Landmandsbogen III
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: T. Westermann, H. Goldschmidt

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 532

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
62 Danske Frp-Ncrringsplanter. grsder efter f. Eks. Vikkehavre, som afhngges grsn til Staldfoder, som efter Helbrak. Og skont man paa god Jord avler bedst efter Helbrak, saa skal det dog ikke hermed være sagt, at man paa saadan Jord bor brakke til Rug. Har man ren Jord, Godning nok og sit Sædskifte indrettet derefter, da kan forskellige Bælgplanter som Klover og Sneglebælg, blandet med Græsser, eller Wrter og Vikker, blandet med Byg og Havre, naar de afhugges i gron Til- stand, Deere gode Forfrugter for Rug saavel paa lermuldet som paa sand- mnldet Jord. Ogsaa Kartofler og Roer, naar de kunne komme tidligt nok af norden, ere gode Forfrugter for Rug. Paa de stive Lerjorder omkring Middelfart og Fredericia dyrkes med Fordel Tobak i Brakjorden. At Rugen folder bedst ester en god Helbrak, viser, at den er taknemme- lig for en god ^ordbehandling. Derfor, dersom man har uren Jord, vil man, staa sig ved at brakke godt, thi vel er Ragen den Afgrode, som trykkes mindst as Ukrudt, men ved de Asgrsder, som folge efter, kan man snart tabe mere, end man vinder ved den Afgrode, som faas i Brakaaret. Vil man derimod nojes med Halvbrak eller benyttet Brak, hvad der særlig er Anledning til paa lette Jorder, og hvor man paa bedre Jorder har Veksel- brvg med kortvarige Græsmarker, da gælder det om at faa Jorden saa bekvem som muligt, saa den kan være tilstrækkelig muldet og fugtig, naar den stal modtage Sædekornet. _ Disse Fordringer kniber det ofte med at tilfredsstille ved sidstnævnte Brakmetoder, hvorfor estersolgende Fremgangsmaade, som i de senere Aar er anvendt paa Gaarden Lang- holt, i mange Tilfælde vil være at foretrække. Gronjorden rajolplojes ca. 3—4 Uger, for Rugen skal saas, og tromles straks til med Ringtromle. Kort for Saaningen stal begynde udstros Kunstgødningen, 300 Pd. Thomasslakke pr. Td. Land, Jorden gennemharves godt,' og Rugen saas umiddelbart efter Harvningen samt bækkes med et Par Træk af Sæd- dækkeren og tromles til med Ringtromlen. Staldgodning gives ikke, men har Rugen lidt meget i Lobet as Vinteren, hjælpes den frem om Foraaret ved Chilisalpeter, ca. 100 Pd. pr. Td. Land., Paa denne Maade opnaas her lige saa gode Rugafgroder som efter Helbrak. Godning. Som Regel godes der snarere for meget end for lidt til Rug. Det er dog særlig paa de gode Rugjorder, at denne Fejl begaas. Men her gaar man ogsaa Undertiden saa vidt, at man giver Rugen al den opsamlede Gsdning. Man opnaar herved at faa en meget kraftig Rng, som lægger sig fladt hen ad Jorden længe for Host. Kornudbyttet bliver herved ringere, saavel i Mængde som Godhed, end det vilde blive, om der var an- vendt et ringere Kvantum Godning. Halnmdbhttet vil forøget, men hertil er der næppe Grimd i Landets bedre Egne. At kore Godningen ub om Vinteren eller Forsommeren paa den Jord, som om Efteraaret skal besaas med Rng, er en saa slet økonomi, at den vel nu snart vil være forladt af de fleste Landmænd. 10 rr 15 Læs Staldgodning pr. Td. Land, udfort umiddelbart før Jorden plojes til Rug, eller, naar dette ikke kan overkommes, til næstsidste Plojnmg, vil være en ret god Wøbntng til Rug, hvor man har et godt Sædskifte og goder til flere Afgrøder i Om- -