Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Kornarterne. 61 betydelig. Udstrækning i Jyllands magre Egne. Den er nojsom og haardfor, men det viser sig bog, at hvad der dyrkes under disse Navne, er ikke saa lidt forskelligt i flere Henseender, hvilket dels hidrorer fra Krydsbefrugtning med andre Rugsorter, dels fra at andre Sorter som Campine-Rug og Bretagne-Rug i Tidens Lob ved Handel og Om- bytning have tabt deres Navne og nu dyrkes som Sand-Rug. Denne har om Efteraaret og det tidlige Foraar nedliggende Skud og smalle Blade, men saar man Prover fra for- skellige Avlssteder jævnsides, da bliver den store Forskel i dette Forhold meget iøjnefaldende, og enkelte Prover ville da vise sig med oprette Skud og bredere Blade ligesom Provsti- og Campine-Rug. Ogsaa med Hensyn til Ydeevne er der stor Forskel paa det, der dyrkes under Navn af Sand-Rug. Den taaler at saas meget sent om Efteraaret, hvilket kan have sin Betydning i Jyl- lands Hedeegne, hvor den oste saas i.Oktober og November. Det vil dog være urigtigt deraf at slutte, som mange gøre, at den skal saas sent. De anstillede Forjog vise, at naar den saas i god Tid, vil den give større Udbytte, end naar den — under i øvrigt samme Forhold — saas sent. Det har endogsaa vist sig, at ved rettidig Saaning kan de bedste Stammer give et lige saa stort Udbytte som vore bedste Rugsorter. Foruden de alt nævnte er der forsøgsvis dyrket ikke faa Sorter, hvoraf dog de færreste synes at ville faa Betydning for det praktisie Landbrug. Over for klimatiske Forhold er Rugen i det hele taget meget haard- fsr. Naar den saas i velbehandlet, ikke for vaad Jord, taaler den vore strengeste Vintre. Der synes dog i saa Henseende at være nogen Forstel paa de forskellige Sorter, og Zeelcender-Rug synes at være den, der er mest føl jo m over for Vejrliget saavel om Vinteren som om Forsommeren. Naar denne Rngsort saaledes har givet et mindre Udbytte end andre gode Rrigsorter i Sommeren 1894, saa angiver Statskonsulent P. Nielsen som Grund hertil, at den blomstrer tidligere, hvorfor den tog mere Skade af Nattefrosten. Sand-RUgm er den mest haardfsre. Den saas undertiden saa sent, at den næppe naar at faa sine fsrste Blade oven for Jorden, inden Vinteren indtræder. Og dog kan en saadan Rugmark om Sommeren staa med tilstrækkelig Plante- bestand. I sine Fordringer til Jordbunden er Rugen en af vore mest nsj- somme Kulturplanter. Den horer til Hedebondens sikreste Afgroder paa de tørre, magre, vestjydske Sandjorder. Den taaler bedre end vore andre Korn- arter en tør og mager Jord. Det foretrækkes derfor ofte at saa Rug efter f. Eks. en sildig optagen Kartoffelafgrsde i Stedet for, hvad man vilde gore paa bedre Jord, at tage en Vaarscedsafgrode. Er den saaledes end nsjsom, saa er den dog ogsaa taknemmelig for god Jord. En letmUldet, sksrleret, veldrcenet Jordbund maa anses for at vcere den bedste Rngjord. Og medens den paa de vestjydste Sandjorder kun giver ca. 5 Tdr. (å 200 Pd.) pr. Td. Ld., saa naar den op til det 3—4-dobbelte paa de nævnte bedre Jorder paa Øerne. Forfrugt. Paa lermnldede Jorder opnaas de bedste Rugafgrsder efter Helbrak. Anderledes forholder det sig med Sandjorder. Kan man her holde Jorden ren nden Helbrak, saa viser det sig, at man faar lige saa store Af-