Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
Kornarterne. 59 Er det nu paa Grnndlag af alle de nævnte Forhold fastslaaet, hvilket Modenhedsstadium man vil vælge for Mejningen, saa viser der sig dog paa storre Marker alt efter Jordens Ensartethed, Scedart, Sortrenhed, Saametode, Aargangens Vejrlig m. m. hyppig ret store Forskelligheder mellem Udviklingen af de enkelte Aks. Man bor derfor tage særligt Hensyn til de normale og fuldkomment Udviklede Aks, og ved Sædvarieteter med spidse Aks, i hvilke de overste smaa Korn ere tidligere modne end -de ftørre Korn i Midten, maa Opmærksomheden særlig rettes paa disse, hos Havren paa de ftørre Korn i Spidsen af Toppen, hvis man i det hele lægger Vægt paa at hoste denne Sædart paa et bestemt Modenhedsstadium. I ovrigt kræve de enkelte Sæd- arter hver sine særlige Hensyn, som omtales senere. Er Afgrsden af en eller anden Grund meget uensartet modnet, kan Valget af TidspUnktet for Mejningen kun afgores ved et temmelig lost Skon, og er man i Tvivl, bor man hellere meje lidt for tidligt end vente for længe, hvilket navnlig gælder i Jyllands stormfulde Egne med ringe Læ. At Arbejder- og Vejrforhold hyppig blive endelig afgorende for Valget af Hssttiden, har enhver erfaren Landmand til sin Skade maattet sande. II. Rug (Secale cereale). Ved Forsogsbestyrer A. I. Hansen.*) Rugen stammer, saa vidt det kan sksnnes, fra Egnene omkring det sorte Hav. Den er altsaa af europæisk Oprindelse, og det er ogsaa egentlig kun i denne Verdensdel, at den dyrkes. I Danmark dyrkes den paa et Areal af ca. 500,000 Tdr. Land. Inddeling. Sksnt der dyrkes et ret stort Antal Rugsorter, saa er det dog flirt faa af disse, som afvige saa meget, at de ved bestemte ydre Kendetegn lad sig adskille fra hinanden. Her i Landet dyrkes Rugen dels som VinterrUg, dels som Vaarrug. En egen Form dyrkes Under Navn af St. Hans-Rug. Störst Udbredelse har Rugen dog som Vintersæd og afgiver som saadan et betydeligt Antal Sorter, hvoraf kim de mest benyttede skalle nævnes her.*''"') Provsti-Rug har hidtil været den her i Landet mest almindelig dyrkede Rugsort. Den stammer fra Provstiet i Holsten. En mindre heldig Egenflab ved denne ellers gode *) Af Hensyn til Fortegnelsen over Forfattere paa Titelbladet til dette Afsnit bemærkes, at Forsogsbestyrer Hansen, Vester-Hassing, har overtaget Affattelsen af dette Stykke i Stedet for Godsejer Ahlmann, Langholt, som havde paataget sig at strive det, men blev forhindret deri. Red. I „Tidsskrift for Planteavl" har Statskonsulent P. Nielsen givet Beretning om „Forsog med et større Antal Rugsorter", som giver udforlig Oplysning om de for- stellige Rugsorter, deres Ddeevne m. m. Denne Beretning er Hovedkilden til nær- værende Afhandling.