUnktet for Mejningen kun afgores ved et temmelig lost
Skon, og er man i Tvivl, bor man hellere meje lidt for tidligt end vente
for længe, hvilket navnlig gælder i Jyllands stormfulde Egne med ringe Læ.
At Arbejder- og Vejrforhold hyppig blive endelig afgorende for Valget af
Hssttiden, har enhver erfaren Landmand til sin Skade maattet sande.
II. Rug (Secale cereale).
Ved Forsogsbestyrer A. I. Hansen.*)
Rugen stammer, saa vidt det kan sksnnes, fra Egnene omkring det sorte
Hav. Den er altsaa af europæisk Oprindelse, og det er ogsaa egentlig kun i
denne Verdensdel, at den dyrkes. I Danmark dyrkes den paa et Areal af
ca. 500,000 Tdr. Land.
Inddeling. Sksnt der dyrkes et ret stort Antal Rugsorter, saa er
det dog flirt faa af disse, som afvige saa meget, at de ved bestemte ydre
Kendetegn lad sig adskille fra hinanden.
Her i Landet dyrkes Rugen dels som VinterrUg, dels som Vaarrug.
En egen Form dyrkes Under Navn af St. Hans-Rug. Störst Udbredelse
har Rugen dog som Vintersæd og afgiver som saadan et betydeligt Antal
Sorter, hvoraf kim de mest benyttede skalle nævnes her.*''"')
Provsti-Rug har hidtil været den her i Landet mest almindelig dyrkede Rugsort.
Den stammer fra Provstiet i Holsten. En mindre heldig Egenflab ved denne ellers gode
*) Af Hensyn til Fortegnelsen over Forfattere paa Titelbladet til dette Afsnit bemærkes,
at Forsogsbestyrer Hansen, Vester-Hassing, har overtaget Affattelsen af dette Stykke
i Stedet for Godsejer Ahlmann, Langholt, som havde paataget sig at strive det,
men blev forhindret deri. Red.
I „Tidsskrift for Planteavl" har Statskonsulent P. Nielsen givet Beretning om
„Forsog med et større Antal Rugsorter", som giver udforlig Oplysning om de for-
stellige Rugsorter, deres Ddeevne m. m. Denne Beretning er Hovedkilden til nær-
værende Afhandling.