Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 532
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Danske Frp-Ncrringsplanter.
grsder efter f. Eks. Vikkehavre, som afhngges grsn til Staldfoder, som efter
Helbrak. Og skont man paa god Jord avler bedst efter Helbrak, saa skal det
dog ikke hermed være sagt, at man paa saadan Jord bor brakke til Rug.
Har man ren Jord, Godning nok og sit Sædskifte indrettet derefter, da kan
forskellige Bælgplanter som Klover og Sneglebælg, blandet med Græsser, eller
Wrter og Vikker, blandet med Byg og Havre, naar de afhugges i gron Til-
stand, Deere gode Forfrugter for Rug saavel paa lermuldet som paa sand-
mnldet Jord. Ogsaa Kartofler og Roer, naar de kunne komme tidligt nok
af norden, ere gode Forfrugter for Rug. Paa de stive Lerjorder omkring
Middelfart og Fredericia dyrkes med Fordel Tobak i Brakjorden.
At Rugen folder bedst ester en god Helbrak, viser, at den er taknemme-
lig for en god ^ordbehandling. Derfor, dersom man har uren Jord,
vil man, staa sig ved at brakke godt, thi vel er Ragen den Afgrode, som
trykkes mindst as Ukrudt, men ved de Asgrsder, som folge efter, kan man
snart tabe mere, end man vinder ved den Afgrode, som faas i Brakaaret.
Vil man derimod nojes med Halvbrak eller benyttet Brak, hvad der særlig er
Anledning til paa lette Jorder, og hvor man paa bedre Jorder har Veksel-
brvg med kortvarige Græsmarker, da gælder det om at faa Jorden saa
bekvem som muligt, saa den kan være tilstrækkelig muldet og fugtig, naar den
stal modtage Sædekornet.
_ Disse Fordringer kniber det ofte med at tilfredsstille ved sidstnævnte Brakmetoder,
hvorfor estersolgende Fremgangsmaade, som i de senere Aar er anvendt paa Gaarden Lang-
holt, i mange Tilfælde vil være at foretrække. Gronjorden rajolplojes ca. 3—4 Uger, for
Rugen skal saas, og tromles straks til med Ringtromle. Kort for Saaningen stal begynde
udstros Kunstgødningen, 300 Pd. Thomasslakke pr. Td. Land, Jorden gennemharves godt,'
og Rugen saas umiddelbart efter Harvningen samt bækkes med et Par Træk af Sæd-
dækkeren og tromles til med Ringtromlen. Staldgodning gives ikke, men har Rugen lidt
meget i Lobet as Vinteren, hjælpes den frem om Foraaret ved Chilisalpeter, ca. 100 Pd.
pr. Td. Land., Paa denne Maade opnaas her lige saa gode Rugafgroder som efter Helbrak.
Godning. Som Regel godes der snarere for meget end for lidt til
Rug. Det er dog særlig paa de gode Rugjorder, at denne Fejl begaas.
Men her gaar man ogsaa Undertiden saa vidt, at man giver Rugen al den
opsamlede Gsdning. Man opnaar herved at faa en meget kraftig Rng, som
lægger sig fladt hen ad Jorden længe for Host. Kornudbyttet bliver herved
ringere, saavel i Mængde som Godhed, end det vilde blive, om der var an-
vendt et ringere Kvantum Godning. Halnmdbhttet vil forøget, men hertil
er der næppe Grimd i Landets bedre Egne.
At kore Godningen ub om Vinteren eller Forsommeren paa den Jord,
som om Efteraaret skal besaas med Rng, er en saa slet økonomi, at den vel
nu snart vil være forladt af de fleste Landmænd.
10 rr 15 Læs Staldgodning pr. Td. Land, udfort umiddelbart før Jorden plojes til
Rug, eller, naar dette ikke kan overkommes, til næstsidste Plojnmg, vil være en ret god
Wøbntng til Rug, hvor man har et godt Sædskifte og goder til flere Afgrøder i Om- -